16.11.23 DI Pressemeddelelse

IEA præsenterer World Energy Outlook 2023 i DI

Det Internationale Energiagentur (IEA) præsenterer World Energy Outlook 2023 den 21. november hos DI Energi i Industriens Hus i København. IEA’s Chief Energy Economist fremlægger rapporten og stiller skarpt på udfordringer i den globale energiforsyning. Pressen er inviteret til at dække hele eventet.

Hvordan skal verdens ledere og virksomheder tackle presset på den globale energiforsyningssikkerhed i en tid med øget geopolitisk uro? Og hvad skal vi forvente af den kommende COP28 i Dubai? Det vil IEA’s Cheif Energy Economist, Tim Gould, svare på, når han præsenterer World Energy Outlook 2023 i Industriens Hus i København. Rapporten indeholder den nyeste data og analyser indenfor energi og klima, der ligger til grund for samfundsbeslutninger om energi verden over.

I forlængelse af præsentationen vil IEA’s analyse blive udfordret og sat i et dansk perspektiv i to paneldebatter med blandt andre Danfoss, Energinet, CIP, HOFOR og Nature Energy.  

Det Internationale Energiagentur er en mellemstatslig organisation under OECD, der fungerer som energirådgiver for 30 medlemslande, herunder Danmark. Organisationen blev dannet i 1974 for at fremme forsyningssikkerhed af energi i medlemslandene samt udarbejde analyser om sikring af stabil, billig og ren energiforsyning.

Det er muligt for journalister at dække hele eventet og få interviews med oplægsholdere og paneldeltagere efter aftale.

Tid og sted:

Tirsdag den 21. november kl. 16:30-18:00

DI - Industriens Hus

H.C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Program: 

16:00: Ankomst og kaffe

16:30: Velkomst og introduktion til konferencen ved Troels Ranis, vicedirektør, Dansk Industri

16:35: Præsentation af World Energy Outlook 2023 ved Tim Gould, Chief Energy Economist, IEA

17:05: Paneldebatter med Tim Gould:

Hvordan imødekommer vi udfordringer i energiforsyningssikkerheden

  • Charlotte Søndergreen, direktør forsyningsstrategi og vind, HOFOR
  • Søren Dupont Kristensen, COO, Energinet
  • Lars Gert Lose, Associate Partner, Copenhagen Infrastructure Partners
  • Ole Hvelplund, adm. direktør, Nature Energy

Forventninger til COP28

  • Rasmus Abildgaard, Vice President, Danfoss
  • Anne Højer Simonsen, vicedirektør, Dansk Industri
  • Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92 Gruppen

17:55: Konklusion og afsluttende bemærkninger ved Finn Mortensen, direktør i State of Green

18:00: Reception

Vi har begrænsede pladser, og derfor bedes tilmelding foregå på mail til DI’s presserådgiver Ditte Rieland på dirh@di.dk. Spørgsmål og andre interviewaftaler kan rettes på mail eller tlf. +452246 7822.

Relateret indhold