Samlet peger 88 procent af de 498 virksomheder, som deltager i analysen, på at kunstig intelligens bliver afgørende for deres konkurrenceevne i fremtiden.

Foto: Getty Images
24.07.23 DIB Nyheder

DI-analyse: Kunstig intelligens bliver afgørende for konkurrenceevne

Kunstig intelligens har stort potentiale for landets virksomheder, og vi skal have flere med på vognen, mener DI. Især de mindre virksomheder har brug for hjælp.

Kunstig intelligens (AI) vinder frem som et vigtigt værktøj i dansk erhvervsliv og kan få afgørende betydning for fremtidens konkurrenceevne. Halvdelen af landets virksomheder med over 100 ansatte bruger allerede teknologien og flere er på vej.

Det viser en ny DI-analyse, som også afslører, at en stor del af især mindre virksomheder er usikre på, om teknologien kan blive en fordel.

- Vi kan se, at de små og mellemstore virksomheder i langt mindre grad anvender AI. Dertil har hver femte ikke taget stilling til, om de vil bruge AI i fremtiden, siger DI’s digitalpolitiske chef Andreas Holbak Espersen, og fortsætter:

- Og jeg kan godt være bekymret for, om de får hul på at bruge teknologien af sig selv, for lige nu sakker de agterud.

Læs analysen "Kunstig intelligens er afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden"

88 procent ser afgørende effekt 

Behovet for at bruge AI understreges af, at de store virksomheder allerede er meget godt i gang. Samlet peger 88 procent af de 498 virksomheder, som deltager i analysen, på at kunstig intelligens bliver afgørende for deres konkurrenceevne i fremtiden.

- Det understreger, hvor vigtigt det er at vi får bredt kendskabet og potentialet i teknologien ud. I DI vil vi fokusere på den indsats, for det er vigtigt, at det lykkes at få endnu flere i gang med AI. Vi skal guide og vejlede SMV’erne. Men det er ikke sikkert, at det gør det alene. Der kan også blive brug for en hjælpende hånd fra Folketinget, siger Andreas Holbak Espersen.

Potentialet underbygges af en ny rapport fra analysehuset McKinsey, der konkluderer at 60-70 procent af alle arbejdsaktiviteter kan automatiseres med hjælp fra AI i sin nuværende form. Det kan ændre arbejdets dynamik og frigøre medarbejdere fra deres rutineopgaver, så de kan fokusere på mere værdiskabende opgaver.

Målt i kroner og øre anslår McKinsey-analytikerne, at den globale økonomi kan få et løft på mellem 2.600 og 4.400 mia. dollar ved hjælp af kunstig intelligens.

- Konklusionerne understreger det enorme potentiale og den store indflydelse, som AI har og vil få på erhvervslivet, siger Andreas Holbak Espersen.

Vil du vide mere om AI og ChatGPT kan du deltage i kurset "Kom i gang med AI og ChatGPT" den 4. september i Aarhus eller den 11. september i København 

 

Kilde: DI's Virksomhedspanel baseret på svar fra 498 virksomheder med i alt 58.500 medarbejdere.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Andreas Holbak Espersen

Andreas Holbak Espersen

Digitaliseringspolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3239
  • Mobil +45 5162 0269
  • E-mail anhe@di.dk

Relateret indhold