Kan man bekæmpe madspild med e-commerce?
For at bekæmpe madspild lancerede Orkla Danmark en webshop i november 2019 med salg direkte til forbrugerne. Målet var at reducere madspild med 50% i 2025, hør hvordan Orkla har formået at reducere madspild med e-commerce i denne case.
For at bekæmpe madspild lancerede Orkla Danmark en webshop i november 2019 med salg direkte til forbrugerne. Desuden etablerede de samarbejde med online madportaler som Motatos og Too Good To Go. Målet var at reducere madspild med 50% i 2025 på de produkter, som de ikke fik solgt til forhandlerne. Målet blev allerede nået i 2023 - altså to år før forventet.
Webshoppen blev nemlig en kæmpe succes, der fik 1000 ordrer allerede den første uge, hvor den var live. Siden hen har de vækstet salget med 10.000 ordrer om året, og i 2023 havde webshoppen 40.000 ordrer.
Det betød, at det, der startede som et initiativ for at reducere madspild og klimaaftrykket, blev som en uventet bonus også en god forretning med et nyt forretningsben.
Se videocasen, hvor Trine Rubæk Olsen, Head of sustainability og Janne Skall Sørensen, Head of digital & webshop, fortæller og giver gode råd til andre producenter, som vil reducere madspild ved at sælge direkte til forbrugerne gennem egen online salgskanal.
ESG i e-commerce
Få inspiration, viden og værktøjer til bæredygtighedsrapportering - find analyser, artikler og cases som kan gøre dig klogere på hvordan du implementere ESG i e-commerce.