Store opsparinger giver både virksomheder og borgere en ganske god buffer, skulle der komme et chok udefra, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Foto: Scanpix
27.06.19 DI Business Nyheder

Nationalbankdirektør: Gem krudtet til hvis krisen rammer

Der er absolut ikke brug for at stimulere økonomien. Tværtimod, slår nationalbankdirektør Lars Rohde fast. Han håber på en blød landing oven på et meget vel­lykket opsving.

Ovenpå en valgkamp med godt gang i løfterne om mere velfærd, slår nationalbankdirektør Lars Rohde fast, at dansk økonomi absolut ikke har behov for stimulanser.

– Det kan blive en meget flot fest. Men den bliver ret kortvarig. Der er ikke brug for at stimulere økonomien, siger nationalbankdirektøren og tilføjer:

– Stimulerer man efterspørgselssiden ved at øge de offentlige udgifter eller ved at give skattelettelser, kan vi få en ketchupeffekt. Det kan resultere i, at økonomien overopheder.

Lars Rohde tilføjer, at vi i Danmark tidligere har præsteret den misere.

– Det er populært at sige, at finanskrisen var noget, der ramte os udefra. Men vi lavede en ganske fin overophedning af økonomien selv.

Læs også: Sådan bliver du klar til lønsamtalerne

Usikre tider for dansk økonomi

Lars Rohdes melding rammer lige ned i en særdeles usikker økonomisk tid.

På den ene side lyder der fra diverse internationale organisationer og eksperter, at vi kan stå foran en global afmatning som følge af brexit og den ulmende handelskrig mellem USA og snart sagt resten af verden.

På den anden side præsterer såvel amerikansk som dansk økonomi den ene beskæftigelsesrekord efter den anden, og virksomheder fra Texas til New York og fra Gedser til Skagen råber på flere medarbejdere.

Lars Rohde hælder for tiden mest til, at vi får en blød opbremsning af økonomien i den kommende tid. Den kommer som følge af manglen på ressourcer og kapacitet i USA, Kina og Europa. Men han vil heller ikke afskrive, at der kan komme et større tilbageslag.

– Det har været et meget balanceret opsving, som også godt kan fortsætte i de kommende år, medmindre vi får et chok udefra, eller at selvskabte plager skaber problemer, siger han.

Chokket udefra kunne eksempelvis være, at handelskrigen tager til i styrke – og de selvskabte plager, ja, de kan eksempelvis være, at tøjlerne slippes på finanspolitikken.

Læs også: Danske virksomheder i fare: Amerikansk straftold rammer bredt

De lave renter har været meget stimulerende for økonomien i de senere år og har været med til at booste boligmarkedet og andre aktiver. Lars Rohde, Nationalbankdirektør

 

Økonomisk krudt i kælderen

Et andet usikkerhedsmoment er, hvordan virksomhederne og befolkningen opfører sig i de kommende år.

For øjeblikket er virksomhedernes investeringer og privatforbruget historisk lave set i forhold til bruttonationalproduktet. Der ligger derfor noget økonomisk krudt gemt i, at nogle af de penge sættes fri.

– Min vurdering er, at det kan forlænge opsvinget med tre til fire år, hvis investeringer og privatforbruget normaliseres, siger nationalbank­direktør Lars Rohde.

Han tilføjer, at de store opsparinger samtidig giver både virksomheder og borgere en ganske god buffer, skulle der komme et chok udefra.

– Virksomhederne vil kunne absorbere en del af tilbageslaget. Men samtidig må vi også konstatere, at kommer der et tilbageslag, så har vi en tradition for, at der sker en ret hurtig tilpasning på arbejdsmarkedet.

Læs også: Graugaard: Sæt en ansvarlig og god kurs for Danmark

Hvis krisen rammer

Men hvad, hvis krisen rammer? Hvad er der så rent faktisk at gøre med?

Fra den pengepolitiske side skal danskerne ikke forvente sig meget hjælp i form af lavere renter, fastslår Lars Rohde.

