Når danske virksomheder bruger mindre gas falder efterspørgselspresset på hele det europæiske energimarked, hvilket er til gavn for de virksomheder og forbrugere, der bliver på gassen og for samfundets modstandskraft over gasnedlukning, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær fra Dansk Industri (DI).

13.10.22 DIB Nyheder

3 ud af 10 virksomheder dropper gas

Danske virksomheder er i gang med et historisk skifte i deres energiforsyning. Ud ryger gas, ind ryger alternative energiformer. Det viser en ny rundspørge til DI’s virksomhedspanel.

Af de 242 virksomheder, der har gas som energiinput, er knap en tredjedel i gang med at etablere alternativ energiforsyning. Og nogle er allerede klar til skiftet.

I Dansk Industri (DI) er der glæde over, at mange virksomheder er i gang med at droppe gas som energikilde.

- Det er et nødvendigt skridt, hvis vi vil frakoble os russisk gas. Når danske virksomheder bruger mindre gas falder efterspørgselspresset på hele det europæiske energimarked, hvilket er til gavn for de virksomheder og forbrugere, der bliver på gassen og for samfundets modstandskraft over gasnedlukning, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær fra Dansk Industri (DI).  

Flere virksomheder omlægger til flere alternative energikilder. 45 procent af de virksomheder, som dropper gas som energikilde går helt eller delvist over til el, mens 37 procent går helt eller delvist over til olie og 27 procent til helt eller delvist til fjernvarme. Derudover er der en mindre gruppe virksomheder, der er skiftet til biomasse, LNG, LPG eller en helt fjerde energikilde.

Ifølge Emil Fannikke Kiær afspejler de 37 procent, der helt eller delvist er skiftet til olie, at virksomhederne har blik for forsyningsproblematikken.

- Når der er en del virksomheder, der skifter til olie, så handler det om, at virksomhederne bliver nødt til at sikre sig, at de kan opretholde deres produktion i den kommende tid. Men samtidig arbejder virksomhederne også på at komme over på grøn energi og nedbringe deres energiforbrug. Det er den langsigtede plan, siger han og henviser til, at halvdelen af de virksomheder, der er ramt af naturgaskrisen har igangsat energieffektiviserende tiltag ifølge en ny DI-rundspørge.

Læs også: Top 10: Industriens største gassparere

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Emil Fannikke Kiær

Emil Fannikke Kiær

Erhvervs- og Medlemsdirektør

  • Direkte +45 3377 3032
  • Mobil +45 2476 7713
  • E-mail efk@di.dk

Relateret indhold