I løbet af 2023 har politikerne på Christiansborg vedtaget flere tiltag, som skal give mere arbejdskraft. Afskaffelse af store bededag som helligdag, omlægning af kandidatuddannelser og en supplerende beløbsordning. I alt er der gennemført reformer og beslutninger, som øger arbejdsudbuddet med 19.500 fuldtidspersoner, og SU-reform og skattereform vil øge det med næsten 10.000 flere, når de bliver vedtaget.

Alligevel forventer erhvervslivet, at der fortsat vil være mangel på arbejdskraft. I en ny analyse fra Dansk Industri (DI) forventer over halvdelen af virksomhederne udfordringer med mangel på arbejdskraft frem mod 2030.

- Det er tydeligt, at manglen på arbejdskraft har sat sig fast. Mange ældre forlader arbejdsmarkedet i de kommende år, og der er ikke færre opgaver, snarere tværtimod, så der er et gab mellem alt det, vi gerne vil have lavet, og dem, der skal gøre det, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.

Læs analysen: Virksomhederne forventer udfordringer med mangel på medarbejdere frem mod 2030 

Problemer af strukturel karakter

Der har i det seneste år været en svag udvikling i økonomien, som fortsætter næste år ifølge DI’s prognose, men selv med udsigten til lavere beskæftigelse, forventer virksomhederne alligevel, at det bliver svært at skaffe medarbejdere, og mere end hver tredje virksomhed har da også rekrutteret forgæves ifølge DI-analysen.

- Det kan virke mærkeligt, at vi kan have så forholdsvis stor mangel på medarbejdere samtidig med en svag økonomisk udvikling. Det er formentlig et tegn på, at problemerne er af mere strukturel karakter, siger Steen Nielsen.

- Det betyder, at årlige udsving i ledighed og beskæftigelse ikke ændrer på den overordnede udfordring, nemlig at der ikke er hænder og hoveder nok.

Læs også: Ledigheden steg lidt i november

Stadig et stort potentiale

SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag lovet 45.000 personer i øget strukturel beskæftigelse frem mod 2030. Og selvom den nu er mere end halvvejs, kan det vise sig ikke at være nok.

- Regeringen har klart forstået problemet og har sagt, at den vil måles på det. Det er meget positivt, for det har allerede ført til politiske beslutninger, som øger arbejdsudbuddet, siger Steen Nielsen.

Han håber dog, at det ikke stopper her.

I løbet af 2023 har politikerne på Christiansborg vedtaget flere tiltag, som skal give mere arbejdskraft. Afskaffelse af store bededag som helligdag, omlægning af kandidatuddannelser og

en supplerende beløbsordning. I alt er der gennemført reformer og beslutninger, som øger arbejdsudbuddet med 19.500 fuldtidspersoner, og SU-reform og skattereform vil øge det med næsten 10.000 flere, når de bliver vedtaget.

Alligevel forventer erhvervslivet, at der fortsat vil være mangel på arbejdskraft. I en ny analyse fra Dansk Industri (DI) forventer over halvdelen af virksomhederne udfordringer med mangel på arbejdskraft frem mod 2030.

- Det er tydeligt, at manglen på arbejdskraft har sat sig fast. Mange ældre forlader arbejdsmarkedet i de kommende år, og der er ikke færre opgaver, snarere tværtimod, så der er et gab mellem alt det, vi gerne vil have lavet, og dem, der skal gøre det, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.

Problemer af strukturel karakter

Der har i det seneste år været en svag udvikling i økonomien, som fortsætter næste år ifølge DI’s prognose, men selv med udsigten til lavere beskæftigelse, forventer virksomhederne alligevel, at det bliver svært at skaffe medarbejdere, og mere end hver tredje virksomhed har da også rekrutteret forgæves ifølge DI-analysen.

- Det kan virke mærkeligt, at vi kan have så forholdsvis stor mangel på medarbejdere samtidig med en svag økonomisk udvikling. Det er formentlig et tegn på, at problemerne er af mere strukturel karakter, siger Steen Nielsen.

- Det betyder, at årlige udsving i ledighed og beskæftigelse ikke ændrer på den overordnede udfordring, nemlig at der ikke er hænder og hoveder nok.

Læs også: Virksomheder oplever manglende efterspørgsel

Stadig et stort potentiale

SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag lovet 45.000 personer i øget strukturel beskæftigelse frem mod 2030. Og selvom den nu er mere end halvvejs, kan det vise sig ikke at være nok.

- Regeringen har klart forstået problemet og har sagt, at den vil måles på det. Det er meget positivt, for det har allerede ført til politiske beslutninger, som øger arbejdsudbuddet, siger Steen Nielsen.

Han håber dog, at det ikke stopper her.

- Der er stadig et stort potentiale for at skaffe mere arbejdskraft. Særligt international arbejdskraft. Vi skal gøre, hvad vi kan for at åbne dørene for udenlandske kolleger, som kommer her til for at arbejde på ordnede vilkår. Det er her politikerne først og fremmest skal finde det resterende arbejdsudbud, som vil fuldende deres plan om at øge beskæftigelsen, forklarer DI-vicedirektøren.

I DI’s egen 2030-plan er der forslag til at øge arbejdsudbuddet med mere end 70.000 fuldtidspersoner.

Læs også: DI: Det haster med mere international arbejdskraft