Fokus på plast

Plast er et kunststof, der traditionelt er baseret på olie. Plast produceres gennem en kemisk proces.

Der findes mange forskellige typer af plast med forskellige egenskaber, for eksempel hårdhed, elasticitet og farve. Plast er et særdeles anvendeligt materiale, da det er let og holdbart, og det bruges til alverdens ting fra fly og biler til at pakke lørdagsslikket ind i.

Eksempler på plasttyper er:

- PET, som bruges til sodavandsflasker.

- HDPE, som bruges til dunke, rør og mange andre ting.

- Polyamid (nylon), der bruges til både folier og til tekniske konstruktioner.

Plast er et meget holdbart og let materiale. Det betyder blandt andet, at når det bruges til at lave biler eller fly, bliver de også lettere og bruger derved mindre brændstof – hvilket er godt for miljøet og klimaet. Plast bruges også i et stort omfang til emballage af fødevarer, hvor plastemballagen forlænger fødevarernes holdbarhed betydeligt. Plastemballage er således med til at mindske madspild, hvilket er godt for miljøet. 

Meget plast kan genbruges igen og igen, som for eksempel en drikkedunk eller Margretheskålen hjemme i køkkenet. Og når dunken eller skålen smides ud, kan plastmaterialet genanvendes til andre ting. Der er derfor et stort potentiale for plast i den cirkulære økonomi, og jo længere tid plastting bruges eller genanvendes som plastmateriale, jo bedre er det for miljøet.

Det er ikke godt for miljøet, når plast efterlades i naturen eller ender i vores have. Plastaffald skal indsamles, og materialet genanvendes så vidt muligt. DI’s medlemmer bidrager til at fremme brugen af genanvendt plast gennem det såkaldte ”plastpledge”, ”Bæredygtig plastpraksis i 2025”.

Mange produktionsvirksomheder bruger plast på den ene eller anden måde. Det kan være som emballage til produkter som fødevarer, rengøringsmidler eller medicin. Eller plast kan indgå i produkter som elektronik og byggematerialer. Virksomhederne bruger hele tiden masser af produkter, hvor plast indgår – fra kuglepenne, lampeskærme til olietønder og samlebånd lavet af plast.

Mange virksomheder har målsætninger om bæredygtighed, herunder at reducere deres miljøpåvirkning. På plastområdet har DI’s medlemmer sluttet op om det såkaldte plastpledge, Bæredygtig plastpraksis i 2025, hvor virksomhederne i fælleskab forpligter sig til at bruge over 200.000 ton genanvendt plast mere i 2025 end i 2018. Det er med til at skubbe på udviklingen, så mere plast genanvendes.

Plast er et meget let materiale. Det betyder, at når f.eks. plast bruges til emballage, så vejer produkterne mindre end for eksempel glasemballage. Det betyder, at lastbiler, der skal fragte sodavand, bruger mindre brændstof, hvis sodavanden er i plastflasker frem for glasflasker.

Når plast bruges til fødevareemballage, forlænger den fødevarens levetid og bidrager til at mindske madspild.
Plast er også et meget holdbart materiale. Legoklodser kan bruges af generation efter generation, ligesom mange andre af hverdagens plastting som grydeskeer eller gulvspande, der kan bruges igen og igen. Og når plastting smides ud, kan plastmaterialet ofte genanvendes, det vil sige ved at smeltes og bruges til at lave nye produkter af plast.

På den måde kan man sige, at plast er et materiale, der har sin plads i den cirkulære økonomi – den er med til at bekæmpe madspild, kan bruges i lang tid, og når den bliver til affald, kan materialet genanvendes til andre plastprodukter.

Men ligesom det gælder andre produkter og materialer, så er plast ikke bæredygtigt, hvis ikke det bruges som tiltænkt – og det er bestemt ikke tanken, at plast skal efterlades i naturen eller ende i havene.

Ja. Masser af hverdagsprodukter af plast bruges igen og igen – fra køkkenredskaber til computere og mobiltelefoner. Og når disse produkter bliver til affald, kan plastmaterialet genanvendes til nye produkter.

Danmark har en lang tradition for afbrænding af affald – også plastaffald. På den måde får vi varme og energi ud af plastaffaldet. Men vi kan få mere ud af plastaffaldet, hvis det genanvendes. Derfor skal plasten skilles fra resten af afbrændingsaffaldet, så det kan udnyttes bedst muligt.

