En dispenser til håndsprit, en app til fertilitetsovervågning, en bycykel, klimarenovering af Enghaveparken i København og en digital kanariefugl, som advarer om dårligt indeklima. Det er bare en håndfuld eksempler på de i alt 53 designløsninger, der er  finalister til dette års Danish Design Award.

Finalisternes løsninger, som er inddelt i 13 kategorier, er vidt forskellige. Men tilsammen giver de et billede af, hvad der rører sig inden for dansk design netop nu, i virksomhederne, på designuddannelserne og i samfundet generelt.

– Designerne og virksomhederne bag løsningerne viser, hvordan godt design kan være med til at løse klimaudfordringer, konflikter mellem mennesker, skabe muligheder for inspirerende læring og bryde med vanetænkning, siger arkitekt og designer Christina Halskov, der har ledet den internationale jury, som står bag nomineringerne.

For hende er det tydeligt, at mange designs har taget udgangspunkt i en ny virkelighed:

- I år har vi set flere virkelig gode løsninger, der imødegår coronapandemien og gør en positiv forskel for mennesker i en svær tid, siger hun i en pressemeddelelse.

22 millioner har set metroring

Et af de nominerede projekter er givetvis det mest sete af dem alle. For af de 22 millioner passagerer, der i løbet af 2021 er hoppet på den københavnske metros cityring, har de fleste nok kastet et blik på rutekortet over linjerne. Og den cirkel, som forklarer brugerne af metroen, hvordan cityringen er indrettet, er blandt kandidaterne til at vinde.

Det er manden bag udformningen ganske stolt over. Han hedder Bo Linnemann og er grundlægger af designvirksomheden Kontrapunkt, som i dag har over 50 designere ansat på kontorerne i København og Tokyo.

– Det er altid skønt med anerkendelse. Som designer er det noget af det bedste, der findes: At ens arbejde bliver værdsat af kolleger, uanset om man vinder eller ej, siger Bo Linnemann.

Nomineringen for den lille designperle, som det grafiske udtryk, cityringen har fået, bunder også i selve forståelsen for, hvad design kan, mener Bo Linnemann.

– Jeg finder jo hele konceptet med ’way finding’, altså at kunne sende mennesker rundt i en storby, så de ikke skal skænke det så mange overvejelser, virkelig fascinerende. Det er jo bedst, når man ikke tænker over det. For tænker man over det, så er der noget, som ikke virker. Og det er alt sammen gjort med noget så simpelt som streger, prikker og farver. Vi stiliserer virkeligheden, så billedet brænder sig ind i menneskers bevidsthed, og dermed genkender de det øjeblikkeligt, siger grundlæggeren af Kontrapunkt.

Læs også: Vild måned for kreative danske virksomheder

Står på skuldrene af forgængeres designløsninger

Bo Linnemann er udmærket klar over, at designet af cityringen står på skuldrene af mange andre nytænkende designere. Han føler derfor, at anerkendelsen af Kontrapunkts arbejde også bør kaste et ’chapeau’ af til dem, der kom før ham.

– Tænk på DSB’s kort over stationer i Danmark. Det er ikonisk. Her arbejdede man udelukkende med lodrette, vandrette og streger i 45 graders vinkel. Det var jo ikke helt geografisk korrekt, men det skabte overskuelighed, og man skal ikke tage fejl af, hvor mange steder i verden, man har ladet sig inspirere af den tankegang.

– Det var virkelig nytænkende, og vi har forsøgt at overføre ideen bag til vores design, samtidig med at vi har skabt noget andet. For cityringen er ikke en cirkel i virkeligheden, men det ville ikke være overskueligt, hvis vi aftegnede den, som den reelt er under København, siger Bo Linnemann.

Han vil også gerne  hylde en af dansk designs helt store profiler Per Mollerup, der skabte metroens visuelle udtryk oprindeligt:

– Der var nogle faste rammer, vi kunne arbejde indenfor, så vi holdt fast i den identitet, der allerede var skabt. Men jeg synes, vi er lykkedes med at få menneskeligheden med i vores design. En metro er en hård og funktionel verden, men dansk design er netop god til at få det hårde og det bløde til at mødes. Og en cirkel er jo uden kanter. Den er menneskelig og farverne, der bruges, giver også udtryk for mangfoldighed.

Læs også: Skal din løsning vinde Danish Design Award 2022?

Verdens fremtid skal designes

Netop designs evne – og især det danske – til at skabe gode løsninger på udfordringer er et særligt fokusområde hos Dansk Industri, som er i partnerskab med Dansk Design Center, der står bag Danish Design Awards.

Lise Thomsen, fagleder i DI’s afdeling for kreative erhverv, mener, at godt design kan hjælpe os med at få omdannet bæredygtige tekniske løsninger til nødvendig ændret adfærd.

– Danmark er et design-land, og verdens holdbare fremtid skal designes. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Derfor arbejder DI også for at udbrede kendskabet til – og brugen af – design, siger Lise Thomsen.

Vinderne af Danish Design Awards kåres i samarbejde med Fredericia Furniture og Statens Kunstfond den 25. november ved en online-begivenhed. DI er vært ved en reception for modtagerne af priserne den 9. december.

Se alle finalisterne her: http://danishdesignaward.com/finalister