Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

Analyse

Højeste vækst i 10 år, men investeringerne halter efter

DI venter en vækst i år og næste år på ca. to procent – den højeste i ti år. Der er også vækst i virksomhedernes investeringer, men virksomhederne mangler i dag alligevel maskiner og udstyr for 50 mia. kr. Der er således fortsat et stort potentiale for øget automatisering og øgede investeringer i digitalisering til gavn for produktiviteten.

Flere år med få investeringer og flere i beskæftigelse har samlet set ført til ringere udstyr for medarbejderne på landets virksomheder.

Virksomhedernes kapitalapparat kan ikke følge med medarbejderudviklingen

Anm.: Lineærtrendlinje på baggrund af historiske data. Maskiner mv. består af maskiner, IKT-udstyr, transportmidler og FoU. Skibe, fly og energisektoren er ikke inkluderet Kilde: Danmarks Statistik og DI

Der er i dag ikke flere maskiner, robotter og andet udstyr per arbejdstime end for syv år siden. Og niveauet ligger et godt stykke under det trendmæssige niveau. Det betyder, at der i dag mangler maskiner og udstyr for 50 mia. kr. for at nå op på den historiske trend. Forskellen ventes kun indsnævret en anelse i de kommende år i DI’s nye prognose.

I forbindelse med krisen faldt beskæftigelsen betydeligt. Det skabte en overkapacitet, da virksomhederne har sværere ved at tilpasse mængden af kapital end antallet af medarbejdere. Siden da har få investeringer kombineret med stigende beskæftigelse betydet, at mængden af kapital pr. arbejdstime – det såkaldte K/L-forhold – er bremset op. Og det er i dag et godt stykke under den historiske trend.

Mængden af kapital pr. arbejdstime har ellers generelt vist en stigende trend over en årrække. Det hænger bl.a. sammen med, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at intensivere brugen af kapital i forhold til arbejdskraften. Det er særligt mængden af materiel, altså maskiner og IKT-udstyr, transportmidler og FoU (patenter), virksomhederne har øget.

Opbremsningen i mængden af kapital pr. arbejdstime for særligt materiel indikerer et potentiale for, at virksomhederne kan øge investeringerne.

Virksomhedernes investeringer er afgørende for at vedligeholde og forbedre kapitalapparatet, der sammen med medarbejderne danner grundlaget for, at virksomhederne overhovedet kan producere. Og bl.a. virksomhedernes investeringer i nye maskiner, IKT-udstyr samt forskning og udvikling (FoU) er afgørende for, at virksomhederne kan øge produktiviteten – både ved at producere smartere og af høj kvalitet. Dermed danner de investeringer, som virksomhederne foretager i dag, grundlag for, at virksomhederne fremover kan skabe vækst og arbejdspladser.

Der er naturligvis store forskelle på investeringsniveau og mængden af maskiner og udstyr rundt om i de danske virksomheder. F.eks. har de store virksomheder i højere grad end SMV’erne formået at investere i årene efter krisen. Ligeledes er der forskel på brancher, hvor virksomhederne i industrien i højere grad end store dele af servicesektoren har investeret i nyt udstyr.

Selvom der er stor spredning blandt virksomhederne, og nogle faktisk investerer og udvikler ganske meget, så ændrer det ikke på, at der er et stort potentiale for dansk økonomi, hvis der bliver investeret mere i maskiner, robotter og andet teknologi, som kan gavne produktiviteten på længere sigt.

Vækst i BNP og beskæftigelse

DI venter – ligesom i vores forrige prognose fra maj - en vækst på lige godt 2 pct. i 2017 og en vækst på 2 pct. i 2018. Dette er på linje med andre prognosemagere, og der hersker lige nu en ret stor enighed blandt prognosemagerne om udsigterne for væksten.

Fremgangen betyder, at der er udsigt til, at både den samlede og den private beskæftigelse i løbet af 2018 vil nå det højeste niveau nogen sinde. Vi er med andre ord ved at have vundet alle de arbejdspladser tilbage, som vi mistede i forbindelse med finanskrisen. Og der er udsigt til at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige i de kommende år. Væksten i beskæftigelsen og økonomien generelt risikerer dog at blive bremset af mangel på arbejdskraft.

Dansk økonomi med højeste vækst i 10 år

Anm: Skøn for 2017og 2018er gennemsnit af de seneste prognoserfra Regeringen, Vismændene, Nationalbanken, Danske Bank og Nordea.Kilde: Danmarks Statistik, de nævnte prognosemagere samt DI.

Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi

Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI

Ekstraordinær usikkerhed

Der hersker større usikkerhed omkring vækstskønnet for indeværende år end normalt. Danmarks Statistik opgør BNP fra såvel produktions- som efterspørgselssiden. Der lægges dog i de foreløbige tal mest vægt på opgørelsen fra produktionssiden.

