Arla Foods Ingredients er i tæt samarbejde med ernæringsorganisationen GAIN og etiopiske partnere i gang med at skabe en helt ny værdikæde i Etiopien ved for første gang at bruge restprodukter fra papayahøsten til at skabe en sund snackbar.

Foto: Getty
28.02.23 DIB Nyheder

Søg nu: 416 millioner kroner klar til grøn udviklingshjælp

Har du – eller kan du udvikle - grønne løsninger til verdens mest sårbare lande, kan din virksomhed nu søge støtte i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Puljen er på 416 millioner kroner og ansøgningsfristen er 1. juni 2023.

Klimaforandringerne rammer de mest sårbare lande hårdest, og der er massivt behov for bæredygtig udvikling og vækst for verdens fattigste.

Derfor vil Udenrigsministeriet gennem programmet Danida Green Business Partnerships (DGBP) støtte grønne partnerskaber mellem private virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Der er afsat 416 millioner kroner til programmet, som løber fra 2022 til 2025. De første DGBP-partnerskaber blev godkendt i december 2022 og nu åbnes der for en ny ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 1. juni 2023, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er godt med mulighed for erhvervspartnerskaber, og vi har set mange eksemplet på, at virksomhederne gør en vigtig forskel både ift. fattigdomsbekæmpelse og miljø/klima, siger Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri (DI).

Læs også: Skelsættende direktivudkast endnu langt fra praksisklar

Papaya mod fejlernæring

Et godt eksempel er Arla Foods Ingredients (AFI), som i tæt samarbejde med ernæringsorganisationen GAIN og etiopiske partnere i er i gang med at skabe en helt ny værdikæde i Etiopien ved for første gang at bruge restprodukter fra papayahøsten til at skabe en sund snackbar.

- På den måde er AFI med til at bekæmpe fejlernæring, skabe job og øge indkomsten for etiopiske landmænd der nu kan bruge papaya, der førhen ville blive kasseret, forklarer Marie Gad

DI bidrager også selv til det projekt ved sammen med sin etiopiske søsterorganisation AACCSA at lave virksomhedsnetværk der skalerer erfaringerne fra projektet og på den måde styrker bæredygtigheden i forsyningskæden.

Læs også: Gør dig klar til ny tysk lovgivning om bæredygtige leverandørkæder

Virksomheder skal selv investere

For at virksomhederne kan opnå støtte gennem DGBP, skal de selv investere 25 procent af det samlede budget. Tidligere erfaring viser, at partnerskaberne selv investerer en krone for hver støttekrone, de får igennem projektet.

- Samfundsøkonomisk er det på alle måder en god ide. Der skabes grønne løsninger, arbejdspladser og økonomisk vækst i de områder af verden, der har allermest brug for det hele. Derfor opfordrer vi også Danida til at gøre endnu mere på denne bane ved at inddrage flere virksomheder i udviklingssamarbejdet, siger Marie Gad.

I dokumentsektionen Documents - Danida Business Partnerships (danida-business-partnerships.dk)  kan du downloade DGBP ansøgningsvejledningen inklusive nødvendige skabeloner og oversigt over krav.

Læs også: Rambøll: ”EU-regler om due diligence skal klarlægge virksomheders ansvar”

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Gad

Marie Gad

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3789
  • Mobil +45 2949 4447
  • E-mail msh@di.dk

Relateret indhold