Video: Uffe Hansen
04.05.21 DIB Nyheder

Jernstøberi gør klar til kunders klimakrav

Din virksomheds klimaaftryk er langt mere, end hvad der foregår inden for fabrikkens mure. Jernstøberiet Tasso går hele vejen og kortlægger sine leverandørers CO2-belastning. Det skal sikre opgaven som fremtidens underleverandør.

LED-pærer overalt i virksomheden. Affaldet bliver sorteret og genanvendt. Firma­bilerne er skiftet til hybrid eller el. Og overskudsvarmen fra produktionen ender måske endda i det lokale fjernvarmenet.

Du har med andre ord gjort en stor indsats for at mindske din virksomheds CO2-udledning. Men er det nok? Og hvad viser det egentlig om produktionens samlede klimaaftryk? Og lever det op til kundernes stigende klimakrav?

Svarene på de spørgsmål er stadig uklare hos mange mindre og mellemstore virksomheder, der lever livet som et vigtigt led i en længere leverandørkæde. Den udfordring er jernstøberiet Tasso A/S i Odense godt i gang med at finde svarene på.

Virksomheden har siden 2017 arbejdet fokuseret med at begrænse CO2-udledningen inden for virksomhedens mure. Nu skal klimabelastningen i de andre led i kæden kortlægges for virksomhedens produktion af 75 ton jernstænger og -blokke i døgnet. Og der er meget at komme efter til klimaregnskabet, fortæller adm. direktør Kristian Bundgaard Pedersen, der viser rundt mellem virksomhedens tre støbelinjer, hvor man nok skal vare sig for at røre ved de glohede og tonstunge produkter.

– Hvis du ser på hele kæden i produktionen – fra vi modtager stålskrottet, til vores produkt er på plads i hydrauliksystemet i en vindmølle eller en gaffeltruck, så udgør fabrikkens eget klimaaftryk kun en meget lille del af den samlede CO2-belastning. 90 procent af belastningen er før processerne her i støberiet, fortæller han.

Vælg internationale standarder

De eksterne faktorer er nu ved at være kortlagt. Tasso er med i DI’s projekt Klimaklar SMV, der giver 50 virksomheder grundstenene til et samlet CO2-regnskab for alle led i kæden, samt input til at skære i klimabelastningen. Tasso supplerer med hjælp fra ingeniørstuderende fra Syddansk Universitet.

– Vi foretrækker at træffe vores beslutninger ud fra data og facts. Med et samlet CO2-regnskab får vi alle led med. Det giver os en base-line og et mere præcist udgangspunkt for vores videre arbejde, siger Kristian Bundgaard Pedersen.

Overblikket bliver samlet i et CO2-regnskab med afsæt i den internationalt anerkendte standard, Greenhouse Gas protokollen (GHG), og Tasso overvejer desuden at forpligte sig til Science Based Targets initiative (SBTi).

– SBTi passer godt til vores DNA, og vi kan se, at mange af vores store slutkunder også ser i den retning, siger Tasso-direktøren.

Tassos kunder i blandt andet vindmølle- eller pumpeindustrien er begyndt at kræve CO2-regnskab ud fra anerkendte standarder samt klimaplaner fra deres direkte underleverandører.

– Vi er længere nede i forsyningskæden, så der går ekstra tid, før kravene når os. Men vi er klar, når det sker. Det handler jo helt grundlæggende om, at når kunden ser på Tasso, skal det være nemt at sætte flueben ud for vores klimaaftryk og klimaindsats. Det kan de, hvis vi lever op til eksempelvis SBTi, siger han.

GHG-protokollen deler klimaaftrykket i tre grupper, Scope 1, 2 og 3, hvor Scope 3 omfatter processerne før og efter selve virksomhedens egen klimabelastning. Scope 1 og 2 vedrører den direkte produktion og energiforbrug i virksomheden. Tasso har siden 2017 haft fokus på 1 og 2 og er også langt fremme i forhold til Scope 3.

Læs også: Sådan bliver din virksomhed klimaklar

Mit bedste råd til andre SMV’er, at de forankrer klimaindsatsen i forretningsstrategien og de løbende rutiner og den daglige drift. Det må ikke blot blive noget, man ser på en halv time hver anden uge. Kristian Bundgaard Pedersen, adm. direktør, Tasso A/S

Tjek råvareleverandører

Det arbejde forventer Kristian Bundgaard Pedersen giver et forspring og dermed også en konkurrencefordel. I Tassos tilfælde handler Scope 3 blandt andet om, at indsamle klimadata for det stålskrot virksomheden støber om. Det er i sig selv en kompleks opgave, for skrottet kan have være genanvendt mange gange. Et andet eksempel er Tassos indkøb af silicium, som tilsættes det smeltede stålskrot.

– Men når kortlægningen er på plads, giver det et redskab, hvor vi kan differentiere vores leverandører på deres klima­aftryk. Nogle bruger måske grøn strøm, og det kan give dem en fordel. På den måde kan vi prioritere vores indsats, så vi får mest muligt ud af de ressourcer, vi lægger i arbejdet, siger han.

Hos mange virksomheder gælder Pareto­-princippet, hvor 20 procent af leverandørerne vil stå for 80 procent af virksomhedens klimaaftryk – og hos Tasso er det endnu mere udtalt, så det betaler sig at prioritere klimaarbejdet.

Læs også: Nyt værktøj til SMV'er - Få hul på din grønne omstilling

Find kræfterne – og prioritér klimaarbejdet

At finde ressourcerne til klimaarbejdet kan være en udfordring i sig selv for mindre virksomheder, hvor den daglige drift, udvikling og salg æder alle kræfter. Tasso har 60 medarbejdere, hvor Kristian Bundgaard Pedersen og virksomhedens tekniske chef driver processen.

Desuden trækker virksomheden så vidt muligt på DI’s ekspertise og projekter, mens der også hentes hænder og kompetencer i samarbejdet med Syddansk Universitet.

– Det kan være en udfordring at finde ressourcerne og få klimaarbejdet prioriteret ind i en travl hverdag. Men vi tror på, at det er afgørende for virksomhedens fremtid. Godt nok er vi et gammelt jernstøberi, der har ligget her midt i Odense siden 1856. Men vi er nødt til at følge med tiden og blive ved med at være relevante – både for kunder, for naboer, for kommune og for medarbejdere, siger Kristian Bundgaard Pedersen og fortsætter:

– Derfor er mit bedste råd til andre SMV’er, at de forankrer klimaindsatsen i forretningsstrategien og de løbende rutiner og den daglige drift. Det må ikke blot blive noget, man ser på en halv time hver anden uge.

Læs også: Siemens Gamesa - Underleverandører skal med på grøn bølge

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jacob Kjeldsen

Jacob Kjeldsen

Chef for FFI-sekretariatet

  • Direkte +45 3377 3727
  • Mobil +45 2088 3914
  • E-mail jak@di.dk

Relateret