Især i 3. kvartal 2016 og i 2. kvartal 2017 er der en stor forskel på opgørelserne af BNP fra henholdsvis produktionssiden- og efterspørgselssiden. Det giver visse udfordringer, når man anvender en makroøkonomisk model, der fremskriver BNP ud fra udviklingen i efterspørgslen, når de historiske tal tager udgangspunkt i BNP fra produktionssiden som ikke rigtig stemmer med opgørelsen fra efterspørgselssiden. Det sker ofte, at der er forskelle på opgørelserne fra produktions- og efterspørgselssiden, men det er denne gang ekstraordinært vanskeligt at danne et fornuftigt skøn for BNP i 3. kvartal 2017, når diskrepansen er ekstraordinær stor i såvel kvartalet før som i samme kvartal året før. Når der i både kvartals- og årsvækstraten er et ret stort uforklaret element, føler man sig ikke på sikker grund.

Også omlægningen af bilafgifterne giver anledning til ekstra usikkerhed. En stor del af bilsalget er blevet udskudt i 3. kvartal. Det er usikkert hvor meget af denne udskydelse, der trækker ind i 2018.

Pæn vækst på eksportmarkeder og i eksporten

Væksten i efterspørgslen efter industriprodukter på vores eksportmarkeder er i 2017 oppe på omkring 5 pct., hvilket ser ud til at fortsætte i 2018. Det er den højeste vækst på eksportmarkederne, vi har set siden 2011. Set i et historisk perspektiv er det dog ikke prangende. Væksten er faktisk en anelse mindre end gennemsnittet for de sidste 36 år. Men det er dog langt gunstigere end det, vi har set de seneste 5 år.

Den pæne vækst på eksportmarkederne sikrer en pæn fremgang i dansk eksport, selv om denne er ramt af en del modvind fra en stærkere euro og dermed en stærkere krone, der gør danske varer dyrere uden for euro-området. Dette tager toppen af fremgangen i eksporten, men eksporten med en skønnet vækst på 3½-4½ pct. leverer alligevel et meget væsentligt bidrag til fremgangen i dansk økonomi i 2017 og 2018.

Flere bump på vejen for det private forbrug

Det private forbrug har vist visse svaghedstegn i 2017 efter et par år med ganske pæn fremgang. Disse svaghedstegn bliver i 3. kvartal understøttet af, at forhandlingerne om omlægning af bilafgifterne lagde en betydelig dæmper på bilsalget i slutningen af august og i september.

DIPrivatforbruget ventes at stige efter en opbremsning

Kilde: Danmarks Statistik og DI

De færre solgte biler i 3. kvartal ventes dog at føre til et højere end normalt bilsalg i de efterfølgende kvartaler, hvorfor meget af det tabte hurtigt skønnes indhentet igen. Det er samtidig vurderingen, at den noget svage udvikling i detailomsætningen siden årsskiftet afløses af ny fremgang.

Detailomsætningen

Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. sep. 2017

Forventningerne til fornyet fremgang bygger på, at der er ganske mange forhold, der taler for et øget forbrug. Renterne er fortsat lave, reallønnen og beskæftigelsen øger de disponible indkomster, og opsparingen i husholdningerne er relativt høj.

Familiens økonomiske situation

Det historiske gennemsnit er beregnet fra 1987 til seneste observerede tidspunkt. Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. okt. 2017

Samtidig understøtter forbrugerforventningerne vurderingen af, at vi igen vil se vækst i forbruget. Forbrugernes vurdering af husholdningernes egen situation befinder sig på et pænt niveau og lidt over det historiske gennemsnit. Tidligere på året var vurderingen også positiv, men en anelse under det historiske gennemsnit. Forbrugertilliden peger derfor ikke på, at vi skal se andet end en midlertidig opbremsning i forbruget.

Prisudvikling

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Fremgang i private investeringer

Den generelle fremgang i økonomien, og særligt den stigende eksport, har givet anledning til flere investeringer i virksomhederne. Erhvervsinvesteringerne steg således 6,1 pct. sidste år, når man ser bort fra investeringer i skibe, og de er ikke langt fra det niveau, som man så før krisen.

Forventninger til investeringerne

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Ser man på investeringskvoten, som er den andel af værditilvæksten virksomhederne investerer, er der dog fortsat et godt stykke op til tidligere niveauer. Og mængden af maskiner og bygninger pr. medarbejder, det såkaldte K/L-forhold, er som tidligere vist fortsat klart under det niveau, man skulle forvente. Der er således et væsentligt potentiale for, at virksomhederne kan øge deres investeringer yderligere de kommende år.

