Ovenpå en valgkamp med godt gang i løfterne om mere velfærd, slår nationalbankdirektør Lars Rohde fast, at dansk økonomi absolut ikke har behov for stimulanser.

– Det kan blive en meget flot fest. Men den bliver ret kortvarig. Der er ikke brug for at stimulere økonomien, siger nationalbankdirektøren og tilføjer:

– Stimulerer man efterspørgselssiden ved at øge de offentlige udgifter eller ved at give skattelettelser, kan vi få en ketchupeffekt. Det kan resultere i, at økonomien overopheder.

Lars Rohde tilføjer, at vi i Danmark tidligere har præsteret den misere.

– Det er populært at sige, at finanskrisen var noget, der ramte os udefra. Men vi lavede en ganske fin overophedning af økonomien selv.

Læs også: Sådan bliver du klar til lønsamtalerne

Usikre tider for dansk økonomi

Lars Rohdes melding rammer lige ned i en særdeles usikker økonomisk tid.

På den ene side lyder der fra diverse internationale organisationer og eksperter, at vi kan stå foran en global afmatning som følge af brexit og den ulmende handelskrig mellem USA og snart sagt resten af verden.

På den anden side præsterer såvel amerikansk som dansk økonomi den ene beskæftigelsesrekord efter den anden, og virksomheder fra Texas til New York og fra Gedser til Skagen råber på flere medarbejdere.

Lars Rohde hælder for tiden mest til, at vi får en blød opbremsning af økonomien i den kommende tid. Den kommer som følge af manglen på ressourcer og kapacitet i USA, Kina og Europa. Men han vil heller ikke afskrive, at der kan komme et større tilbageslag.

– Det har været et meget balanceret opsving, som også godt kan fortsætte i de kommende år, medmindre vi får et chok udefra, eller at selvskabte plager skaber problemer, siger han.

Chokket udefra kunne eksempelvis være, at handelskrigen tager til i styrke – og de selvskabte plager, ja, de kan eksempelvis være, at tøjlerne slippes på finanspolitikken.

Læs også: Danske virksomheder i fare: Amerikansk straftold rammer bredt

Økonomisk krudt i kælderen

Et andet usikkerhedsmoment er, hvordan virksomhederne og befolkningen opfører sig i de kommende år.

For øjeblikket er virksomhedernes investeringer og privatforbruget historisk lave set i forhold til bruttonationalproduktet. Der ligger derfor noget økonomisk krudt gemt i, at nogle af de penge sættes fri.

– Min vurdering er, at det kan forlænge opsvinget med tre til fire år, hvis investeringer og privatforbruget normaliseres, siger nationalbank­direktør Lars Rohde.

Han tilføjer, at de store opsparinger samtidig giver både virksomheder og borgere en ganske god buffer, skulle der komme et chok udefra.

– Virksomhederne vil kunne absorbere en del af tilbageslaget. Men samtidig må vi også konstatere, at kommer der et tilbageslag, så har vi en tradition for, at der sker en ret hurtig tilpasning på arbejdsmarkedet.

Læs også: Graugaard: Sæt en ansvarlig og god kurs for Danmark

Hvis krisen rammer

Men hvad, hvis krisen rammer? Hvad er der så rent faktisk at gøre med?

Fra den pengepolitiske side skal danskerne ikke forvente sig meget hjælp i form af lavere renter, fastslår Lars Rohde.

– De lave renter har været meget stimulerende for økonomien i de senere år og har været med til at booste boligmarkedet og andre aktiver. Og man kan godt undre sig over, at effekten ikke har været endnu større. Men status er også, at man ikke har nået at normalisere pengepolitikken i euroområdet, derfor er der heller ikke meget hjælp at hente fra den front, siger Lars Rohde, der slår fast, at Nationalbanken i Danmark ikke fører selvstændig pengepolitik. Han tilføjer, at man ikke har fundet den nedre grænse for, hvor negativ renten kan blive.

– Vi har været helt nede i en rente på minus 0,75 procent. Men det har altså ikke ført til hamstring af kontanter eller de andre fænomener, som vi økonomer har kloget os på. En del af forklaringen kan være, at vi har undervurderet, hvor gerne folk vil være fri for kontanter – ”the inconvenience of cash” er åbenbart ganske stor, siger Lars Rohde.

Mulighederne for krisehjælp synes større fra finanspolitisk hold.

– De offentlige finanser er i ret god form i international sammenhæng. Vi har en lav statsgæld og en stor nettoformue overfor udlandet. Derfor vil der i tilfælde af en krise også være plads til at lade statens indtægter falde og udgifterne stige. Men hvis det skal være en mulighed, så kræver det selvfølgelig, at pengene ikke bruges nu, hvor der er godt gang i økonomien, siger Lars Rohde.

Læs også: Graugaard: Kære politikere, der er meget på spil

Interviewet med Nationsbankdirektør Lars Rohde er foretaget den 4. juni 2019.