HOFOR bidrager til klimatilpasning og biodiversitet i byen

HOFOR er Danmarks største lokale forsyner og sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Derudover opfører de også vindmøller og solcelleparker og styrker bæredygtighed gennem skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger i samarbejde med deres otte ejerkommuner.

Udover at sikre vand, varme, køling m.m. til københavnerne, håndterer forsyningsselskabet også de stigende udfordringer med skybrudsvand i hele hovedstadsområdet. Her giver grønne områder gode muligheder at aftage vandet samtidig med, at man skaber mere biodiversitet og hyggelige åndehuller for de mennesker, der bor og lever i byen.

Ifølge HOFOR kan skybrudssikring og biodiversitet fint indgå i samspil med hinanden. Et godt eksempel er skybrudsløsningen på Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen på Østerbro, som er skabt i samarbejde med Københavns Kommune og arkitekterne fra SLA.

Mindre asfalt – mere beplantning

På Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen er skabt et en skybrudsløsning, hvor biodiversitet er indtænkt som en naturlig del af løsningen. Her er 9.000 m² asfalt blevet udskiftet med 586 nye træer, 3.000 m² stauder, 500 m² naturgræs og 30.000 vintergækker, plantet i et netværk af grønne regnvandsbede.

For at styre regnvandet er der nu bede, kanaler, veje og underjordiske rør, der tilsammen danner den skybrudsikring, som ved kraftig regn og skybrud vil holde gaderne i kvarteret omkring Skt. Kjelds Plads fri for vand. Regnbedene skaber mulighed for, at regnvand ledes udenom det københavnske kloaksystem ved i stedet at kunne trænge ned i jorden. Pladsen er skabt med flere forskellige teknologier inden for skybrudssikring.

Mindsker overophedning og støj- og luftforurening

At gøre en indsats for natur, klima og biodiversitet kan være omfattende, og måske særligt i bybilledet, hvor udfordringerne også tæller bl.a. overophedning og støj- og luftforurening. Men at bringe naturen ind i byen kan godt lade sig gøre, hvis man planlægger nøje.

Overophedning i byer dannes typisk lokalt, grundet store glasoverflader, mørke belægninger og mangel på skygge. Ved at lade grønt indgå i samspil med byrummet, kan løsninger som regnvejrsbede, som styrker biodiversiteten, dermed også bidrage til mindskning af overophedning, støj- og luftforurening.

Samtidig skaber løsningerne nye mødesteder og derved et nyt socialt samlingspunkt, som også indbyder til en mere aktiv form for hverdagsliv, og dermed løfter den generelle livskvalitet i området.

Udfordringer ved planlægning af ”bynatur”

Der kan være flere udfordringer ved at etablere grønne løsninger. Formålet for HOFOR er at afkoble eller forsinke overfladevand, så det ikke overfylder kloaksystemet. Derfor afkobles overfladevandet ved regnvejrsbede, bassiner, tunneller mv.

Men at bygge disse overfladeløsninger har indvirkning på folks vaner og dagligdag, og det er ikke alle borgere, der ønsker ændringer. Det er sket, at projekter har måttet afsluttes i projektfasen pga. protester fra de borgere, som projektet vedrører.

Mange love og regler skal overholdes

Når man laver grønne løsninger, skal man sikre, at man overholder al lovgivning og har de nødvendige tilladelser fra myndighedernes side. Det gælder både trafikmyndighed, miljømyndighed, spildevandsbekendtgørelsen mv. Det kan medføre flere udfordringer ved grønne projekter.

Et eksempel er de tilfælde, hvor en grøn løsning i parker, græsområder mv. berører et fredet eller privat areal. Her kræver det enten en godkendelse eller aftale om ændringerne, før man kan komme videre med arbejdet.

Et andet eksempel er et større fokus i lovgivningen på fremkommelighed end på grønne løsninger. Hvis grønne løsninger indtænkes i trafikerede områder, kan de medføre mindre plads til manøvrering og ændringer af vaner for redningskøretøjer, renovation, byggematerialer mv. Parkeringspladser er et eksempel på en stor udfordring for projekterne.

Kræver ekstra ressourcer

Samarbejdet med de mange aktører omkring de grønne løsninger har en meget større kompleksitet, end man normalt oplever ved traditionelle kloakprojekter. Der skal derfor indregnes ekstra tid og ressourcer til et projekt med grønne løsninger. Dernæst kommer den tekniske del, hvor der skal bruges løsninger, der ikke er traditionelle for forsyningerne. Dermed kommer der også højere driftsudgifter end ved almindelige kloakløsninger.

En anden bekymring i planlægningen af biodiversitetsindsatser kan være spørgsmålet om, hvor ressourcekrævende det er at vedligeholde grønne områder og regnvandsbede.

Her har grundtanken bag regnvejrsbedene været at bruge planter, som kan tåle meget tørke og tåle meget vand. Det er få typer af planter, som kan bruges i et regnvejrsbed.

Derudover er der brugt træer, buske og stauder til de grønne områder, som er inspireret af naturområder i Københavnsområdet, f.eks. Utterslev Mose, Amager Fælled og Kongelunden. Det skal sikre både en mere vellykket vækst og mindre vedligehold på områderne. Det er Københavns Kommune, der har indkøbt alle træer og buske og drifter og vedligeholder dem.