Symbiosehusene bryder med gamle normer i dansk arkitektur
Symbiosehusene i Herlev Hørkæret demonstrerer, hvordan man kan sammentænke bæredygtighed og inklusion gennem cirkulære byggemetoder.
Symbiosehusene er navnet på den igangværende bebyggelse, der kommer til at ligge som en lille landsby med 55 små træhuse omkring en slynget gade med små pladser. Sammen med husene skal der ligge et lille landbrug, hvor beboerne kan dyrke grøntsager og nyde naturen.
Et projekt som Symbiosehusene vil være banebrydende for vores nye kvarter ‘Herlev Hørkæret’, hvor vi ønsker at blande erhverv og bolig med Herlevs agrariske historie. Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev.
Symbiosehusene er et af syv koncepter, der i efteråret 2020 blev udvalgt til Realdania og Statens Kunstfonds fælles fodslag, Boliglaboratorium, hvor bygherrer og arkitekter udfordrer vores gængse måder at bo og tænke boliger på. Nu er det som det første af disse koncepter ved at tage form.
Symbiosehusene skal ikke ses som en isoleret boligenklave. Brugersammensætningen skal nemlig blandt andet bestå af studerende på SOSU-uddannelsen, en lægepraksis, en børnehave, forskellige virksomheder og på længere sigt skal der også være lejelejligheder.
Et cirkulært system
For at inddrage nærområdet, bliver ’Symbiosehaven’ etableret. Dette skal ske i samarbejde med de lokale beboere og ØsterGro, og skal fungere som en lokal nyttehave. Derudover skal tagfarmen i fremtiden også give beboerne mulighed for at dyrke deres egne grøntsager.
Ved at bringe blandede funktioner ind i området har Symbiosehusene været med at skabe nyt liv samt nye fællesskaber. Bygningens fulde potentiale kan benyttes ‘hele døgnet’ af forskellige brugere, og på den måde være en del af et cirkulært system.
Et statement om bæredygtighed
Bæredygtighed er udgangspunktet for to indsatser i Symbiosehusene: Mest muligt af den eksisterende bygning skal genanvendes og den blandede bysal skal styrkes gennem funktioner og tiltag, der skaber mere liv og fællesskab.
Transformationen af Symbiosehusene sker i tre trin. Først skal den eksisterende bygnings strukturer renoveres. Dernæst skal udearealer opgraderes med blandt andet nye indgange, landskabskile og regnvandsopsamling, der understøtter udelivet og bevægelsesmulighederne for gående og cyklister. Og sidst skal taget udnyttes til nye initiativer og urbane landbrug, der styrker fællesskabet.
På den måde minimeres materialeforbruget samtidig med, at bydelen nyder godt af nye, sociale funktioner.
FAKTA
Bygherre |
Wihlborgs |
Arkitekt |
URBAN POWER |
Øvrige rådgivere |
ØsterGro / NXT BRAND /Flux AD |
Entreprenør |
NCC / Vils Entreprenørforening / Frank Pedersen / Fischergruppen |
Placering |
Herlev, Danmark |
Byggeår |
2021 og igangværende |
Størrelse (m2) |
Helhedsplan: 77.000 m2 / Symbiosehusene: 5.000 m2 etagemeter |
OM NEW EUROPEAN BAUHAUS INITIATIVET
Med afsæt i den historiske Bauhaus-tradition har EU lanceret New European Bauhaus. Gennem ændrede arbejdsmetoder, samarbejde på tværs af forskellige fag- og kunstdiscipliner og i stræben efter nye løsninger, fik man dengang etableret det, der blev startskuddet til en ny europæisk bevægelse, som spredte sig over hele Europa. Det er ligeledes afsættet med New European Bauhaus, hvor fokus er på udviklingen og bruge nye materialer, nye samarbejder, og måden vi skaber fremtidens byggede miljøer. Styrende for New European Bauhaus er tre centrale værdier: Inklusion, bæredygtighed og æstetik.