Ingen ”mellemstore” og stort set ingen ”små” virksomheder har årlig lønsum på maksimalt 3 mio. kr.

25.01.21 DIB Nyheder

DI: Corona-lån til SMV’er gavner kun de allermindste

Det nye A-skattelån til SMV’er er falsk varebetegnelse. Kun meget små virksomheder vil blive hjulpet, mens tusindvis af virksomheder må stå skuffede tilbage, lyder det fra Dansk Industri.

SMV’erne er hårdt presset af corona. Inden jul aftalte bredt flertal af folketingets partier et nyt lån ”for at styrke likviditet for små og mellemstore virksomheder” under corona-krisen.

Men det bliver reelt kun tilbudt Danmarks allermindste virksomheder. For at få adgang til lånet må virksomhederne nemlig maksimalt have en samlet årlig lønsum på omkring 3 mio. kr. Og det er der ingen ”mellemstore” og stort set ingen ”små” virksomheder, der har. Det står klart, efter at lovforslaget er blevet fremsat i Folketinget. Og det har fået Dansk Industri til at kræve en udvidelse af ordningen, så flere virksomheder kan få adgang til lånet.

- Rigtig mange virksomheder – ikke bare de allermindste – oplever her i januar et kæmpe likviditetspres. Det hænger sammen med den fortsatte nedlukning kombineret med at virksomhederne i denne måned skal indbetale A-skat for to måneder: Både den ordinære januarbetaling og så én af de betalinger, som tidligere blev udskudt. Det kan risikere at knække nakken på ellers sunde og raske virksomheder, siger DI’s skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup.

Læs også: Pengekassen runger hult hos hver tiende virksomhed – konkurser truer

Dækker kun virksomheder med op til 15 ansatte

Ifølge Danmarks Statistik er mellemstore virksomheder defineret ved at have mellem 50 og 249 fuld­tidsansatte, mens små virksomheder har mellem 10 og 49 fuldtidsansatte. Virksomheder med færre end 10 ansatte kaldes mikrovirksomheder, og det er først og fremmet dem - plus de mindste af de små virksomheder - der bliver hjulpet af de nye lån.

- Med lønsumsgrænse på cirka 3 mio. kr. årligt vil det kun være virksomheder med op til måske 10-15 ansatte, der er dækket. Det er primært såkaldte mikrovirksomheder, siger Jacob Bræstrup.

Læs også: Bilbranchen i bøn – lad os åbne delvist op

Udvid låneordning

Derfor opfordrer DI Folketinget til at udvide låneordningen til også at gælde større virksomheder. Og DI mener ikke at politikerne bør frygte at det betyder, at omkostningerne løber løbsk.

- Hverken coronaen eller nedlukningen skelner mellem store og små virksomheder. Og fra de tidligere låneordninger ved vi, at det kun er de virksomheder, der er presset på likviditeten, som søger. De virksomheder, som fortsat har en fin omsætning, har jo ingen gavn af at låne penge, som de efterfølgende blot skal betale negative renter for at have stående i banken, forklarer Jacob Bræstrup.

Han advarer samtidig om, at samme problem opstår til marts, hvor virksomheder igen skal betale A-skat for to måneder. Samtidig er det til marts, at mange SMV’er skal betale moms for to afregningsperioder.

Læs også: Lars Sandahl: Fuldt stop for nye skatter og afgifter på virksomhederne

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jacob Bræstrup

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk

Relateret indhold