DI's websystemer er lukket for login søndag d. 26. maj pga. vedligeholdelse. Arrangementstilmelding og øvrige loginfunktioner vil være utilgængelige.

DI Mener Nyheder

Nyt forretningsområde baseret på verdensmålene

Nordens førende genvindingsvirksomhed Stena Recycling A/S bruger verdensmålene til at udvikle et forretningsområde, der kan udfordre kerneforretningen.

Når en virksomhed lever af, at kunderne kommer med affald, så er det en rigtig god ide for virksomheden, at kunderne bliver ved med at gøre det.

I hvert fald hvis virksomheden vil fortsætte med at tjene penge.

I Stena Recycling A/S, der lever netop af at håndtere andre virksomheders skrald, forsøger de nu at nedbringe antallet af containere, der ruller ind på lossepladsen.

- Vi kom ret hurtigt frem til, at hvis vi virkelig skal forandre verden, så skal vi medvirke til, at vores kunder dels producerer mindre affald, men vigtigst af alt genanvender mere, så vi dermed undgår deponi og forbrænding, fortæller Rikke Helstrup, chef for bæredygtig forretning hos Stena Recycling A/S.

Ulf Arnesson, Adm. direktør

Videobureauet Tordenskjold

Fokus på ét verdensmål

Den erkendelse kom hun og resten af ledelsen i Stena Recycling A/S frem til, da de kastede sig ind i DI-projektet ”Fra filantropi til forretning”.

I første omgang for at lære og forstå FN’s verdensmål – de såkaldte SDG’ere – som deltagerne i projektet forsøger at integrere i virksomheden, eller ligefrem bruger til at skabe en ny forretning.

- Tidligere har vi haft det sådan, at vi har talt forretning, når vi har talt forretning. Og så har vi talt CSR, når vi har talt CSR. Det har været adskilt, fortæller Rikke Helstrup.

Det blev der lavet om på, da Stena Recycling A/S besluttede sig for at rette fokus mod SDG nummer 12 om ”Ansvarligt forbrug og produktion”, som kort fortalt går ud på, at verden skal nedbringe affaldsmængden og sikre, at så meget som muligt kan genanvendes, så ressourcerne bliver i kredsløbet.

- Når vi dykkede ned i alle verdensmålene, så var det vores kernemål, til forretningsudvikling, siger Rikke Helstrup.

Læs mere om SDG'erne

DI om SDG

3 gode råd

Stena Recyclings chef for bæredygtig forretning, Rikke Helstrup, kommer her med tre gode råd til dig, der også skal arbejde med FN's verdensmål i din virksomhed:

1) Mission
Kig på virksomhedens mission og vær bevidst om, havd I er sat i verden for. Hvad er I gode til? Og hvor byder virksomhedens mission og ekspertise ind i SDG'erne?

2) Udvid horisonten
Kig på virksomhedens  være med kun at finde inspiration fra virksomheder, der ligner din. Søg inspiration på tværs af brancher. Vi blev inspireret af nogle arkitekter, der udfordrede os og spurgte, hvorfor vi ikke også skulle være materialebank? Det havde vi ikke tænkt på.

3) Partnerskaber
Kig på virksomhedens og partnerskaber. De er nøglen i det her. Hvis I skal ud over stepperne, skal I finde nogen, der er på samme modenhedsniveau i forhold til bæredygtighed. Hvis jeres samarbejdspartner ikke tænker, at SDG'erne kan bruges som forretning, så bliver det svært at arbejde sammen.

Fra håndtering til rådgivning

Og så kommer vi til den del, der går på, at Stena Recycling A/S kommer til at ændre radikalt på den måde, virksomheden arbejder i dag.

- I dag lever vi af at håndtere kundernes affald og forædle kundernes affald, og det skal vi fortsætte med, men det skal suppleres med rådgivning om minimering, optimering og ”design for recycling”, så deres produkter kan genanvendes, siger Rikke Helstrup.

- Det har vi ikke prøvet før, og vi er nu ved at bygge rådgivningsdelen op, fortsætter hun.
Det arbejder Stena Recycling A/S på ved at bruge den viden om affaldshåndtering, der er i hele koncernen.

Grenen må ikke saves over

Stena Recycling A/S har nu startet en proces, der peger mod, at kerneforretningen suppleres med en ydelse omkring rådgivning.

- Vi skal stadig forarbejde og forædle materialer, men det bliver nok en stor udfordring at lave den transformation. Men det er vel altid en udfordring, når man skal lave noget om, siger Rikke Helstrup.

- Når vi også skal til at rådgive om affaldsminimering, er faren jo, at vi kommer til at save den gren over, som vi sidder på, men vi kan bruge vores viden om genvinding og forædling i designfasen af produkterne hos kunderne, understreger Rikke Helstrup.

Om Stena Recycling A/S

Stena Recycling er Nordens førende genvindingsvirksomhed med 360 ansatte i Danmark og 3.700 i koncernen.

Virksomheden gør affald til ressourcer i form af genanvendte materialer til industrier.

Stena Recycling genvinder hundredtusindvis af tons materialer og gamle produkter hvert år.

Det foregår igennem partnerskaber med kunder i alle brancher, og fra hele samfundet tager virksomheden sig af produkter og materialer, forædler dem og leverer dem til smelteværker, papirfabrikker og mange andre.

Iben Kinch Sohn

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3713
  • Mobil +45 2625 0910
  • E-mail ibso@di.dk