26.06.19 DI Mener Nyheder

Danske virksomheder er rigtig gode til at overholde miljømærkernes krav

Miljømærkning Danmarks efterkontrol fra 2018 viser en klar tendens: Danske virksomheder bliver bedre og bedre til at overholde Svanemærkets og EU-Blomstens krav og regler.

Miljømærkning Danmark foretog efterkontrol hos ca. en tredjedel af de 398 danske virksomheder, der har licens til Svanemærket og/eller EU-Blomsten. Kontrollen viste kun få overtrædelser, som alle blev rettet efter kontrollen.

Samtidig blev der I 2018 kun registreret 38 overtrædelser gennem markedsovervågning, hvilket glæder Miljømærkning Danmark. Det er en del lavere end gennemsnittet for de seneste fem år, som har ligget på 54 overtrædelser årligt.

Effektiv kontrol og interesse fra virksomhederne skaber positive resultater

Kontrollens resultat er endnu en positiv tilføjelse til en flerårig tendens blandt de danske virksomheder. Antallet af miljømærkede produkter stiger hvert år. I 2007 eksisterede der 3.450 miljømærkede produkter, hvilke er steget til ca. 16.500 i 2018. Men antallet af registrerede overtrædelser eller inddragede licenser er ikke stigende. Faktisk falder andelen af registrerede fejl i gennemsnit ift. den positive stigning af antal miljømærkede produkter hvert år.

Derfor viser resultaterne, at kontrollen har en positiv effekt, idet få virksomheder overskriver kravene, og de fejl og overskridelser, der skulle registreres, bliver hurtigt rettet. Samtidig er interessen stor blandt de danske virksomheder, da de har optaget, at miljømærkerne er gennemslagskraftige markedsføringsredskaber.

Miljømærkning Danmarks efterkontrol 2018

Her kan du læse Miljømærkning Danmarks artikel om deres efterkontrol fra 2018 og selve kontrolrapporten.

Miljømærkning Danmarks artikel Kontrolrapporten 2018

Tina Sternest

Miljøkonsulent

  • Direkte +45 3377 3068
  • Mobil +45 2128 6802
  • E-mail ts@di.dk
Relateret