Færøerne

Krav og regler ved eksport til Færøerne

Areal og befolkningstal

1.393 km², 0,53 millioner indb. (2024 est.)

Bruttonationalprodukt

$70,400 per capita (PPP) (2024 est.)

Forretningssprog

Dansk

Mål og vægt

Det metriske system

Møntsort

1 Krone (DKK) = 100 Øre

Vigtigste byer

Torshavn, Klasvik

Vigtigste havne

Fuglafjordur, Torshavn, Vagur

Told lufthavn

Vagar (FAE)

Import og handel

Generelle importkrav, restriktioner, leverings- og betalingsbetingelser 

Importforhold

Færøerne er principielt fri for restriktioner, dog er der begrænsninger for stærkere øl, vin og spiritus.

Handelsforhold

Tilbud og betalingssædvaner

Åben regning: Anbefales. Sædvanlig

Dokumentinkasso: Anbefales såfremt man kender kunden. Normal kredittid 30-60 dage.

Remburs: Remburs er ikke sædvanlig i handelen mellem Færøerne og Danmark. Det er dog en mulighed ved store kontrakter og med nye forretningsforbindelser.

Toldforhold

Regler for toldbehandling og toldforhold.

Told

Tarif inddelt efter HS-nomenklaturen. Hovedsagelig værditold baseret på varens CIF-værdi.

Toldfrihed eller toldnedsættelse for de fleste varer med oprindelse i EU.

Sædvanlig udførselsangivelse skal udfærdiges.

Vareprøver

Vareprøver med lav værdi kan oftest indføres frit under særlig toldprocedure.

Vi anbefaler at undersøge,  om der er særlige restriktioner eller krav i modtagerlandet for specifikke vareprøver ved at være i tæt dialog med jeres modtager eller myndighederne i modtagerlandet.

Se definitionen på hvad en vareprøve er her.  

ATA-carnet

Færøerne er med i ATA-konventionen. ATA-carnet er et tolddokument, som erstatter ind- og udførselspapirer ved midlertidig indførsel af varer i et land. Det anvendes typisk til varer til messer og udstillinger, vareprøver, prøvekollektioner, eller fagligt udstyr og værktøj. Læs mere om ATA-carnet her.

Vær opmærksom på, at hvert land kan have særlige forhold ift. tidsbegrænsninger samt i anvendelsesområde for hvornår man kan bruge et ATA-carnet. Vi anbefaler derfor at kontakte DI Certifikatservice som kan være behjælpelige med disse informationer samt med at udstede et ATA-carnet (mod et gebyr).

Lande, der deltager i ATA-konventionen er i gang med gradvist at implementere en elektronisk version af carnetet, et såkaldt e-ATA carnet. Information om den nuværende status på e-ATA carnet i et land kan fås hos de ansvarlige handelskamre. DI Certifikatservice som kan være behjælpelige med dette.

Eksportdokumenter

Krav til eksportdokumenter, påtegning og legalisering.

Eksportangivelse - Eksport af varer til lande udenfor EU

Varer som eksporteres fra EU til lande udenfor EU skal angives i Toldstyrelsens  system DMS Eksport, som er et led i en fælles EU-indsats på toldområdet. Angivelsen laves af eksportøren selv eller en transportør eller speditør. Her stiller EU store krav til det antal oplysninger, som virksomhederne skal indsende i angivelser og meddelelser. Hvad angår transport af varerne må disse først sendes når varerne er frigivet til eksport i DMS Eksport. Efter varerne er frigivet i DMS Eksport vil EAD-dokumentet (Export Accompanying Document/Eksport Ledsage Dokument) med MRN-nr (Movement Reference Number) være tilgængelig via DMS online. Mange virksomheder får deres speditør til at lave udførselsangivelsen. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at man som virksomhed har ansvar for, at varer som forlader EU bliver udført korrekt. Læs mere om DMS Eksport på toldstyrelsens hjemmeside.

Handelsfaktura

Udfærdiges på engelsk eller dansk i mindst 1 original og 2 kopier med angivelse af følgende oplysninger:

  • sælger og modtagers fulde navn og adresse (og købers, hvis forskellig fra modtager)
  • faktura nr., udstedelsesdato og -sted
  • oprindelsesland  (EU akcepteres ikke som et oprindelsesland)
  • nøjagtig varebeskrivelse
  • kvantitet (antal kolli, emballagetype m.m)
  • vægt (netto- og bruttovægt pr. kolli/totalvægt samt volumen)
  • mærke, numre (varenumre, andre referencenumre, hvis relevant)
  • betalingsbetingelser
  • valuta, enheds- og totalpris
  • angivelse af FOB & CIF værdi (specificering af fragt og øvrige omkostninger)
  • angivelse af de første 6 cifre i HS-koden
  • leveringsbetingelser med angivelse af Incoterms®-klausul
  • transportdetaljer
  • består fakturaen af flere sider, skal sidenumre klart angives.

Varer med og uden EU oprindelse, kan anføres på samme faktura, det er dog vigtigt, at oprindelsesland angives ud for hver varelinje

Følgende erklæring påføres, stemples og underskrives af eksportøren:

”We hereby certify this invoice to be true and correct”.

Endvidere tilføjes evt. en fakturaerklæring ifm. opnåelse af toldpræference (læs mere under afsnittet ”toldpræference og oprindelsesbeviser”).

Oprindelsescertifikat

Kræves ikke.

