De danske online forbrugere har handlet igennem – men hvor og hvad?
Første kvartal er bag os, og det betyder, at Danskernes e-commerce tracker – for første kvartal er på gaden. Første kvartal var et kvartal, der inkluderede januarudsalg, valentines dag og ikke mindst påske. Så lad os dykke ned i, hvad det betyder for dansk online handel.
Mere apotek og skønhed
Danskerne onlinehandler lidt af hvert, men mest af alt fysiske produkter. I første kvartal tog snuen til - Atju.. Sandsynligvis derfor ser vi, at kategorien for apotek, helse og skønhed voksede med tre procentpoint, mens tøj og sko faldt tilsvarende i første kvartal.
Hvem og hvor meget returneres?
Som noget nyt har vi i denne analyse taget temperaturen på returneringer. De danske webshopejere vil meget gerne undgå dem, mens de danske forbrugere vil helst ikke undvære det. Faktisk ved vi fra årsanalysen, at gratis retur er vigtigere for forbrugerne end gratis fragt.
I første kvartal angiver onlineforbrugerne, at de returnerede syv procent af deres køb. De unge forbrugere trækker gennemsnittet op, da de returnerede 11 procent, og seniorerne trækker ned, da de kun returnerede fire procent af deres køb. Den mest hyppige årsag, til at forbrugerne returnerer deres køb, skyldes, at størrelsen var forkert, det svarer 56 procent. 22 procent svarer, at produktet ikke levede op til forventningerne. Den gode nyhed er, at der findes AI baserede løsninger, der kan få bugt med det. Det hørte DI-medlemmerne om til vores sidste eCom Club. Tag fat i os, hvis du vil høre mere om det.
Anbefalinger fra andre kunder
Et nyt kapitel for analysen ”Danskernes e-commerce tracker” er også afsnittet om brug af anbefalingskilder. Således dækker analysen nu hele købsrejsen fra anbefaling til retur.
80% bruger anbefalinger
Danskerne laver deres analysearbejde, inden de handler. Derfor opsøger 80 procent en eller flere anbefalingskilder først. De anvender i gennemsnit 1,1 anbefalingskilde og ikke nødvendigvis den samme, det afhænger af, hvad der købes. Den mest valgte kilde er forhandlernes webshop, der vælges i 28 procent af tilfældene. Det hænger dog også sammen med, at 84 procent af analysens brugere har svaret, at sidst de onlinehandlede, købte de fysiske produkter.
Læs også: Hvordan kan AI reducere returvarer?
Det betyder, for en producent der sælger gennem en online forhandler, at det er vigtigt for salgskonverteringen at få nogle produktanbefalinger. Det betyder, for forhandleren der sælger online, at det er vigtigt at have den funktionalitet på webshoppen, som gør, at brugerne kan anmelde deres køb. Dette fordi, at det skaber en bedre kundeoplevelse, og fordi det øger konverteringen til salg.
Læs også: Temu stormer frem på det danske marked
Der er mange flere spændende indsigter at finde i analysen ”Danskernes e-commerce tracker – Q1” som kan downloades her.
Om DI e-commerce
DI e-commerce er en tværgående medlemsservice, der leverer viden, analyser, events og fællesskab til alle medlemmer af Dansk Industri, så DI´s medlemmer er på forkant og kan træffe smarte forretningsbeslutninger. Læs mere om os her.
Danskernes e-commerce tracker Q1 2024
Første kvartal er bag os, og det var et kvartal, der inkluderede januar udsalg, Valentines Dag, Påske og en aggressiv marketing kampagne, som fik en ny kinesisk shopping app på danskernes radar. De danske online forbrugere har handlet igennem – men hvor?