- Der er gode og grønne perspektiver i anbefalingerne om en statskontrolleret klimadatabase, et nyt klimamærke og om potentialet i at få danskerne til at spise efter de nye nationale kostråd, siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer, som er DI’s branchefællesskab for danske fødevarevirksomheder.

DI mener, at i takt med at 2030-klimamålene rykker nærmere, har Danmark brug for at fokusere sin klimaindsats.

- Det er til gavn for klimaet, hvis danskerne tager Fødevarestyrelsens nye kostråd til sig. Potentialet er der, og det vil være sundere for både danskerne og klimaet. Men rapporten fremhæver også, hvad vi allerede ved - nemlig at mange danskere ikke føler sig ordentligt klædt på til at lave klimavenlig mad i køkkenet.

Leif Nielsen pointerer, at fødevarevirksomhederne i dag netop arbejder målrettet med smag, konsistens og innovation af grønne fødevarer, for at vække danskernes appetit på grøn kost.

- De parametre er afgørende for at få danskerne til at tilvælge klimavenlig kost. Det kræver stadig meget forskning og innovation, for vi er langt fra i mål., Men jeg ser stadig muligheder for, at indsigterne fra Klimarådets rapport kan understøtte dette arbejde i fremtiden, siger Leif Nielsen.

DI støtter forslag om klimamærke

DI støtter også Klimarådets anbefalinger om klimamærkning. Klimarådets rapport fremhæver kendte danske mærkninger, der har haft succes med at ændre befolkningens indkøbsvaner, som bl.a. Ø-mærket, Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, og Klimarådet anbefaler derfor at trække på erfaringerne fra disse mærker.

- Vi har selv foreslået et klimamærke, menvi mener ikke, at fokus skal ligge på at genopfinde den dybe tallerken, men derimod at bygge på det, vi ved har en effekt. Derfor er DI enige med Klimarådet i, at inspirationen til et klimamærke skal hentes fra danske mærker, som forbrugerne kender og stoler på, siger Leif Nielsen.

- Det er vigtigt, at klimamærket baseres på data, der er til at stole på. Det er derfor positivt, at Klimarådet også selv fremhæver en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer som grundlag for en mærkningsordning. Og vi er enige i anbefalinger om at mærkning skal hvile på EU’s arbejde med fælles standarder. Det giver grobund for pålidelige og grundige data, som kan oplyse forbrugerne og som virksomhederne samtidig kan bruge i eget arbejde med klimatiltag, siger Leif Nielsen.

Afgifter er en faldgrube

Klimarådets anbefalinger om forbrugs-/fødevareafgifter for at fremme den grønne kostomlægning er en faldgrube, mener DI.

- Jeg savner, at Klimarådet forholder sig til de dårlige erfaringer med fedtafgiften og slik- og chokoladeafgiften. Rådet forholder sig til de gode erfaringer med hensyn til mærkning, så må de også tage de dårlige med, når vi snakker afgifter. Det vil føre til markant forøgelse af grænsehandlen, viser erfaringerne, og så er vi jo lige vidt i forhold til klimamålene, siger Leif Nielsen.

- DI vil på det kraftigste advare mod at gå ned af dette spor. Som Klimarådet selv antyder risikerer en sådan afgiften enten at blive meget rigid eller meget bureaukratisk. Ingen af delene er attraktivt, og sporene på afgiftsområdet skræmmer, siger Leif Nielsen.