Vi rådgiver dig

FairLiving: Økologi og cirkularitet i tekstilprodukter

FairLiving producerer økologiske bomuldsprodukter, der er bionedbrydelige, 100% genanvendelige og uden skadelige kemikalier.

FairLiving er en dansk virksomhed, som producerer håndklæder, sengetøj, badekåber og bademåtter i 100%  økologisk bomuld. Omdrejningspunktet i deres forretningsmodel er, at deres produkter og produktion skal efterlade et positivt fodaftryk. Deres produkters klima- og miljøaftryk skal dermed ikke bare minimeres eller reduceres, produkterne skal produceres på en sådan måde, at det affald, de efterlader, skal kunne genanvendes.

At tænke i cirkler

Det er en central del af FairLivings forretningsmodel, at de ”tænker i cirkler”. Dermed er fokus ikke kun på kvaliteten af de produkter, de sælger, men også på hvordan disse kan indgå i en cirkulær proces både før og efter, at de sælges til forbrugerne. Virksomhedens store fokus på cirkularitet i deres produkter kommer til udtryk ved, at alle deres produkter enten kan nedbrydes biologisk og blive til næringsstoffer for planter og dyr eller kan genanvendes til nye produkter.

Derudover har FairLiving sørget for at indtænke cirkularitet helt ud til forbrugeren ved også at anvende cirkulær emballage fra RE-ZIP. RE-ZIP er et cirkulært alternativ til engangsemballage, hvor forbrugeren efter at have modtaget produktet sender emballagen retur, så den kan genbruges.

Læs mere om RE-ZIP her.

Certificeringer som forbrugernes sikkerhed

Cirkulariteten i FairLivings forretningsmodel er bakket op af en lang række anerkendte certificeringer. Disse er prioriteret højt for at kunne skabe sikkerhed hos forbrugeren om, at der bag produkterne er truffet ansvarlige og mest muligt bæredygtige materiale- og produktionsvalg. Samtlige af deres produkter er GOTS (The Global Organic Textile Standard) certificerede, og derudover er alle deres håndklæder, sengetøj og bademåtter både Cradle To Cradle og V-Label Certificeret.

Man kan læse mere om produkternes certificeringer, og hvad disse indebærer her.

Langsigtet forretningspotentiale

FairLivings forretningsmodel er baseret på en langsigtet vision om bæredygtighed. Selvom de stadig er i en vækstfase og endnu ikke genererer overskud, tror de fast på potentialet i deres ansvarlige tilgang.

Læs mere om FairLiving

Læs mere om FairLiving her.

Relateret indhold