13.08.19 Miljø, energi og klima Nyheder

Nye kriterier fra Nordic Ecolabelling for vaskemidler og pletfjernere

Nordic Ecolabelling inviterer dig til at kommentere på udkastet med nye forslag til kriterier for “Laundry Detergents and Stain Removers, generation 8”. Kommentarer og kritik udefra er vigtig for udviklingen af ambitiøse og markedsbaserede kriterier for vaskemidler og pletfjernere.

Udkastet til de nye kriterier for generation 8 er baseret på tre tidligere konsultationsperioder der havde fokus på:

  • Emballage og genanvendelse.
  • Kontrolleret dosering, CDV og effektivitet inkluderet.
  • Bæredygtige og genanvendelige råmaterialer og mikroplast.

I udkastet er der også nye krav, som ikke har været diskuteret i konsultationsperioderne.

Nye ændringer i udkastet

De største ændringer i forhold til de tidligere konsultationer, er i krav for emballage.

Når du læser udkastet skal du være opmærksom på følgende:

  • Ændringer i forhold til konsultationsperioderne er markeret med rød.
  • Tekst der er blevet slettet er overstreget.
  • Nogle ændringer i udkastet i forhold til nuværende generation, har ikke været til konsultation. De kan findes i baggrundsdokumentet.

Al den samlede feedback fra konsultationsperioderne er samlet i et dokument. Heri kan du finde kommentarer til feedbacken, om hvorfor de foreslåede ændringer er kommet med i udkastet eller ej.

Hjælp til mørk plast

I udkastet til kriterier er der en specifik forespørgsel, om hjælp til at definere ”mørke farver” for plastemballage. Nordic Ecolabelling vil gerne modtage forslag til, om der er en god måde at ekskludere mørke farver der reducerer kvaliteten af genanvendt plast. De vil også gerne modtage forslag til, hvordan man kan definere ”mørke farver”.

Feedback til mørk plast og udkastet til generation 8, skal sendes til laundrydetergents@nordicecolabel.org. Nordic Ecolabelling tager imod feedback indtil d. 8 september 2019.

Webseminar

Det endelige forslag til kriterier for generation 8, vil blive præsenteret ved et webseminar d. 27 august 2019. Forslaget vil også blive diskuteret under webseminaret, og du er inviteret til at deltage.

Tilmelding til webseminar

Tilmeld dig her
Tina Sternest

Tina Sternest

Miljøkonsulent

Relateret