06.02.24 Miljø, energi og klima Nyheder

Er du ansvarlig for laboratoriet i din virksomhed?

DI’s netværk for laboratoriechefer giver dig mulighed for at blive en del af et professionelt fællesskab, der sætter dine konkrete opgaver i centrum.

Dansk Industri tilbyder laboratoriechefer et nyt fagligt netværk, der skal skabe et fortroligt forum, hvor netværksmedlemmerne kan imødegå udfordringer, løse problemer og identificere nye muligheder sammen igennem udveksling af erfaringer på et højt professionelt niveau. I netværket arbejdes der med aktuelle temaer vedrørende driften af laboratorier på topniveau. Temaerne fastsættes af medlemmerne i netværket i tæt samarbejde med netværksfacilitatoren.

Udover den faglige sparring i netværket, tilbyder DI en digital platform, der gør det muligt for netværksmedlemmerne at spare med hinanden imellem møderne.

Praktisk information

Der afholdes fire møder om året. Møderne afholdes på skift hos netværkets medlemmer og afsluttes altid med en middag på en nærliggende restaurant.  Der oprettes i udgangspunktet to netværk, et placeret på Sjælland og et placeret i Jylland og på Fyn.

Prisen for et års medlemskab ligger på 9.900 kr.

Læs mere om netværket her.

Relateret indhold