Mange virksomheder arbejder med genanvendelse – også af plast. Virksomhederne kan bedst få en forretning ud af genanvendelsen, hvis det plastaffald, der indsamles, er i relativt store mængder af den samme type plast. Det spiller også en rolle, hvor rent plasten er. Derfor har Dansk Industri argumenteret for, at der skal lovgives, så alle kommuner i Danmark pålægges at sortere på samme måde.
Design af produkter har ligeledes stor betydning for, hvor let det er at genanvende materialerne, når produktet bliver til affald. Plastindustrien har i projektet Forum for Cirkulær Plastemballage udarbejdet en designmanual for virksomheder. Manualen foreslår bl.a., at man søger at bruge færre forskellige typer plast, og manualen kommer med gode råd om tryk osv.

Plast er et meget holdbart materiale, og almindeligt, oliebaseret plast lader sig derfor kun vanskeligt nedbryde i naturen. Sol, vind og hav kan påvirke plasten, så den nedbrydes i mindre stykker, men heller ikke mindre stykker af plast hører hjemme i naturen.

Bioplast kan inddeles i biobaseret plast og bionedbrydeligt plast. biobaseret plast er olien helt eller delvist erstattet af biologiske ressourcer som for eksempel sukker. Dermed er biobaseret plast en mere klimavenlig plast, mens dens øvrige egenskaber er præcis som konventionel, oliebaseret plast. Biobaseret plast kan derfor genanvendes fuldstændig som anden plast og indgå i den almindelige affaldssortering og håndtering.

Bionedbrydelig plast kan samtidig nedbrydes under bestemte forhold. Noget bionedbrydeligt plast kan direkte smides i komposten i baghaven og bliver efterhånden til muld. Anden bionedbrydelig plast kan nedbrydes under særlige forhold i for eksempel et biogasanlæg. Fordi bionedbrydeligt plast har nogle andre egenskaber end konventionel plast, kan den ikke genanvendes sammen med den konventionelle plast.

Mikroplast er plaststykker, som er mindre end ca. 5 mm i diameter – de fleste er endda endnu mindre og kan ikke ses med det blotte øje. Ifølge Miljøstyrelsen kommer langt det meste mikroplast fra dæk, mens også maling, fodtøj og vejstriber bidrager.

DTU konkluderer i et studie, at det er meget lidt sandsynligt, at mikroplast siver ned og forurener grundvandet. Yderligere vurderer Miljøstyrelsen, at rensningsanlæg fjerner langt det meste mikroplast fra spildevand. DTU Aqua konkluderer, at forekomsten af mikroplast i Østersøen ikke er steget i 30 år til trods for, at produktionen og brugen af plast er steget drastisk. 

Men som flere studier om mikroplast konkluderer, mangler der stadig meget forskning på området, så det er stadig uvist, om mikroplast reelt har negativ effekt på mennesker, natur og miljøet. Derfor er det vigtigt, at der i fremtiden fokuseres i højere grad på mikroplast.

Man ved, at fisk og fugle spiser mikroplast, men man ved stadig ikke, hvilke konsekvenser det har for fødekæden – ligesom man ikke ved, hvilke konsekvenser det har for mennesker.

Medlemmerne af DI’s medlemsforening for Vask-, Kosmetik og Husholdningsindustrien, VKH, arbejder målrettet på at mindske miljøpåvirkningen gennem hele leverandørkæden. Medlemmerne tilsætter ikke mikroplast men bruger i stedet alternativer såsom knuste abrikoskerner, olivensten eller andre naturlige ingredienser i deres skrubbeprodukter.

Hvis man bruger produkter eller materialer forkert – på en anden måde end hvad de er tiltænkt, så kan de gøre mere skade end gavn. En plastikpose er god til at opbevare ting i, men det er ikke smart at tage den over hovedet. Samtidig er plast også farligt, hvis det flyder rundt i havene, og dyr får dem om halsen eller kommer til at spise plasten.

Der er særlige krav til plast, der bruges til fødevarer - såkaldte fødevarekontaktmaterialer. Det er vigtigt, at der ikke er noget fra plasten, der smitter af på fødevarerne. Her kan du læse mere om krav til fødevarekontaktmaterialer.