Erhvervsminister Simon Kollerup er glad for, at der er spændt sikkerhedsnet ud under nordjyske virksomheder.

06.11.20 DIB Nyheder

Nordjyder får adgang til hjælpepakker

Folketingets partier åbner op for de generelle hjælpepakker til virksomheder i de syv nordjyske kommuner, der er ramt af den lokale nedlukning. DI glæder sig over pakken men frygter, det ikke er nok.

Regeringen er sammen med et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at åbne for de generelle hjælpepakker bredt til det nordjyske erhvervs- og kultur- og idrætsliv i Vesthimmerland, Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Thisted.

Dermed får alle virksomheder i de syv kommuner, der er ramt af en væsentlig nedgang i omsætningen på grund af corona, nu adgang til kompensationsordninger på linje med den generelle adgang, der også var gældende under nedlukningen af samfundet i foråret.

Det drejer sig om kompensationsordningen for faste omkostninger og kompensationsordningen for selvstændige, freelancere, kombinatører og kunstnere.

- Det er en utrolig alvorlig situation for nordjyske virksomheder lige nu. Og der skal selvfølgelig være hjælp af hente. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med et bredt flertal af Folketinget allerede i dag er blevet enige om at spænde det store sikkerhedsnet ud under de nordjyske virksomheder, så de ved, at hjælpen er på vej, siger erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Læs også: Anbefalinger til nordjyske virksomheder i forhold til lokalt ansatte og pendlere fra andre kommuner

Måske for lidt

I DI modtager adm. direktør Lars Sandahl Sørensen nyheden positivt.

- Det er godt og vigtigt, at et bredt politisk flertal nu er klar med umiddelbar førstehjælp til ramte virksomheder og arbejdspladser ved at åbne for generelle hjælpepakker. Vi er dog bange for, at tiltagene her ikke i sig selv er nok til at få de nordjyske virksomheder og arbejdspladser godt igennem den voldsomme nedlukning, som er gennemført på myndighedernes anbefaling for at sikre kontrol om smitteudbruddet og håndtere denne alvorlige krise.

Han mener, at konsekvenserne for berørte borgere og virksomheder skal vurderes hurtigt. 

- Det skal ske, så vi er klar til at følge den politiske aftale op med resten af det sikkerhedsnet, der viser sig at være brug for til at hjælpe alle dem, der er ramt af denne nedlukning, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han ser frem til resultaterne af de igangværende trepartsforhandlinger.

- Nu har regeringen taget hul på trepartsdrøftelser sammen med arbejdsmarkedets parter, så vi kan finde de svar og løsninger, der er behov for. Aftalen om lønkompensation har været en helt afgørende del af løsningen til at holde hånden under danske job under første bølge af coronakrisen. Det er vigtigt, at vi nu finder frem til en god og dækkende aftale, der kan håndtere den alvorlige situation, som nordjyske borgere og virksomheder befinder sig i, siger DI-direktøren.

Læs også: Nordjysk tømrer i vildrede: Er vi service eller produktion?

 

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Henrik Marcher Larsen

Henrik Marcher Larsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3962
  • Mobil +45 4015 8858
  • E-mail heml@di.dk

Relateret indhold