DI klar med seks hjælpeforslag til turist- og oplevelseserhvervet
Hovedparten af turist- og oplevelseserhvervet er lukket helt eller delvist ned. DI offentliggør nu 6 konkrete forslag, der kan afbøde de værste konsekvenser for turist- og oplevelseserhvervet.
DI offentliggør nu 6 konkrete forslag, som organisationen har spillet ind til regeringen med det formål at afbøde de værste konsekvenser af corinavirusset for turist- og oplevelseserhvervet.
- Vi er i tæt dialog med vores medlemmer inden for turist- og oplevelseserhvervet, og tilbagemeldingerne er enslydende. I januar og februar pegede alt i retning af endnu et rekordår, og i løbet af halvanden uge har alt ændret sig. Indtægterne er nul eller tæt på nul, og selvom virksomhederne gør alt hvad de kan, så kan de ikke reducere omkostningerne hurtigt nok. Derfor foreslår vi nu 6 helt konkrete forslag, som skal være med til at hjælpe erhvervet igennem krisen, siger direktør Kent Damsgaard
Læs også: 5 forslag til coronaramte SMV'er
Kassekreditten er fuldt udnyttet
Corona-krisen har de facto medført, at hovedparten af turist- og oplevelseserhvervet er lukket helt eller delvist ned. Erhvervet støtter op om det offentliges arbejde med at bekæmpe spredningen af smitte, men krisen har store og alvorlige konsekvenser for erhvervet.
- Turist- og oplevelseserhvervet har været igennem en lavsæson, og i de fleste virksomheder betyder det, at kassekreditten på dette tidspunkt er fuldt udnyttet. Virksomhederne var ved at forbedrede sig på at skulle skrue op for aktivitetsniveauet op mod påsken. På den måde rammer corona-virussen erhvervet ekstra hårdt, og derfor er der behov for målrettet hjælp til erhvervet, siger Kent Damsgaard.
Konkret foreslår DI bl.a., at regeringen hurtigst muligt udvider kompensationsordningen for aflyste arrangementer, og at der skabes klarere retningslinjer fremadrettet samt gives sikkerhed for forudbetalinger.
Læs alle 6 forslag