18.05.21 Miljø, energi og klima Nyheder

WEBINAR: Green Hydrogen - The New Nordic Black?

Den 1. juni 2021 afholder Dansk industri og Danmarks ambassade i Island et webinar om handelsmuligheder. Island og Danmark har høje klimaambitioner, hvor Power-to-X og grønne energiløsninger fra geotermi og vindkraft kan bidrage til at nå klimamålene.

Danmark ønsker at genstarte eksporten efter pandemien ved at styrke de eksisterende handelsforbindelser og skabe nye muligheder inden for grønne energiløsninger. Da både Island og Danmark er lande med høje ambitioner på den grønne dagsorden, er der stort handelspotentiale landene i mellem.

Danmark sigter mod at opnå en reduktion på 70 pct. i drivhusgasemissioner inden 2030 og udfase brugen af fossile brændstoffer i 2050. Island vil reducere drivhusgasemissionerne med 55 pct. inden 2030 og nå CO2-neutralitet i 2040. Derefter sigter Island efter at være et land med negative CO2-emissioner. Her kan Power-to-X og grønne energiløsninger spille en stor rolle for, at begge lande kan nå deres mål. Island udnytter naturens vedvarende energiressourcer i form af vandkraft og geotermisk energi, hvor Danmark er førende inden for vindkraft. Begge lande kan derfor nyde godt af hinandens erfaringer og viden.

Information om webinaret

Webinaret finder sted online den 1. juni 2021 kl. 12.00–14.00 dansk tid / 10.00-12.00 islandsk tid. Webinaret foregår på engelsk.

Webinar om handelsmuligheder indenfor Power-to-X

DI og Den danske ambassade i Island arrangerer i den forbindelse et webinar med forskellige danske og islandske virksomheder, der beskæftiger sig med grøn brint og Power-to-X, og arbejder for at skabe samarbejde på dette område. Til webinaret er der mulighed for at opleve to paneldebatter og en fireside chat, hvor islandske og danske virksomheder vil diskutere spørgsmål om Power-to-X forretningsmodeller, Power-to-X i fremtidens energisystem og brugen af brint i fremtidens private og offentlige transport.

For mere information kontakt Danmarks ambassade i Island ved Deputy Head of Mission, Adam Grønholm, +354 888 4116 / adagro@um.dk.

Hans Peter Slente

Hans Peter Slente

Fagleder for grøn energieksport

  • Direkte +45 3377 3722
  • Mobil +45 2949 4594
  • E-mail hps@di.dk

Relateret indhold