CO2-lagring i undergrunden er en velkendt teknologi, som allerede er i brug i lande som Norge og USA, og som eksempelvis Storbritannien og Holland vil satse stort på i de kommende år. Danmark har glimrende forudsætninger for at være med.

Illustration: Geoviden nr. 1, 2020, CO2-lagring
21.10.20 DIB Nyheder

Dansk undergrund har plads til 1.000 års CO2-udledning

20 Euro pr. ton CO2. Det er ifølge engelske estimater prisen for at transportere CO2 fra land og lagre det i undergrunden offshore. Det vil være en omkostningseffektiv løsning, der kan blive en guldgrube for Danmark, mener Dansk Industri.

I mange årtier har vi haft stor økonomisk gavn af den olie og gas, som lå gemt i den danske undergrund. Det er ved at være slut, men vi kan også få glæde af vores undergrund i fremtiden. Her ligger en vigtig del af løsningen på klimaudfordringerne, for den danske undergrund er nemlig ideel til lagring af CO2 – også kaldet CCS.

CO2-lagring i undergrunden er en velkendt teknologi, som allerede er i brug i lande som Norge og USA, og som eksempelvis Storbritannien og Holland vil satse stort på i de kommende år. Danmark har glimrende forudsætninger for at være med.

- Vi har allerede et stort kendskab til den danske undergrund via data, som er blevet indsamlet i forbindelse med søgningen efter olie og gas. Derfor ved vi, at vi har store områder både til lands og til havs, som egner sig godt til den CO2-lagring, der kan spille en afgørende rolle for den nødvendige grønne omstilling, siger Lars Henrik Nielsen, der er statsgeolog ved GEUS.

Ifølge de nuværende estimater er der i vores undergrund plads til mindst 1000 års udledning af CO2 fra de 15-20 største udledere i Danmark. Så der er både potentiale for at lagre dele af den hjemlige CO2-udledning og evt. også for at importere og lagre udenlandsk CO2, hvilket på sigt kan blivebåde en god klimaløsning – og forretning for Danmark.

- På den længere bane bliver det sandsynligvis nødvendigt at fjerne noget af den CO2 fra atmosfæren, vi allerede har udledt. Det kan gøres ved anvende CO2-fangst på biobrændselsanlæg og på affaldsafbrændingsanlæg og herved opnå en negativ udledningseffekt, siger Lars Henrik Nielsen.

En ufarlig og nødvendig løsning

Den danske undergrund består mange steder af porøs sandsten dækket af et tykt lersegl. Ved CO2-lagring bliver CO2 i flydende form pumpet ned i sandstenens mange små hulrum, mens lerlaget ovenover fungerer som et effektivt låg. Allerede i dag bliver denne type depoter brugt til at lagre naturgas i Danmark – og det har fungeret uproblematisk de seneste 30 år.

- Der er stort set ingen risiko forbundet med CO2-lagring i undergrunden. CO2 er jo hverken brændbar eller eksplosiv, som den naturgas, vi allerede lagrer, er. Den værste, der kan ske, er, at den siver ud igen. Så det skal vi naturligvis overvåge. Men risikoen er meget lille, når CO2’en er lagret under de rette forhold, påpeger Lars Henrik Nielsen, som også understreger, at der er strenge krav i lovgivningen og i EU´s CO2-lagringsdirektiv.

Han mener, at det er vigtigt at informere befolkningen om teknologiens sikkerhed og positive klimaeffekt, så fremtidige projekter ikke bliver bremset pga. folkelig modstand. Det skete for ti år siden med et projekt i nærheden af Aalborg. I dag er klimabevidstheden heldigvis vokset, og det er godt, for Lars Henrik Nielsen ser ingen vej uden om CO2-lagring, hvis Danmark skal nå sine klimamål.

- Store dele af transportsektoren kan vi elektrificere og derved fortrænge fossile brændsler, men det kommer til at tage en del år at omstille den tunge trafik og industri fra fossile brændsler til grøn energi. Endvidere udleder en del industri såkaldt proces-CO2, som skabes under produktionen uanset, om der anvendes grøn energi. Så CO2-lagring er et nødvendigt redskab i forhold til at nå regeringens 70 procent målsætning i 2030, siger han.

Læs mere om CO2-lagring i undergrunden

En værdikæde med tre vigtige led

Rambøll er en af de danske virksomheder, der arbejder intensivt på at afklare, hvordan Danmark kan komme i gang med CO2-fangst, -transport og -lagring.

- Ifølge FN’s klimapanel, er CCS (CO2-lagring red.) en nødvendighed.  CCS baseret på biomasse spås også at få en stor rolle i mange af de globale scenarier, der begrænser den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Dette er, fordi netop denne løsning giver negative emissioner, fortæller Nils Christian Holm, som er Global Division Director hos Rambøll

Men som altid spiller økonomi en afgørende rolle. Prisen på at fange, transportere og lagre CO2 skal være så omkostningseffektiv som mulig, og det er også den danske regerings udmelding. Det bliver den dog først rigtig, når hele værdikæden kommer op i en vis skala.

