Jensen & Graugaard: Gymnasiet skal vise flere vej til tekniske uddannelser til erhvervslivet
Det er tid til at tænke nyt i vores uddannelsessystem – og frem for alt skabe tydeligere veje fra gymnasiet til erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet, skriver Claus Jensen, formand for Dansk Metal og Kim Graugaard, viceadm. direktør i DI.
Indlægget er også bragt hos Altinget
Danmark står i dag foran både en grøn omstilling og en digital omstilling af vores samfund og arbejdsmarked. I centrum for omstillingen står virksomhederne og deres medarbejdere, som skal skabe, udvikle og producere de produkter og (digitale) løsninger, der skal sikre en grøn omstilling, hvor Danmark går forrest.
Når de store opgaver skal løftes, får vi brug for endnu flere dygtige medarbejdere, der har viden om teknik og anvendt naturvidenskab og kan bruge deres viden kreativt i praksis. De såkaldte STEM-kompetencer findes både blandt erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser.
Det er ikke nogen nyhed, at det især bliver dygtige tekniske faglærte medarbejdere, virksomhederne mangler – og kommer til at mangle. Men der er for få, der søger en teknisk erhvervsuddannelse, både blandt de unge, de unge voksne og de voksne. Den udvikling må og skal vi have vendt. Hvis vi ikke har nok kvalificerede faglærte medarbejdere med STEM-kompetencer, kommer Danmark ikke til at stå i front i den grønne og den digitale omstilling.
Læs også analysen "Tydeligere retninger for gymnasierne"
Resultater er udeblevet
Der har været en massiv indsats for at få flere unge fra folkeskolen til at vælge en erhvervsuddannelse igennem det sidste årti. Men resultaterne har endnu ikke vist sig. Så samtidig med at vi fortsætter med at få et klarere praksisfagligt fokus i alle folkeskolens fag og få folkeskoleelever til at vælge erhvervsuddannelser til, er vi nødt til at se med nye øjne på de unges veje i uddannelsessystemet.
I dag vælger ca. 75 pct. af de unge fra folkeskolen at fortsætte i gymnasiet – og mere end halvdelen af dem vælger det almene gymnasium, stx.
Som det er i dag, skal gymnasiet alene forberede de unge til videregående uddannelser. 10 pct. af studenterne tager efterfølgende en erhvervsuddannelse, og mange tager en kontor- eller handelsuddannelse.
Samtidig var ca. 28 pct. af studenterne fra 2017 endnu ikke i gang med en uddannelse i efteråret 2019 – mere end 2 år efter deres studentereksamen. Det svarer til mere end 12.000 studenter, som kunne være et oplagt potentiale for erhvervsuddannelser.
Vi mener, det er tid til at tænke nyt i vores uddannelsessystem – og frem for alt skabe tydeligere veje fra gymnasiet til erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet.
Derfor foreslår vi, at især de almene gymnasier langt mere målrettet forbereder de unge til en uddannelse og karriere inden for teknik og anvendt naturvidenskab. Vores forslag er, at der oprettes særskilte studieretninger i gymnasiet, især på htx og stx, som er rettet mod udvalgte erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser inden for områder, hvor der er brug for flere med STEM-kvalifikationer. ”Bæredygtig produktion”, ”Digital fremtid” eller ”Fremtidens fødevarer” kunne være eksempler på titler.
Læs også: Prisregn over maskinsnedkerlærling i Nykøbing Mors
Kameler skal sluges
Vi ved godt, at der skal sluges store kameler både på gymnasier, erhvervsskoler og blandt organisationer, for at gå den vej - men det er en nødvendig vej at gå. Og vi tror på, at både gymnasier og erhvervsskoler viser vilje til omstilling, nytænkning og samarbejde, når de skal løfte den fælles opgave.
For opgaven kan ikke løftes af de almene gymnasier alene.
Når undervisningen og fokus i uddannelsen skal rettes mod erhvervsområder og praksis, kræver det nye undervisere med uddannelse og erfaring fra erhverv og praksis. Det kræver pædagogisk nytænkning, nye fag og en helt anden undervisning, hvor der skal hentes inspiration og erfaring hos erhvervsskolerne. Det kræver faciliteter, som de almene gymnasier skal låne på erhvervsskolerne. Og som det vigtigste skal især de almene gymnasier bevæge sig ind i en ny verden, hvor virksomheder, medarbejdere, kunder og produkter spiller en helt central rolle.
Det danske samfund og erhvervsliv er i gang med nogle af de største omstillinger i årtier – skal vi lykkes, har vi brug for et frugtbart og nytænkende samspil med de traditionelle uddannelser og uddannelsessystemet.
