Forslagets fokus på tekstiler og madaffald begrundes med sektorernes høje ressourceintensitet, og det faktum at de to områder i dag, i alt for høj grad, ikke behandles i tråd med de fundamentale principper i affaldshierarkiet. Danske producenter har længe arbejdet med at mindske madspild gennem prioritering af forebyggelse efterfulgt af forberedelse genanvendelse, men på europæisk plan er der stadig meget plads til forbedring. For tekstiler er der både på europæisk plan og i Danmark betydelige problemer med en ordentligt behandlingen af disse, efter de er blevet brugt første gang.   

DI er enige i, at aflagte tekstiler i langt højere grad bør genbruges og genanvendes end de gør i dag, hvor for meget tekstil enten brændes eller ender som miljøproblemer andre steder i verden. Brugt tekstil skal anses og behandles som en ressource ved endt brugsperiode, og ikke bare et affaldsproblem. En mere cirkulær økonomi for tekstil vil både medføre betydelige klima- og miljøgevinster, samt åbne op for nye forretningsmuligheder og give grobund for innovation.

Hvis et producentansvar skal lykkes, som håbet, kræver det en effektfuld og ensartet implementering i hele EU, for at lette de administrative byrder mest og sikre lige konkurrencevilkår på tværs af landegrænser. Her vil det være hensigtsmæssigt, at der trækkes på erfaringerne fra implementeringen af andre producentansvar, særligt det udvidede producentansvar på emballage. Ydermere er det centralt, at der sikres hensigtsmæssige incitamentsstrukturer, så det allerede i designfasen giver mening at tænke cirkularitet ind. Endelig er der et stort behov for, at der investeres i forskning og udvikling af nye teknologier i forhold til genanvendelse af tekstiler, og at der findes yderligere instrumenter til at sikre dette.

DI støtter ligeledes Kommissionens ambition om at opnå FN’s bæredygtighedsmål om halvering af madspild per indbygger i 2030. Et afgørende element heri vil være, hvorvidt Kommissionen etablerer en fælles metode og minimumskriterier for ensartet opgørelse af madspild, som der i revisionsforslaget lægges op til. Dertil hører desuden vigtigheden i at sikre indsamling af pålidelige og repræsentative madspildsdata fra medlemsstaterne, så effektive og hensigtsmæssige strategier kan udmøntes på nationalt plan.