Virksomhedsguiden har samlet et grundlæggende overblik over det, du skal vide, hvis din virksomhed ønsker at blive mere digital.

Foto: Getty
31.01.24 DIB Nyheder

Få hjælp til digital omstilling

Virksomhedsguiden er klar med hjælp til virksomheder, der vil i gang med - eller videreudvikle - brugen af digitalisering og automatisering.

Digital omstilling og udnyttelsen af ny teknologi giver helt nye muligheder og kan gøre virksomheder mere effektive og konkurrencedygtige.

Danmark har en stærk digital infrastruktur, og mindre virksomheder er langt fremme i brugen af basisteknologier sammenlignet med mindre virksomheder i andre EU-lande.

Der er dog fortsat mange danske virksomheder, især SMV’er med færre end 50 ansatte, som mangler viden om de muligheder og gevinster, som digitalisering af administrative processer kan give. Det er således ”kun” 48 procent af virksomhederne med færre end 50 ansatte, som har en meget høj eller høj digitaliseringsgrad. 

For at hjælpe virksomheder, der vil i gang med eller videreudvikle brugen af digitalisering og automatisering, har Virksomhedsguiden samlet et grundlæggende overblik over det, du skal vide, hvis din virksomhed ønsker at blive mere digital.

Her kan du fx blive klogere på, hvordan du digitaliserer din bogføring, økonomi-, kunde-, ordre- og lagerstyring. Du kan også få viden om, hvordan du sikrer IT-sikkerheden eller kommer i gang med anvendelsen af data, fx AI og business intelligence. 

Du kan også læse om, hvilke tilskud du kan søge til digital omstilling og udvikling, samt hvordan dit lokale erhvervshus, et GTS-institut eller en klyngeorganisation kan hjælpe dig videre. 

- Der er et stort potentiale i digital omstilling for særligt de små og mellemstore virksomheder, eksempelvis med en mere effektiv lagerstyring eller brug af robotter i produktionen, hvor virksomhederne kan opnå højere produktivitet. Og her er Virksomhedsguiden et godt sted at hente hjælp og inspiration til at komme i gang, siger Jes Lerche Ratzer, Chef for regional udvikling og erhvervsfremme.

Se temaet ”Digitalisering og automatisering” hos Virksomhedsguiden.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Agerbæk Poulsen

Marie Agerbæk Poulsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3041
  • Mobil +45 5124 7549
  • E-mail mapo@di.dk

Relateret indhold