For den konservative leder, Søren Pape Poulsen er ser skatteændringer som  en oplagt vej til at sikre mere arbejdskraft. Beskæftigelsesfradraget skal hæves med 700 mio. kr. i 2021. og topskatten skal med op, så yderligere 100.000 danskere kommer under grænsen.

Foto: Konservative
09.09.21 DIB Nyheder

K: Vi vil øge arbejdsudbud med ekstra 34.000

Reformer skal øge udbuddet af arbejdskraft, mener de Konservative. Partiet har flere forslag til reformernes indhold.

Lavere skat, mere effektive jobcentre og lavere overførselsindkomster er blandt de Konservatives bud på at sikre ekstra hænder og hoveder i de private virksomheder. Mangel på arbejdskraft er en af de største udfordringer i kølvandet efter en uventet hurtige fremgang på coronakrisens bagkant.

- Det er helt afgørende, at vores virksomheder kan ansætte den arbejdskraft, der er brug for. Danmarks vækst afhænger af, er vi får løst de problemer. Vi har givet forslag til en række reformer, der i 2025 skal øge arbejdsudbuddet med 34.000 personer, siger Søren Pape Poulsen.

Læs også: Akutpakke fra DI kan give 11.000 ekstra par hænder i 2022

Lavere skatter centrale for K

Blandt de Konservative forslag er lavere skatter en af de vigtigste. En høj marginalskat på 56,6 procent plus moms og andre udgifter er gift for danskerne og går ud over motivationen for at arbejde. Søren Pape Poulsen mener, at danskerne skal beholde flere af de penge, de selv har tjent – både i bunden og toppen. Det vil styrke beskæftigelsen og øge væksten og skabe styr på dansk økonomi.

Konkret vil partiet hæve beskæftigelsesfradraget med 700 mio. kr. i 2021. mens grænsen for topskat skal hæves så yderligere 100.000 danskere kommer under grænsen i 2021. På sigt skal topskatten helt væk. 

Læs også: R: Udenlandsk arbejdskraft er en lavthængende frugt

Et tredje greb er at sænke overførselsindkomster for arbejdsløse udlændinge og nogle af landets kontanthjælpsmodtagere. Søren Pape Poulsen, formand for Konservative

Jobcentre skal justeres

- Det er også afgørende, at vi får effektiviseret vores jobcentre, så de i højere grad imødekommer virksomhedernes behov. Et tredje greb er at sænke overførselsindkomster for arbejdsløse udlændinge og nogle af landets kontanthjælpsmodtagere, siger Søren Pape Poulsen og uddyber. 

- I dag er der mange indsatser på jobcentre uden eller endda med negativ effekt. Finansministeriet har vist, at der er et negativt samfundsøkonomisk afkast af seks ugers jobrettet uddannelse og jobrotation. Det kunne vi starte med at fjerne.

Læs også: V: Opsving kan gå i stå – før det kommer i gang

Udenlandsk arbejdskraft

Ift. overførselsindkomster mener K, at vi skal fortsætte med mindre regulering af overførslerne efter 2023. Derudover skal bl.a. dagpengene for færdiguddannede sænkes, så studerende ikke modtager en fordobling af deres overførselsindkomster, når de går fra SU til dagpenge.   

Det er samtidig også vigtigt at give virksomhederne bedre adgang til at hente medarbejdere uden for landets grænser.

- Vi skal gøre det mere attraktivt for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft at komme hertil blandt andet ved at sænke beløbsgrænsen for løn til udenlandske medarbejdere til 325.000 kroner, siger Søren Pape Poulsen.

Læs også: Lars Sandahl: Det haster med flere hænder og hoveder

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Se med på DI Topmødet 2021

Hele Danmark kan se med, når vi livestreamer DI Topmødet 2021 den 28. september fra klokken 15:00. Oplev Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Kasper Hjulmand og mange flere.

Tilmeld dig DI Topmødet 2021

Relateret indhold