Toldpræference og oprindelsesbeviser

EU og Færøerne har indgået en frihandelsaftale, som  trådte i kraft i 1997. For at gøre brug af aftalen er der krav om dokumentation i form af EUR.1 certifikat eller fakturaerklæring.

For sendinger med en samlet værdi, som overstiger 6.000 Euro, skal der laves et EUR.1-certifikat, som attesteres af toldstyrelsen. Man kan også sætte en erklæring i fakturaen, eller et andet medfølgende dokument. Det kræver et bevillingsnummer fra Toldstyrelsen, som skal påføres fakturaerklæringen. For sendinger med en samlet værdi, som ikke overstiger 6.000 Euro, kan man anvende fakturaerklæring uden bevillingsnummer.

Se mere om oprindelsesregler og frihandelsaftaler, samt teksten til faktura/oprindelseserklæring her.  

Legalisering

Ikke nødvendig.

Produktkrav

Krav til mærkning og standarder. 

Salg af alkoholholdige drikkevarer varetages af et spritmonopol, der har ialt 6 udsalgssteder på øerne.

Med hensyn til kvalitetsbestemmelser, herunder sundheds- og veterinærbestemmelser, patentbeskyttelse, varemærker etc., ligner de reglerne som gælder i Danmark. Det tilrådes dog at indhente oplysninger i tvivlstilfælde.

Transportforhold

Transport og emballage.

Transport

Foregår pr.skib og fly.

Emballage

Emballagen skal kunne yde såvel varen som det omkringliggende gods fuld beskyttelse under hele transporten.

Træemballage

Færøerne er ikke tilsluttet  ISPM No. 15 - verdensstandarden for træemballage i international handel. De kan derfor kræve et plantesundhedscertifikat udstedt af eksportlandets plantesundhedsmyndigheder eller et varmecertifikat/gasningscertifikat fra producenten.

Et plantesundhedscertifikat udstedes kun, hvis eksporten er forudanmeldt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som er myndighed på området i Danmark. 

Da der er stigende fokus på træemballage internationalt og ISPM 15 mærkningen anbefaler vi, at kontakte jeres importør for at høre deres krav til træemballage.

Læs mere om ISPM 15 under Eksport Knowhow

 

Services for DI-medlemmer

Det indre marked

Få hjælp, hvis du støder på handelsbarriere på det indre marked her

Læs mere om regler, rettigheder og vejledninger til handel i Europa her

DI’s internationale kontorer

Igennem vores internationale kontorer kan DI supportere med et bredt udvalg af services, når danske virksomheder ønsker at etablere sig på nye markeder. Vores services relaterer sig til selskabsetablering, rekruttering, lokalansættelse, administration og meget mere.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe jer til bl.a. USA, Tyskland, Kina, Indien, Sydkorea, Sydøstasien, Mexico, Australien og Brasilien.

Udsendelse/udstationering af medarbejdere

Når din virksomhed skal udstationere medarbejdere på midlertidige opgaver i udlandet kan I få hjælp til dette – både individuel sparring og adgang til at abonnere på vores landevejledninger. Læs mere her

Due diligence ved eksport

Due diligence er afgørende ved eksport for at sikre kendskab til kunden, undgå handel med sanktionerede parter og vurdere andre risici i landet. Det indebærer f.eks. kontrol af eksportrestriktioner, arbejdsforhold for distributører og risiko for korruption. Der er mange lande i verden, der ikke har samme beskyttelsesniveau i forhold til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, som vi har i Danmark – herunder på det afrikanske kontinent og i de fleste udviklingslande. Danske virksomheder skal kunne handle med disse lande, fordi det er den eneste måde, vi kan være med til at understøtte en global bæredygtig udvikling. Det er helt i tråd med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. 

Dog forudsætter det, at danske virksomheder udviser ansvarlighed og udfører grundig due diligence med henblik på at sikre, at deres aktiviteter, produkter eller tjenester ikke bidrager til brud på menneskerettigheder eller medfører andre skadelige forhold.

Dansk Industri guider dig til, hvordan du gennem due diligence kan identificere risici i relation til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i dit eksportland her Due diligence for ansvarlig virksomhedsadfærd - DI

Arrangementer og værktøjer

Få mere viden om fremstødsværktøjer her

Få et overblik over internationale arrangementer såsom messer, kurser og delegationer som du kan deltage i her

Yderligere information om eksportmarkeder- og regler

Få vejledning og hjælp til spørgsmål i relation til eksportkontrol her

Læs om den økonomiske udvikling på Danmarks vigtigste eksportmarkeder i vores Markedsfokus her

Få hjælp og vejledning til internationale regler af DI Byggeri her

Adresser:

Færøernes Repræsentationskontor - København, Danmark
Strandgade 91, 4th fl.
1401 Copenhagen K
Tel.: +45 32 83 37 70
E-mail: gunnarh@mfa.fo
E-mail: copenhagen@mfa.fo
www.uvmr.fo  

Office hours: 10:00-15:00 (Mon-Fri)

Rigsombudsmanden - Thorshavn, Færøerne
Se information fra Statsministeriet i linket 'Danmark på Færøerne' ovenfor.

Anette Suhr Rasmussen

Anette Suhr Rasmussen

Fagleder, Eksport Service

  • Direkte +45 3377 3653
  • Mobil +45 2617 2203
  • E-mail ara@di.dk