Erhvervsinvesteringerne ekskl. skibe faldt lidt i første halvdel af 2017, men de forventes fortsat at stige fremadrettet i takt med generel fremgang i økonomien og øget kapacitetsudnyttelse. En hastigt stigende teknologisk udvikling, automatisering og digital omstilling bidrager desuden til flere investeringer i virksomhederne. Samtidig er investeringer i forskning og udvikling (FoU) vokset mere end den samlede økonomi de seneste år, hvilket afspejler den øgede betydning af FoU for virksomhedernes konkurrenceevne. Dette ventes også at bidrage positivt til erhvervsinvesteringerne de kommende år.

Boliginvesteringerne steg betydeligt sidste år, og de er fortsat steget i første halvdel af 2017. Det er særligt flere nybyggerier, som trækker fremgangen i boliginvesteringerne. Fremgangen ventes at fortsætte i de kommende år i takt med, at boligpriserne stiger. Prisstigningerne er dog aftaget en smule, og de må fremadrettet forventes at være lidt lavere, end vi tidligere har set. Renterne er på et historisk lavt niveau og kan ikke falde meget mere. På sigt må de forventes at stige. Højere bidragssatser og regulerende opstramning på boligmarkedet er ligeledes med til at dæmpe prisudviklingen2.

Et lavt K/L-forhold og opsparet overskud kan føre til, at virksomhederne investerer mere end forventet. Det vil, særligt på længere sigt, gavne produktiviteten og føre til højere vækst og flere private arbejdspladser. Hvis de private materielinvesteringer årligt stiger 3 procentpoint mere end forventet, vil det løfte BNP næste år med 0,4 pct. ekstra, og yderligere 5.000 personer vil finde job i private virksomheder.

Alternativt scenarie: Virksomhederne øger investeringerne

Usikre vækstudsigter de seneste år kan have medvirket til, at virksomhederne har undladt at investere i en periode. Særligt de små og mellemstore virksomheder har haltet efter med investeringerne.

K/L-forholdet ligger dag under det niveau, man historisk skulle forvente. Det har ført til ringere udstyr for medarbejderne på landets virksomheder og er udtryk for et investeringspotentiale herhjemme i de kommende år. Samtidig har virksomhederne polstret sig de seneste år og har dermed et opsparet overskud, der potentielt kan investeres.

Virksomhedernes investeringer kan svinge meget, og de kan potentielt stige meget på kort tid. Hvis virksomhederne vurderer udsigterne i de kommende år mere positivt end antaget, og de anvender deres opsparede overskud til at indfri investeringspotentialet, kan investeringerne bidrage mere til væksten, end der er lagt til grund i denne prognose. Mere moderne udstyr vil ligeledes styrke produktiviteten og aktiviteten på længere sigt.

I et scenarie, hvor virksomhedernes investeringer i materiel (f.eks. maskiner, IKT-udstyr og FoU) underliggende stiger tre procentpoint mere om året end forventet i hovedscenariet, løftes BNP i 2018 samlet set med ca. 0,4 pct. ekstra og yderligere 5.000 personer flere finder job i det private erhvervsliv.

Positivt scenarie: Tre procentpoint højere vækst i private materielinvesteringer

Selv i dette scenarie, hvor investeringerne stiger mere end forventet, vil K/L-for-holdet fortsat være væsentligt under trend i prognoseperioden, da det tager længere tid at påvirke K/L-forholdet væsentligt.

Moderat vækst i importen

Importen har de senere år vist en overraskende lav vækst. På det seneste er der dog tegn på, at importholdet i efterspørgslen er begyndt at stige lidt igen. Dette ventes at fortsætte, selv om væksten i importindholdet fortsat skønnes at blive lavere, end vi så i perioden op til finanskrisen og under opsvinget i 1990’erne.

Udviklingen i importandelen i tre opsving

Anm: Den stiplede linje angiver prognosen Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Makroøkonomisk balance i dansk økonomi

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Offentligt forbrug og investeringer

DI skønner på baggrund af de foreløbige tal for det offentlige forbrug i 2017, at det nominelle offentlige forbrug vil udgøre knap 535 mia. kr. i 2017 mod 526 mia. kr. i 2016. Det giver en realvækst på 0,8 pct. og indebærer, at forbruget i år lander ca. 3½ mia. kr. under det budgetterede niveau.

Stigning i det offentlige forbrug

Anm: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik og DI

For 2018 forventer DI, at det nominelle offentlige forbrug vil ligge på ca. 547 mia. kr. Det er 5 mia. kr. mindre, end skønnet af finansministeriet. Mindreforbruget skal ses i lyset af, at kommunernes budgetter for 2018 peger i retning af, at noget af det offentlige forbrug kan blive vekslet til investeringer, sådan som kommunerne også har gjort tidligere. Samtidig ventes en svagere udvikling i priserne, end Finansministeriet forudsætter.

