Både røde og blå partier kan blive enige om én ting her i valgkampen: Erhvervsuddannelserne skal styrkes, så Danmark får løst problemet med mangel på faglært arbejdskraft.

Det var meldingen fra Venstre, Socialdemokratiet, SF og Liberal Alliance, da fire folketingskandidater fra partierne flyttede kampen om danskernes gunst ind hos entreprenøren NCC ved København fredag.

Her stillede skatteminister Jeppe Bruus (S), Karen Ellemann (V), Simon Karim Helledie (LA) og Rasmus Henriksen (SF) op til drøftelse om et emne, der optager både byggebranchen og en bred vifte af industrier.

Karen Ellemann, Jeppe Bruus og Rasmus Henriksen pegede på, at erhvervsskolerne er nedslidte og utidsvarende, hvilket betyder, at lærlingene ikke har muligheder for at arbejde i et miljø, der svarer til virkeligheden på byggepladserne.  

- Der er et kæmpe efterslæb i forhold til maskiner og materialer. Der er for mange skoler, som ikke ligner den virkelighed de møder. Det er nødvendigt at prioritere flere midler til at give skolerne et løft. I Venstre vi vil se samlet på hele uddannelsesområdet, hvor vi omlægger det det sjette års SU på de akademiske uddannelser til et lån. Og pengene derfra vil vi kanalisere ind på erhvervsuddannelserne, forklarede Karen Ellemann.

Benzinbiler er fortidens teknologi

Jeppe Bruus erkendte også, at der var et stort efterslæb, hvor man ikke har været god nok til at følge med udviklingen og den teknologiske udvikling som følge af den grønne omstilling.

- Diskussionen er desværre ikke ny. Vi har snakket om det i 25 år faktisk. Erhvervsuddannelserne skal have et løft, fordi der er nye måder at bygge på. Lærlingenes udfordring er, at når de kommer ud til en mester, så er de ikke oppe i gear til at løse opgaverne i forhold til den grønne omstilling. Jeg har besøgt bilværksteder, hvor alle nu efteruddannes i at håndtere elbiler, mens erhvervsskolerne stadig underviser i at skrue på benzinbiler, sagde han.

Nordjyske toppolitikere: Energikrise skal sætte turbo på den grønne omstilling

Gymnasier bedre end tekniske skoler

SF’s Rasmus Henriksen er selv elektriker og han pegede på, at en teknisk uddannelse kan virke dyr, men det er nødvendigt at bruge flere penge på området. Han sammenlignede med niveauet i landets gymnasier, hvor standarden er højere.

- Der er en soleklar forskel på tekniske skoler og gymnasier, så jeg kan godt forstå, hvad de unge vælger. Det man lære af på tekniske skoler er gentagelser, hvor nogle ting kan gå i stykker undervejs. Men det er ikke verdens billigste måde at lære på. Så er der nogle store og nødvendige investeringer, som ligger foran os, sagde han.

Valgkamp: Sådan slås DI for erhvervslivets mærkesager

En tømrer tjener mere end en bankmand

Liberal Alliances Simon Karim Helledie mente, at det er nødvendigt at give folkeskolerne en større frihed. Det skal blandt andet underbygge interessen for at gøre mere opmærksom på erhvervsuddannelserne og tale dem mere op.

- Det er jo faktisk sådan, at en tømrer tjener mere end mig, som sidder i en bank. Desuden vil vi også forkorte SU-udbetalingerne med to år, og kanaliserer pengene derfra over i erhvervsuddannelserne, sagde han.

Forbedringer af erhvervsskolerne er også et centralt emne en bred vifte af aktører. I september var 40 organisationer, herunder også DI, klar med et fælles opråb til politikerne om at forbedre standarden. Og med torsdagens debat hos NCC så det ud til, at politikerne har taget opfordringen til sig.

I hvert fald lagde de op til, at når støvet fra valgkampen har lagt sig, så vil partierne gå sammen og tage fat på at finde løsninger, der får flere til at blive faglært.

For NCC selv er lærlinge også et varmt emne. Entreprenøren har 75 lærlinge og mangler i øjeblikket især struktører. 

Læs også: Opråb fra 40 organisationer: Erhvervsuddannelserne skal løftes markant