- Kæden består kort sagt af tre led: CO2-fangst, transport og selve lagringen. Især i forhold til de to sidste led er skala helt afgørende for prisen, siger Nils Christian Holm.

Selve CO2-fangsten skal foregå lokalt hos den enkelte udleder.  Derfra skal den transporteres ad land- eller vandvejen til lagerstedet, hvor CO2’en bliver pumpet ned i undergrunden. Billigst bliver det, hvis lageret og flere store udledere ligger tæt på hinanden i ”clusters” forbundet af et fælles rørnet.

- Storbritannien har lige som Danmark gode lagermuligheder i deres undergrund. De har længe arbejdet med fem store clusters forskellige steder i landet, og omkostningen for transport fra land og lagring offshore er flere stedet estimeret til omkring 20 Euro pr. ton CO2, siger Nils Christian Holm.

Hvis prisen for transport og lagring i Danmark kan komme ned i nærheden af dette niveau, vil CO2-lagring være en omkostningseffektiv løsning i forhold til mange andre CO2-reducerende tiltag, mener han. Men før CO2-lagring i stor skala kan blive en realitet i Danmark, skal der både ny lovgivning, en samlet strategi og en række investeringer på banen.

Læs også: Nipper: Målbar klimabelastning bliver afgørende for dansk eksport

DI: Vi skal i gang nu

Regeringens nye klimaprogram sætter for første gang konkrete, politiske mål for CO2-lagring i Danmark med en målsætning på 4-9 mio. ton lagret CO2 i 2030. I forbindelse med regeringens klimapartnerskaber gik produktionsvirksomhederne og de energiintensive virksomheder sammen med en erklæring om, at de vil gøre dansk industri til den mest klimavenlige i verden. Dansk Industri (DI) glæder sig over målsætningen, men mener også, at målet kalder på hurtig handling.

- Danske produktionsvirksomheder har peget på CO2-fangst som en af de indsatser, der kan realisere ambitionen om, at Danmark i 2030 har verdens første klimaneutrale produktionsindustri. CO2-fangst kan blive et vigtigt klimapolitisk virkemiddel, og mange danske virksomheder står klar til at bidrage, men vi skal i gang nu, siger branchedirektør Troels Ranis fra branchefællesskabet DI Energi i Dansk Industri.

Han påpeger også, at CO2 i fremtiden vil blive et aktiv, da CO2 kan bruges til fremstilling af de syntetiske brændsler, som danske virksomheder vil kunne fremstille ud af grøn brint. Samtidig står vi med et nyt scenarie, hvor biomasseværker kan blive CO2-negative ved implementering af CO2-fangst.

- Vi skal derfor hurtigt videre med at fange CO2 hos de største CO2-udledere i Danmark og iværksætte fyrtårnsprojekter, som kan give os mere viden om, hvordan vi fanger, transporterer og lagrer CO2 billigt og forsvarligt til gavn for klimaet og danske virksomheder, siger Troels Ranis.

Nils Christian Holm fra Rambøll og statsgeolog Lars Henrik Nielsen er enige om, at der mindst vil gå mindst fem år før CO2-lagring kan finde sted i større skala i Danmark, hvis de nødvendige politiske beslutninger bliver taget nu.

Læs også: Dansk eksport fortrænger 7 gange Danmarks totale CO2e-udledning

CO2-lagring i Danmark

Det er endnu uvist, hvor Danmarks fremtidige CO2-lagre kommer til at ligge. Men flere steder i landet er der allerede gjort et forarbejde. Det gælder bl.a.:

  • I Nordjylland nær Aalborg, hvor den svenske energikoncern Vattenfall frem til 2010 arbejde på et CO2-lagringsprojekt. Det blev dog i første omgang skrinlagt pga. folkelig modstand.
  • Området omkring Hanstholm, som både rummer gode lagermuligheder tæt på land og en dybvandshavn med gode muligheder for at anlægge en rørledning ud til selve lagerpladsen ude i havet.
  • En lignende struktur findes i undergrunden under Sejerøbugten, som også samtidig byder på en velegnet dybvandshavn i Havnsø.
  • Udtømte oliefelter i Nordsøen kan også benyttes som CO2-lagre. Greensand er navnet på et projekt, der arbejdes på ved Ninifeltet, hvor olie- og gasproduktionen stopper om få år.
  • Flere danske virksomheder arbejder med at fremstille brint fra billig grøn strøm fra vind og sol ved brug af elektrolyse, også kaldet Power-to-X. Til produktion af de syntetiske grønne brændsler skal virksomhederne bruge CO2.

Sune Thorvildsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3534
  • Mobil +45 6167 1616
  • E-mail sunt@di.dk

Relateret