Vi rådgiver dig

Gør jeres lærling til rollemodel ude på skolerne

Læs hvordan jeres lærling kan være med til at udbrede forskellige erhvervsuddannelser og brancher for børn og unge via Vejen Til En Erhvervsuddannelse.

Via initiativet Vejen til en erhvervsuddannelse, der besøger skoler i hele landet, bliver lærlingen en del af et fællesskab og bidrager I til at nedbryde fordomme og oplyse unge i udskolingen om erhvervsuddannelserne.

Vejen til en erhvervsuddannelse, rollemodelkorps

Som rollemodel i Vejen til en erhvervsuddannelse besøger man 7. – 9. klasser. Man fortæller om sin hverdag i lære og på skole og om sin vej til en erhvervsuddannelse.

Jeres lærling skal være mellem 17 – 28 år for at være med, og lærlingen skal kunne holde oplæg en gang om måneden. Til gengæld får I gratis promovering af jeres virksomhed og lærlingens fag. Men I får også en lærling, der trænes i præsentationsteknik, en der kan sætte ord på sin faglige stolthed og holde oplæg for større forsamlinger.

Et skolebesøg varer 45 eller 90 minutter, og som virksomhed får I lønkompensation for alle de timer, jeres lærling bruger på skoleoplæg, inklusiv transporttid.

Har I spørgsmål, eller vil I og jeres lærling være med, så kontakt holdet bag Vejen til en erhvervsuddannelse på rekruttering@eeo.dk eller 25 10 30 16.

Læs mere om initiativet her: Bliv rollemodel - Vejen til en erhvervsuddannelse

Hent hele inspirationskataloget

I DI Lærepladsfællesskabet har vi lavet et print-venligt inspirationskatalog, der giver jer et overblik over de forskellige skolevirksomhedssamarbejder.

Hent kataloget her
Mette Keinicke

Mette Keinicke

Konsulent

Relateret indhold