VKH

VKH støtter og tager ansvar for et forbud mod brug af mikroplast

VKH har en stærk miljøprofil, som gør medlemmerne markedsledende inden for særligt miljømærkede produkter. Medlemmerne arbejder målrettet med at skåne miljøet bedst muligt i hele leverandørkæden, heriblandt at udfase brugen af mikroplast i deres produkter.

På nuværende tidspunkt er det lykkedes VKH’s medlemmer helt at undgå mikroplast i deres produkter. VKH har aldrig anvendt mikroplast i vask- eller rengøringsprodukter.

Vi mener, at mikroplast er problematisk, fordi den bevidst tilsættes, selvom den er unødvendig og fordi der findes reelle alternativer til mikroplast. Disse alternativer anvender vi allerede i VKH, hvor mikroplast i skrubs er substitueret med eksempelvis abrikoskerner, olivensten eller andre naturlige ingredienser.

Der findes i dag brugbare alternativer til mikroplast i kosmetik. VKH påbegyndte udfasningen af mikroplast (partikler), efter en større politisk bevågenhed tilbage i 2013.

Et forbud mod mikroplast i kosmetik og andre plejeprodukter er derfor et oplagt sted at påbegynde arbejdet med at reducere (mikro)plastforurening.

Helle Husum
Skrevet af:

Helle Husum

Relateret indhold