Foto: GettyImages

05.10.22 Miljø, energi og klima Nyheder

Webinar: Få styr på jeres ”grønne” markedsføring

Onsdag den 12. oktober 2022 kl. 9.00 - 10.00 har du mulighed for at deltage i et gratis webinar, der kan hjælpe dig med at få styr på reglerne for ”grøn” markedsføring. Webinaret vil gennem praktiske eksempler give et indblik i, hvornår miljø- og/eller klimaanprisninger bliver til vildledende markedsføring, og hvordan dette undgås.

Ifølge markedsføringsloven er det ikke tilladt at vildlede forbrugeren, hvorfor ens klima-  og/eller miljømæssige markedsføring skal være korrekt, klart formuleret og ikke udelade væsentlige oplysninger eller indeholde udokumenterbare oplysninger. Dette regelsæt kan være svært for virksomheder at navigere i. Forbrugerombudsmanden har derfor i stigende grad modtaget klager over vildledende brug af grøn markedsføring, hvoraf flere også efterfølgende har ført til retssager.

Webinarets Indhold

På webinaret vil Heidi Højmark Helveg fra CO:PLAY gennemgå både reglerne for grøn markedsføring og Forbrugerombudsmandens kvikquide til virksomheder om miljømarkedsføring. Webinaret vil tage udgangspunkt i praktiske eksempler på tilladt og forbudt ”grøn” markedsføring, samt give mulighed for afklarende spørgsmål til både Heidi og DI Handels jurist Marie Asmussen.

Iben Kinch Sohn

Iben Kinch Sohn

Chef for Cikulær økonomi

  • Direkte +45 3377 3713
  • Mobil +45 2625 0910
  • E-mail ibso@di.dk

Relateret indhold