GettyImages
24.10.23 Miljø, energi og klima Nyheder

Reviderede regler for udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet på vej

Arbejdet med nye og reviderede udledningstilladelser og mange miljøgodkendelser har reelt ligget stille siden afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i februar 2023. DI har løbende været i dialog med Miljøministeriet og presset på for, at der skulle findes en løsning, og nu er der reviderede regler på vej.

DI har løbende været i dialog med Miljøministeriet og presset på for, at der skulle findes en løsning, så udviklingen i Danmark ikke reelt er sat i stå i længere tid end højest nødvendigt. Derfor er det godt, at der torsdag den 12. oktober kom en udmelding fra Miljøministeriet og Miljøstyrelsen med blandt andet en ny vejledning om udledning af miljøfarlige stoffer i høring.

Med den reviderede vejledning bliver det igen reelt muligt for miljømyndighederne at udstede tilladelser og godkendelser.

Udmeldingen fra Miljøministeriet kan læses her:

Den mere konkrete vejledning kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside her:

Den reviderede vejledning

Med den reviderede vejledning er der fundet en model, som vil kunne fungere fremadrettet. Det er en model, som Miljøministeriet mener bringer den danske administration i overensstemmelse med Vandrammedirektivets krav. Miljøministeriet har blandt andet været i tæt dialog med EU Kommissionen for at afklare detaljerede elementer i administrationen af Vandrammedirektivet.

DI’s foreløbige vurdering er, at de nye regler vil kræve mere detaljeret sagsbehandling under godkendelsesproceduren, men giver mulighed for at opnå en udledningstilladelse. Der vil naturligvis som hidtil være krav om, at de bedste, tilgængelige metoder anvendes til at reducere emissionerne samt krav om overvågning i vandområdet, der udledes til.

Det er udmeldingen, at Miljøstyrelsen og kommuner på dette grundlag kan genoptage sagsbehandlingen af sager umiddelbart - også inden høringsperioden er afsluttet.

DI arbejder for yderligere afklaring

Vi er blevet opmærksom på, at der i høringsbrevet til vejledningen står:

”Parallelt hermed vil Miljøstyrelsen fortsætte arbejdet med at tilvejebringe ny vejledning på en række relaterede sagsområder: Direkte udledning af almindelig belastet overfladevand, frigivelse af MFS ved klapning samt udledning af MFS fra renseanlæg og overløb. Der vil i den sammenhæng blive nedsat arbejdsgrupper med relevante interessenter.”

DI arbejder på at afklare rækkevidden af denne bemærkning i forhold til de sager, der ligger på disse områder.

DI er åbne for bidrag til høringen

Bidrag til høringen modtages gerne senest den 6. november 2023.

Send venligst til Svend-Erik Jepsen, sej@di.dk, som også gerne svarer på spørgsmål på 3377 3685.

Svend-Erik Jepsen

Svend-Erik Jepsen

Fagleder, Vand & Klimatilpasning

  • Direkte +45 3377 3685
  • Mobil +45 2949 4407
  • E-mail sej@di.dk

Relateret indhold