DI Mener:

Cirkulær økonomi

Effektiv udnyttelse af ressourcerne er en vigtig konkurrenceparameter. Danske virksomheder skal være verdens førende med cirkulære forretningsmodeller i 2030.

Anvendelse af råvarer er en voksende del af mange virksomheders produktionsudgifter. Sammenholdt med globale mega trends som stigende befolkningstal, voksende middelklasse, klimaudfordringer og urbanisering betyder det, at effektiv ressourceudnyttelse er en vigtig konkurrenceparameter nu og i fremtiden.

Cirkulær økonomi handler om at drive forretning smartere ved at nytænke forretningsmodeller, værdikæder, produktionsprocesser og produkter – lige fra design over brugsfasen til affalds- eller genbrugsfasen. Det kræver store forandringer. Produkter og materialer skal designes, så de kan bruges igen, deles eller sælges som en service.

Cirkulær økonomi giver arbejdspladser – og reducerer CO2-udledning

DI mener, at cirkulær økonomi kan bane vej for arbejdspladser og give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel. Det kan være en katalysator for innovation, ressourceeffektivitet og samtidig øge virksomhedernes forsyningssikkerhed af begrænsede ressourcer.

Samtidig er cirkulær økonomi et effektivt klimaværktøj. Ved at genbruge og genanvende reduceres CO2-udledning forbundet med udvinding af råstoffer og produktion af nye materialer.

Formår danske virksomheder at bevare materialer i et cirkulært kredsløb, så står vi med morgendagens løsninger, som vil blive efterspurgt i hele verden.

Bedre rammer for cirkulær økonomi

DI arbejder på en række områder for at styrke udviklingen af cirkulær økonomi.

Regeringen har juni 2020 landet en bred politisk aftale om en Grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Aftalen er en del af regeringens klimaplan. Aftalen ligger godt i forlængelse af DI’s anbefalinger, og DI vil følge implementeringen tæt.

DI arbejder nationalt for ensartning af affaldsindsamlingen og en ny organisering af affaldssektoren. Begge dele indgår i den politiske aftale fra juni 2020. Det vil sikre adgang til større ensartede mængder af affald og medvirke til udvikling af nye cirkulære forretningsmodeller og til investeringer i innovation - og dermed bedre og billigere genanvendelsesmuligheder.

DI har arbejdet intensivt med regeringens Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. Her er der stillet en række konkrete anbefalinger til, hvad virksomheder og politikere kan gøre for at fremme cirkulær økonomi og realisere de store CO2-potentialer.

Den offentlige sektor bør være driver for cirkulær økonomi. Den store indkøbsvolumen i den offentlige sektor kan bruges strategisk til at drive en cirkulær omstilling. Det kan ske ved øget brug af funktionskrav, brug af totaløkonomiske vurderinger og ikke mindst øget markedsdialog.

Det er også afgørende at øge støtte og finansieringsmulighederne til investeringer i forretningsudvikling, test og demonstration af de nye teknologier samt skabe bedre platforme og infrastruktur til implementeringen af cirkulære løsninger.

EU-regler skal fremme et indre marked for ressourcer og mere bæredygtige produkter

Et stærkt indre marked er også en fordel for omstilling til cirkulær økonomi – og det skal gælde for sekundære (”affalds”-) ressourcer så vel som for virgine ressourcer. Derfor er der brug for at ændre EU’s affaldstransportforordning, så f.eks. tilbagetagningsordninger kan fungere på tværs af landegrænser uden ekstra omkostninger eller bureaukrati.

Med EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi fra marts 2020 er der yderligere ændringer på vej, der har til formål at fremme bæredygtige produkter, særligt ændringer af ecodesigndirektivet.

Ecodesigndirektivet stiller energi- og miljøkrav til produkter med henblik på at fjerne de mindst energieffektive og mest miljøbelastende produkter fra markedet. Med handlingsplanen for cirkulær økonomi lægges op til, at direktivets anvendelsesområde skal udvides, og der skal stilles flere nye krav.

DI mener, at ecodesigndirektivets tilgang til miljøregulering er god: Kravene er de samme, uanset om man er producent i EU eller udenfor EU. Kravene er baseret på videnskabelige vurderinger af ressourceforbrug set over produktets livscyklus. Og kravene fastlægges i en (relativt) åben proces, hvor industrien har mulighed for at involvere sig. Samlet vurderes tilgangen at fremme lige konkurrencevilkår på markedet og en vidensbaseret udvikling i retning af grønnere produkter.

Derfor bakker DI også op om, at principperne fra direktivet bruges bredere, for eksempel i form af et nyt direktiv for ikke-energiforbrugende produkter – med samme opbygning og tilgang. På den måde undgås, at nye produktgrupper skaber usikkerhed om rammerne for de ”gamle” ecodesign produkter.

DI bakker ligeledes op om et ”dybere” ecodesigndirektiv, hvor der kan stilles krav, der bidrager til at begrænse ressourceforbruget bredt ved at fremme mulighed for cirkulation af produkter og længere levetider.

Karin Klitgaard

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3695
  • Mobil +45 2565 0241
  • E-mail kakl@di.dk