Det var den type nyhed, hele verden hungrede efter i slutningen af 2020. Nemlig nyheden om at den amerikanske lægemiddelsgigant Pfizer og tyske BioNTech havde udviklet en vaccine mod coronavirus, hvilket tændte et lys af håb i novembers coronamørke.

Vaccinen, der var blevet udviklet i rekordfart og med en effektivitet på 95 procent, fik mange til at drømme om samvær, rejser og festivaler. Men det nye våben mod coronavirus rummede også en markant logistisk udfordring:

Den skal opbevares ved en temperatur på minus 70 grader.

Det var den del af nyheden, der skabte rødglødende telefonlinjer hos Arctiko i Esbjerg, hvis hverdag drejer sig om opbevaring ved voldsomt lave temperature.

Virksomheden kan som en af få i Danmark opbevare vaccinerne tilstrækkeligt koldt, hvilket vakte interesse både i Danmark og i udlandet. Inden nyheden om vaccinen blev offentliggjort, havde virksomhedens adm. direktør Peter Laugesen opfanget, at noget var på vej.

– Der kom signaler om, at Pfizer/BioNTech var langt med deres vaccine, og at den skulle opbevares ved meget lave temperaturer. Så der begyndte at komme lidt følere fra diverse institutioner omkring vaccineprogrammer. De følere blev til reelle forespørgsler, da det blev offentliggjort, at virksomhederne ville søge godkendelse, siger adm. direktør i Arctiko, Peter Laugesen.

Læs også: Dansk Industri er klar med genåbningsplan for Danmark

Solgte tre gange mere end forventet

Da Danmark i foråret 2020 blev lukket ned, blev danskerne for alvor bekendt med begrebet ”hamstring”. Det er også med det ord, Arctiko-direktøren beskriver tilstandene, efter vaccinenyheden blev offentliggjort.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det gik fuldstændigt amok den dag og dagen efter. Vi oplevede virkelig mange forespørgsler, og der gik ”hamstringsmode” i det, fordi folk skulle skynde sig at forberede sig på at kunne fryse vaccinerne ned. Vores hovedfokus er Europa, men vi oplevede forespørgsler fra hele verden, siger Peter Laugesen.

Den voldsomme efterspørgsel resulterede i, at virksomheden i december solgte tre gange så mange frysere, der kan fryse ned til minus 80 grader, end forventet.

– December var jo helt ekstrem. Flere dage var jeg selv på lageret og pakke varer fra tidlig morgen til sen aften. Den store udfordring var, at behovet for frysekapacitet skulle udfyldes lige nu. Og vi kan ikke bare gå ud og hive folk ind fra gaden. De skal jo sættes ind i systemet og oplæres, siger han.

Læs også: DI opfordrer regeringen til at ændre teststrategi

Travlhed gav ny dresscode

Med så stor en travlhed var der ikke tid til at tænke særligt meget, fortæller Arctiko-chefen.

– Det var nærmest ren handling. Der blev kun tænkt i mobilisering, og hvem der skulle tage sig af hvilke opgaver. I sidste ende er der jo en kunde, der skal modtage sine varer – og det er dem, det drejer sig om. Derfor skal det logistiske være i orden, så vi kan sikre hurtige leveringstider, siger Peter Laugesen.

Derfor blev stort set alle virksomhedens ansatte, der primært består af ingeniører, sendt på lager og i produktionen for at pakke og afskibe varer til Arctikos 130 distributører rundt omkring i verden. Det gjorde det nødvendigt med en mere praktisk påklædning.

– Dresscoden blev ændret. Jeg bad mine medarbejdere om at møde op i gummisko og jeans dagen efter telefonstormen, fordi der skulle pakkes så meget, siger han.

Læs også: Bilbranchen i bøn – lad os åbne delvist op

90 timers arbejdsuge

Og lige præcis medarbejderne i Arctiko har ifølge Peter Laugesen udvist stor velvilje under hele forløbet.

Det kom til udtryk en tidlig decembermorgen, hvor han mødte ind på arbejde klokken 06.10. Allerede på det tidspunkt var virksomhedens parkeringsplads fyldt, fordi medarbejderne også var mødt tidligt ind.

– Det var fedt at være chef, for der blev virkelig trukket fra. Jeg har medarbejdere, som var oppe på 90 timer på en uge. Ikke fordi de skulle eller havde fået ordre om det – men fordi de ville. Trods det ekstreme pres var der en super gejst om at opfylde kundernes krav og ønsker, siger Peter Laugesen.

Læs også: 50 succeshistorier viser vejen til forretning for fremtiden

Flere vacciner giver mere arbejde

Indtil videre har den store efterspørgsel på frysere ført til snesevis af aftaler med vaccineprogrammer overalt i verden.

Det er de forskellige landes regeringer, der står bag programmerne, hvoraf nogle af dem er effektueret, mens andre bliver det i løbet af de næste fire til seks måneder.

For Arctiko betyder den forskydning, at der også i fremtiden bliver nok at lave.

– Lande som England, Tyskland og Danmark ser ud til at blive relativt hurtigt færdige med vaccinationsprocessen, mens mindre velstillede lande og regioner reagere langsommere. Og med en verdensbefolkning på næsten otte milliarder kommer der nok også til at være efterspørgsel på vores produkter langt ind i 2021, siger Peter Laugesen.

I Arctikos største modeller kan der være flere 100.000 doser vaccine. Og den adm. direktør fortæller desuden, at Arctiko med udrulningen af vaccineprogrammerne i 2021 forventer en markant vækst.

Siden nyheden om Pfizer/BioNTech-vaccinen blev offentliggjort, er der kommet flere vacciner til. I starten af januar 2021 blev amerikanske Modernas coronavaccine nødgodkendt af EU-Kommissionen.

Desuden har flere lande udenfor EU nødgodkendt den britisk-svenske vaccine fra Oxford-AstraZeneca.

Vaccinerne har forskellige opbevaringstemperatur, men Arctiko leverer både frysere og køleskabe.

Derfor er der også forretningsmuligheder i nye vacciner.

– For os er det et spørgsmål, om hvorvidt der skal leveres køleskabe eller frysere. Vi er netop begyndt at mærke stor efterspørgsel på kølekapacitet og ”almindelig” frysekapacitet på grund af kravene til de nye vacciner, siger den adm. direktør.

Modernas vaccine skal opbevares på omkring minus 20 grader, mens vaccinen fra Oxford–AstraZeneca kan opbevares i køleskab.

Corona på godt og ondt

Tilbage i foråret 2020 sad Peter Laugesen og spekulerede på, hvornår vaccinen ville komme. Dengang så tingene ikke så lyse ud, som de gør i dag, forklarer han.

– Vi oplevede nogle mentale udfordringer i foråret. Både som virksomhed og som mennesker. Det gav sved på panden. I marts var der ingen facitliste for hvad corona ville betyde heller ikke for, hvor lang tid den ville påvirke forretningen. Ingen havde prøvet noget lignende før, siger han.

I Arctiko forventede man ikke, at der ville komme noget reelt om vacciner, før et godt stykke ind i 2021, men sådan er det heldigvis ikke gået.

– Vi kalder det corona på godt og ondt. I foråret blev vi ramt, og alting gik lidt i stå med nedlukning og hjemsendelser. Det var corona på ondt. Nu bliver vi så ramt på den gode side rent forretningsmæssigt, siger Peter Laugesen.

Læs også: Moms- og skattelån for 170 mia. kr er på vej