Colourbox
10.11.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Webinar: Status på den norske bygge- og anlægsbranche

Ambassaden i Oslo inviterer til et online seminar torsdag d. 18 november 2021 13:30-15:40, hvor vi fra et helikopterperspektiv tager temperaturen på den norske bygge og anlægsbranche.

Aktivitetsniveauet på det norske marked har generelt været meget stabilt gennem pandemien, bl.a. godt hjulpet af store offentlige investeringer målrettet de forskellige sektorer. Vi sætter ord og tal på de mest aktuelle områder, ligesom vi også vil gå nærmere ind på de sub-sektorer, der forventes at vækste de nærmeste år. Her vil bl.a. genbrug, grønne og bæredygtige løsninger fylder rigtig meget. Vi får indlæg fra norske branchespecialister og take aways fra den nylig overståede byggemesse Bygg Reis Deg. Afslutningsvis vil vi gennemgå seneste nyt vedr. rejseregler for indrejse til Norge ifm. virksomhedsbesøg og montage/serviceopdrag.

Dagsorden:

Kl. 13.30 – 13.35 Velkomst ved Henrik Visby, Danmarks ambassade i Oslo

Kl. 13.35 – 13.50 Det norske bygge-og infrastrukturmarked – Dagens status og fremtidsudsigter for branchen ved Arve Brekkhus, redaktør Byggeindustrien

Kl. 13.50 – 14.05 Bygg Reis Deg – Norges største og vigtigste mødeplads for industrien. Take-aways fra årets messe, ved Gunnar Glavin Nybø, direktør Bygg Reis Deg

Kl. 14.05 – 14.20 Det norske marked i helikopterperspektiv, ved Henrik Visby

Kl. 14.20 – 14.30 Afrunding og spørgsmål, ved Henrik Visby

Relateret indhold