I foråret 2022 nedsatte den daværende socialdemokratiske regering et ekspertudvalg. ”Frigastudvalget” fik i opdrag at gennemgå dansk erhvervsstøtte med en tættekam og finde besparelser for 2 milliarder kr.

- Udvalget skulle for længst være kommet med de første anbefalinger. Men nu er det vores forventning, at de præsentes i den kommende uge, siger Rasmus Anderskouv, underdirektør i DI’s afdeling for politikudvikling.

Han har fulgt udvalgets arbejde, siden det blev nedsat og kender desuden den mangeårige historik, der ligger bag ambitionen om at skære i erhvervsstøtten.

- Det er et område, hvor det flyver rundt med milliarder, og politikere og andre organisationer overbyder hinanden med, hvor mange penge, der kan spares. Derfor bliver det godt at få udvalgets vurdering på banen.

Og vi går ind i det med åbent sind – ikke mindst fordi regeringen ønsker, at finansiering af et permanent FoU-fradrag og lavere generationsskiftebeskatning skal findes i disse besparelser, siger Rasmus Anderskouv.

Læs også: Årets første momsfrist nærmer sig

Erhvervsstøtten er reelt en brøkdel  af, hvad folk regner med

Erhvervsstøtten er tidligere opgjort til 42 mia. kr., men det tal er ifølge DI slet ikke retvisende.

- Tallet er senest opgjort i 2021. Og da det skete, blev der ikke taget højde for, at mange af pengene flyder tilbage i statskassen. Derfor er det reelle tal  omkring det halve, siger Rasmus Anderskouv.

Derudover er de historiske ambitioner om besparelser i ordningerne ofte strandet i, at meget af den såkaldte erhvervsstøtte er til for at understøtte politiske ønsker og prioriteringer.

DI’s vurdering er, at det er under 4 mia. kr., hvor det primære formål er direkte støtte til virksomheder. Til gengæld går rigtig mange penge til initiativer, organisationer, projekter og til tider også virksomheder, hvor formålet reelt set er noget andet. Eksempelvis er mere end 9 mia. primært målrettet klimaindsatser, forskning og innovation, som kommer hele samfundet til gode. Og som kun de færreste vil ændre på.

- Der er også erhvervsstøtte, der har helt andre formål. Fx støttes driften af færger til de danske øer med næsten 100 mio. kr. om året. Men det sker jo ikke for at støtte færgedriften, men fordi politikerne ønsker billigere billetter til de mennesker, der bor på øerne, så de ikke affolkes. Så her er virksomhederne bare et middel og ikke et mål, siger Rasmus Anderskouv.

Hvad vil Frigastudvalget?

Endelig påpeger underdirektøren, at en del af det, der regnes med som erhvervsstøtte i virkeligheden udgøres af fradrag, som virksomheder kan foretage på baggrund af investeringer i fremtiden.

- Det bliver rigtig svært at finde besparelser for 2 mia. kr. eller mere. Jeg forventer, at Frigastudvalget primært vil pege på to typer af muligheder for besparelser. Den ene er at fjerne erhvervslivets ret til at blive fritaget for visse afgifter og skatter, og den anden mulighed er at fjerne puljeordninger, der understøtter konkurrenceudsatte områder og erhverv som eksempelvis eksport og turisme, siger Rasmus Anderskouv.

Ingen af mulighederne er dog gode valg, mener han:

- Hvis udvalget anbefaler at fjerne fradrag eller støtte, der sikrer lige konkurrence i forhold til vores konkurrenter, så skyder vi jo bare os selv i foden ved at fjerne dem. Det samme gælder puljeordningerne, der understøtter erhverv i international konkurrence. Derfor bør vi i udgangspunktet fokusere på områder, hvor der ikke er international konkurrence. Men det er og bliver en vanskelig øvelse med et potentielt udkomme langt under de beløb, som vi alle sammen måske kunne håbe på, siger Rasmus Anderskouv.