Styrk dit afsæt til nye eksportmarkeder
Nu åbnes der igen op for ansøgninger til SMV:Eksport, som giver dig tilskud, der kan booste din virksomheds eksport på nye markeder. SMV:Eksport åbner for ansøgninger mandag den 15. august, kl. 12.00 og er åben for ansøgninger indtil mandag den 22. august, kl. 24.00.
SMV:Eksport er en omfattende tilskudspakke, der giver op til 250.000 kr. i støtte til SMV'er, der vil ind på et nyt eksportmarked.
SMV:Eksport yder tilskud til rådgivning, kompetenceudvikling, messer og certificeringer, ligesom du kan få op til 250.000 kr. i tilskud til ansatte, der forbereder lanceringen med desk research.
Deltag i webinar
DI afholder et webinar om SMV:Eksport d. 10. august. Her kan du blive klogere på, hvad du konkret kan få tilskud til, hvordan du søger, og hvad DI tilbyder af internationale rådgivningsydelser. Webinaret laves i samarbejde med erhvervshusene.