DI lancerer en ny række ydelser, som kan hjælpe din virksomhed med digitalisering.

09.11.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Bliv klar til fremtiden med DI’s kurser i digitale løsninger

Reducér dine rejseaktiviteter, oplær medarbejdere med augmented reality eller automatisér administrative opgaver. Det er blot nogle af de ting, DI klæder dig på til, i en ny række kurser i digitalisering.

En ny kursusrække fra DI - skabt sammen med medlemmerne - hjælper ledere og medarbejdere med at føre digitaliseringen ud i livet, så de kan høste gevinster på top- og bundlinje. 

DI har fået kvalificeret input fra et bredt udsnit af virksomhedsledere om, hvad de har brug for hjælp til, så de kan bruge digitalisering til at styrke drift og forretning. Disse input er nu blevet til konkrete kurser og forløb. 

Sideløbende vil DI’s Road Shows give ledere og medarbejdere inspiration ud fra konkrete eksempler fra andre medlemsvirksomheder, der har brugt digitale værktøjer til bedre ordrehåndtering, mere effektive arbejdsgange, nye produkter og forretningsmodeller. 

- Vi har udviklet kurserne i samarbejde med medlemsvirksomhederne og lyttet til de udfordringer, de har i forhold til digitalisering. Derfor har vi hands on-kurser, hvor virksomheder kan komme i gang med konkrete teknologier straks. Samtidig har vi mere strategiske kurser, som gør virksomhedens organisation klar til at få digitalisering helt ind i forretningen, siger Pernille Erichsen, chef for Ledelse og Virksomhedsudvikling. 

Dyk ned i kurserne nedenfor - og bliv klar til fremtiden.

 

Kunstig intelligens i din forretning

Lær at bruge kunstig intelligens (AI) i din forretning på dette kursus i DI.

Foto: Getty Images

Kom i gang med kunstig intelligens (AI)

Overvejer du at bruge kunstig intelligens i din virksomhed - men aner du ikke, hvor du skal begynde? DI har både et kursus til ledere og medarbejdere, som ikke har arbejdet med kunstig intelligens før - og et forløb til virksomheder, der vil arbejde mere i dybden.

Business case med AI

Kunstig intelligens - også kaldet “artificial intelligence” (AI) - kan bruges til et hav af opgaver. Fra digitale assistenter over profilering af kunder til kvalitetssikring af produkter - for blot at nævne nogle få. 

På kurset “Business case med AI” lærer du på kun én dag, hvordan du kan anvende kunstig intelligens i din forretning.

Du lærer: 

  • At lave en AI business case
  • At bygge din egen AI
  • At anvende AI gennem konkrete eksempler
  • At gå metodisk til AI
  • Hvordan du gør din organisation klar til AI

Efter kurset er du klar til at sætte AI-projekter i gang i din virksomhed.

Læs mere om kurset her.


Administrative robotter

Lad robotterne tage slæbet i administrationen

Ifølge konsulenthuset McKinsey kan administrative robotter give et investeringsafkast på 30-200%. Og det alene det første år, de er i funktion.

Samtidig tager robotterne slæbet med nogle af de kedelige administrative opgaver med mange gentagelser. Dermed frigiver du tid til, at medarbejderne kan arbejde med mere komplekse opgaver.

På kurset “Administrative robotter (RPA) for begyndere” får du den nødvendige viden, du skal have for at komme i gang.

Du får: 

  • Viden om hvad RPA er, og hvordan det virker
  • Overblik over gevinster og faldgruber
  • De seneste teknologiske og forskningsmæssige erfaringer
  • Virksomhedscases
  • Konkrete værktøjer til at gå hjem og komme i gang med RPA i din egen virksomhed
  • En forsmag på, hvordan du programmerer en RPA-robot
  • Indsigt i software og udbydere
  • Proof of concept (POC)
Microsoft power app

Lær at bruge Power Apps fra Microsoft i din forretning.

Foto: Getty Images

Byg din egen Power App, og automatisér dine arbejdsgange

Før i tiden var udvikling af apps en både langsom og dyr proces. Takket være Power Apps-platformen fra Microsoft er det nu lettere at bygge brugerdefinerede apps til din virksomhed.

Apps kan for eksempel strømline arbejdet på tværs af dit team, så du frigiver tid og ressourcer.

Kurset “Power Apps i din forretning” er målrettet dig, der er leder eller har en lederrolle, og som gerne vil vide, hvordan du kommer i gang med at bruge Power Apps i din forretning. Også selvom du ikke er teknikker eller programmør. 

Du lærer:

  • Hvad du kan med Power Apps - via konkrete eksempler, som du bygger på selve dagen
  • Hvordan, du laver en business case for brugen af Power Apps
  • Hvordan, du går metodisk og strategisk til udviklingen af low code apps

Klik her og læs mere om, hvordan du lærer at lave Power Apps.

Skriv til os

Er du i tvivl om, hvilket kursus der er mest relevant for dig?  Eller sidder du med et ønske om mere viden om digitalisering, som ikke er dækket af vores nuværende kurser?  Du er velkommen til at skrive til Peter Nyvang Lager på petl@di.dk, som står klar til at hjælpe dig videre.

Peter Nyvang Lager

Peter Nyvang Lager

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3616
  • Mobil +45 2328 8365
  • E-mail petl@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.