01.12.21 Miljø, energi og klima Høringssvar

Okt. 2021: DI's høringssvar til godkendelsesbekendtgørelsen og standardvilkårsbekendtgørelsen

I oktober modtog DI høringsmateriale om udkast til ændring af godkendelsesbekendtgørelsen og standardvilkårsbekendtgørelsen

DI havde følgende bemærkninger til materialet fra Miljøstyrelsen:

  • Bekendtgørelsesændringen udspringer af skærpet EU-regulering, og det virker derfor ikke umiddelbart korrekt, set fra de virksomheder som nu reguleres hårdere, at ændringen ikke har status af implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
  • Styrelsen bør revurdere sit syn på, om der burde have været gennemført en miljøvurdering, dette tillige set i lyset af oplysningen i grundnotatet til Folketingets Europaudvalg om støvproblematikkens manglende miljømæssige betydning.
  • DI er uenige i Miljøstyrelsens konklusion om, at bekendtgørelsesændringen ikke medfører meromkostninger eller øgede administrative byrder for erhvervslivet.
  • Vedrørende forslaget om årlige præstationskontrolmålinger for støv, fremgår denne hjemmel ikke eksplicit af godkendelsesbekendtgørelsen eller standardvilkårsbekendtgørelsen.

Læs resten af DI’s bemærkninger i høringssvaret nedenfor.

I November 2021 offentliggjorde Miljøstyrelsen de to ændrede bekendtgørelser. Disse træder i kraft  1. januar 2022. Miljøstyrelsen arbejder på en Q&A om de nye regler for korn- og foderstofvirksomheder.

Morten Løber

Morten Løber

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3935
  • Mobil +45 2027 5245
  • E-mail molo@di.dk

Relateret indhold