– De lave renter har været meget stimulerende for økonomien i de senere år og har været med til at booste boligmarkedet og andre aktiver. Og man kan godt undre sig over, at effekten ikke har været endnu større. Men status er også, at man ikke har nået at normalisere pengepolitikken i euroområdet, derfor er der heller ikke meget hjælp at hente fra den front, siger Lars Rohde, der slår fast, at Nationalbanken i Danmark ikke fører selvstændig pengepolitik. Han tilføjer, at man ikke har fundet den nedre grænse for, hvor negativ renten kan blive.

– Vi har været helt nede i en rente på minus 0,75 procent. Men det har altså ikke ført til hamstring af kontanter eller de andre fænomener, som vi økonomer har kloget os på. En del af forklaringen kan være, at vi har undervurderet, hvor gerne folk vil være fri for kontanter – ”the inconvenience of cash” er åbenbart ganske stor, siger Lars Rohde.

Mulighederne for krisehjælp synes større fra finanspolitisk hold.

– De offentlige finanser er i ret god form i international sammenhæng. Vi har en lav statsgæld og en stor nettoformue overfor udlandet. Derfor vil der i tilfælde af en krise også være plads til at lade statens indtægter falde og udgifterne stige. Men hvis det skal være en mulighed, så kræver det selvfølgelig, at pengene ikke bruges nu, hvor der er godt gang i økonomien, siger Lars Rohde.

Læs også: Graugaard: Kære politikere, der er meget på spil

Interviewet med Nationsbankdirektør Lars Rohde er foretaget den 4. juni 2019. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Fakta

ET ÅRHUNDREDE OG LIDT TIL MED ØKONOMISKE KRISER

1890 – 1891 

Argentina går statsbankerot. Efterdønningerne rammer både Europa og USA.

1907 

Stormløb på banker i både Europa, Nordamerika, Latinamerika og Asien, da panik og frygt for indestående opstod i kølvandet på aktiekursfald på over 50 procent.

1929 

Den store depression. Krakket på Wall Street 29. oktober 1929 blev efterfulgt af voldsom stigende arbejdsløshed, konkurser og tab af værdier i hele verden. 

1981 – 1982 

Gældskrise og nedtur i både USA og Europa. Vækstøkonomier rammes hårdt af nedtur, galopperende inflation, faldende valuta­kurser og arbejdsløshed. 

1994 – 1995 

Tequila-krisen. Den mexicanske peso kollapser. Efterfølgende opstår der mistillid til vækstøkonomier i hele verden. 

2008 

Finanskrisen, der blandt andet var et resultat af kraftigt faldende boligpriser i USA, spredte sig til hele verden og førte til voldsomme værditab, konkurser og stigende arbejdsløshed. 

Kilde: ”This Time is Different – Eight Centuries of Financial Folly”. Af Carmen M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff. Princeton University Press. 

BEKYMRINGEN VOKSER INTERNATIONALT

Blandt eksperterne hos de internationale økonomiske organisationer er frygten for en pludselig nedgang i økonomien taget til i den seneste tid. 

OECD: 

”Handelskrigen har ramt væksten og tilliden til den globale økonomi. Investeringer er på vej ned, og fremstillingssektoren har fået et slag.” 

Laurence Boone, cheføkonom i OECD 

IMF: 

”I lyset af signifikante finansielle usikkerheder forbundet med stor offentlig og privat gæld (…) kan der ske et pludselig skifte i de finansielle forhold, eksempelvis som følge af et no-deal brexit.” 

IMF, World Economic Outlook april 2019 

Verdensbanken: 

”Stort set alle økonomier er i modvind, men de fattigste lande har den mest udfordrende situation på grund af ustabilitet, geografisk isolation og fattigdom.” 

Ceyla Pzarbasioglu, Vicepræsident i Verdensbanken

Kent Damsgaard

Direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk
Relateret