Mangel på likviditet er det, som dræber virksomheder - ikke underskud. Rigtig store dele af danske erhvervsliv vil have underskud i kortere eller længere perioder i løbet af den kommende tid. Diverse kompensationspakker har det til fælles, at der er et element af egenfinansiering, hvor virksomhederne må tære på egne ressourcer.

De mindre virksomheder er generelt dårligst polstret og har derfor kortest tid at løbe på, når der tæres af egne ressourcer. Derfor har især de brug for fremmedfinansiering for at overleve coronakrisen.

Læs også: Fire nye produkter fra Vækstfonden klar til iværksættere og venture

Samfundet samler bankregningen op

Bankerne gør et stort arbejde med at spænde et likviditetsberedskab ud under deres kunder, men de agerer samtidig i en verden, hvor de skal overholde en række regler for at kunne yde kredit. Det betyder, at tyndt kapitaliserede virksomheder må se langt efter bankfinansiering.

Reglerne er blevet til i askeskyen, som Finanskrisen efterlod sig. De er baseret på et fornuftigt princip om, at vi skal gøre alt for ikke at havne i en situation, hvor bankerne er truet på deres eksistens, da det går ud over resten af samfundet. Vi skal ikke tilbage til de dage, hvor man kunne låne penge på sit glatte ansigt, fordi det i sidste ende er hele samfundet, der samler regningen op, når det går galt.

Læs også: Rentefrie momslån for 35 milliarder er klar – sådan søger du

Mange afsøger ikke alternativerne

I USA og Storbritannien står bankerne for ca. 30% af det samlede udlån. Herhjemme står bankerne for ca. 80%. Det resterende står andre aktører, herunder alternative finansieringskilder, for i de respektive lande.

Alternative finansieringskilder omfatter leasing, crowdlending, factoring, fakturasalg og deslige. Disse aktører - på nær de bankejede - er ikke bundet af det samme snærende regelsæt. Det skyldes, at de ikke er systemisk vigtig, idet det er private aktørers penge, som sættes i spil. Derfor kan der tages større risiko gennem alternative finansieringskilder, som altså kan låne ud til de virksomheder, der ikke egner sig til bankfinansiering på grund af deres risikoprofil.

I Danmark findes der mange alternative finansieringskilder.

Jeg er selv medstifter af Lendino, der faciliterer, at virksomheder kan låne op til 5 millioner af private investorer. Men vi er blot en ud af flere.

Frem til 2019 er der blev der finansieret for ca. 350 mio. kr.  gennem crowdlending. Til sammenligning er bankernes samlede udlån på ca. 450 mia. kr. Crowdlending kunne fungere som finansieringskilde for mange af dem, som går forgæves i banken. Kendskabsgraden til crowdlending blandt virksomheder ligger konsistent lavt i diverse undersøgelser, så det er ganske givet, at mange af dem, der får afslag i banken, ikke afsøger alternativerne.

Læs også: DI: Fantastisk 1. maj-nyhed med renovering af boliger for 30 mia. kr.

Samlet oversigt over alternativ finansiering

For nogen betyder det, at de må lukke. Især i en tid hvor behovet for finansiering kan være ganske akut. Små og mellemstore virksomheder står for broderparten af nettojobskabelsen herhjemme, så det er et samfundsproblem, når disse typer af virksomheder må lukke i stort antal.

Vi har i Lendino i bekæmpelsen af følgevirkninger af Coronas tegn lavet en hjemmeside, hvor vi samler de alternative finansieringskilder, der findes derude. Også vores konkurrenters produkter.

Siden hedder findfinansiering.dk og er blevet lavet i samarbejde med FSR (Danske Revisorer red.), der har været med til at stille kriterier op for, hvilke finansieringsudbydere der passede ind på siden.

Vi håber, det kan bidrage til, at flere virksomheder kan få den likviditet, de akut mangler, så de kan komme ud på den anden side.

Hvis bankerne også hjalp til og henviste de kunder, de ikke selv kan hjælpe, til alternativerne, er der mulighed for, at vi i den grad kan komme virksomheder til undsætning. Samtidig kan vi give iværksættere og andre små og mellemstore virksomheder viden om nye finansieringskilder, der kan skabe grundlag for gode, sunde og jobskabende virksomheder.

Læs også: Lars Sandahl: Åbn eller forklar-princip skal styre genåbning