AI skal omfavnes – ikke frygtes
Brugen af kunstig intelligens kan give en produktivitetsforbedring på op til 50 pct., hvis man bruger teknologien rigtigt. Det betyder ikke færre arbejdspladser, men sjovere arbejdspladser, lød det på DI Topmødet 2023.
I en fremtid med kunstig intelligens – AI – kommer det til at handle om at være god til at stille de rigtige spørgsmål i stedet for at give de rigtige svar.
Og AI skal ses som en hjælp ikke en trussel. En slags personlig assistent, der kan lave det kedelige arbejde, så man selv kan koncentrere sig om det sjove.
Og så er der produktivitetsforbedringer at hente på mellem 10 og 50 pct. afhængigt af, hvad man laver til daglig.
Sådan lød nogle af budskaberne fra scenen på DI Topmødet 2023, hvor der blev diskuteret kunstig intelligens under overskriften ”AI – fra hype til hverdag”.
Men skal fordelene ved AI høstes, så er det vigtigt at hjælpe teknologien frem.
En raket
Derfor havde de fire paneldeltagere et fælles budskab til de danske politikere som, at der er for meget fokus på alt det negative, som vi kan risikere med AI. Det handler i stedet om at have fokus på mulighederne. Ellers kommer Danmark og Europa til at sakke bagud.
- Det her er ikke et bus eller tog, der standser på alle stationer og samler os op. Det er en raket, som Mette Kaagaard, adm. direktør for Microsoft Danmark formulerede det.
Problemet er, at frygten omkring, hvad AI kan bruges til er i højsædet, lød det fra Bent Dalager, Head of Innovation and New Tech hos KPMG, der efterlyser det han kalder AI-positiv lovgivning.
- Den snak vi har omkring brugen af AI går lidt på: er det til fare for den enkelte?. Hvis det er det, så må vi hellere lade være. Den diskussion vi burde have er: hvordan sikrer vi det gode. Eventuelt til ulempe for nogle få enkelt, sagde Bent Dalager, der hos KPMG rådgiver virksomheder om nye teknologier.
Fremme i stedet for at begrænse
Han mener der er behov for at lave regulering som ikke kun er begrænsende for brugen AI, men som er fremmende.
- Det var det, som regeringen gjorde i 10’erne, hvor man lavede digital positiv lovgivning og for eksempel sagde, at fra 2014 skal al kommunikation med det offentlige foregå med digital post. Man sagde også at alle betalinger skulle foregå digitalt. Det har betydet, at Danmark er et af de mest digitale samfund overhovedet indenfor den offentlige sektor. Tilsvarende kunne man sige for eksempel inden for cancer screening, at i 2028 skal alle danskere have en AI cancerscreening. At gøre det ville flytte det hele. Også tillidsfaktoren, mente Bent Dalager.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