Realvæksten i 2018 skønnes at blive 0,5 pct., hvilket er på linje med regeringens finanslovsforslag. Det offentlige forbrug for 2018 fastlægges i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger. Af hensyn til konjunktursituationen og de offentlige finanser anbefaler DI, at folketinget samler sig om en finanslov med en beskeden vækst i det offentlige forbrug og om reformer, som kan øge arbejdsudbuddet, hvilket regeringen også lægger op til.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne skal der ligeledes tages stilling til de offentlige investeringer. DI skønner, at de nominelle offentlige investeringer vil stige fra 73 mia. kr. i 2016 til 74¾ mia. kr. i 2017, hvilket indebærer en realvækst på -0,2 pct. Faldet skal ses i lyset af, at investeringsniveauet har været usædvanligt højt på grund af fremrykning af investeringer i forbindelse med krisen.

For 2018 skønner DI, at de nominelle offentlige investeringer vil nå et niveau på 75½ mia. kr., hvilket giver anledning til en realvækst på ¼ pct. Det nominelle niveau er en anelse højere, end det budgetterede niveau, og kan muligvis blive endnu højere i lyset af de foreløbige budgetaftaler i kommunerne.

Arbejdsmarkedet

Beskæftigelsen fortsætter sin fremgang. I august 2017 rundede antallet af beskæftigede lønmodtagere 2,7 mio. for første gang siden oktober 2008. For den private sektor har den stigende tendens nu varet siden april 2013. I perioden fra april 2013 til august 2017 er der i alt kommet 164.500 flere lønmodtagere i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse i dag er 5.500 lavere end i april 2013. Bare i det seneste år – fra august 2016 til august 2017 – steg den private beskæftigelse med 42.000.

Stigningen i beskæftigelsen forventes at fortsætte de kommende år. Ifølge DI’s prognose vil beskæftigelsen i 2017 samlet blive 41.000 højere end i 2016, og fra 2017 til 2018 forventes yderligere en beskæftigelsesfremgang på 34.000. I løbet af 2018 vil vi for første gang komme op på et beskæftigelsesniveau, der ligger højere end niveauet i 2008, før krisen satte ind.

Beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Ud over udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen har udviklingen i den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent traditionelt været anvendt som en af de vigtigste indikatorer for arbejdsmarkedets tilstand. I det seneste år har ledighedsudviklingen imidlertid ikke givet noget retvisende billede, jf. boks nedenfor.

Usikkerhed omkring ledighed

Fra august 2016 til august 2017 viser Danmarks Statistiks registerbaserede ledighedsprocent en stigning fra 4,1 pct. til 4,4 pct., men der er tekniske forklaringer, som gør, at denne udvikling er misvisende. For det første har man efter trepartsaftalen om integration fundamentalt ændret praksis i kommunerne, når det gælder andelen af flygtninge på integrationsydelse, der kategoriseres som jobparate og dermed betragtes som ledige. Det er DI’s vurdering, at dette forhold alene bidrager med en stigning i ledigheden på 0,5 procentpoint.

Modsatrettede udviklinger i ledighed opgjort på registre og AKU

Kilde: Danmarks Statistik

På anbefaling fra dagpengekommissionen trådte et nyt dagpengesystem i kraft 1. juli 2017. Men det nye system følger dagpengeudbetalingerne kalendermånederne. Samtidig anvender man nu oplysninger fra Skats indkomstregistre til at kontrollere, at der er blevet udbetalt dagpenge for det rigtige antal ledighedstimer. Ændringerne indebærer en modernisering af dagpengesystemtet, og der er tale om forbedringer, som DI også har støttet op om.

Ændringerne medfører imidlertid også, at de månedlige ledighedstal bliver mere usikre i en del måneder frem. Det skyldes dels, at a-kasserne skal vænne sig til at indberette data for deres dagpengemodtagere på en ny måde og dels, at Danmarks Statistik ikke, som det hidtil har været tilfældet, har noget erfaringsgrundlag til at kunne opregne de nye indberetninger meningsfyldt. Tallene for juli 2017 var den første opgørelse efter det nye system, og det medførte en stigning i ledighedsprocenten på 0,2 procentpoint sammenlignet med juni. Efterfølgende faldt ledigheden igen fra juli til august med 0,1 procentpoint. Den nye opgørelse gør først og fremmest tallene mere usikre. Man kan endnu ikke sige, om det vil medføre et systematisk skift opad eller nedad.

Den højere andel jobparate flygtninge og usikkerheden omkring opgørelsen af ledige dagpengemodtagere betyder reelt, at den registerbaserede ledighedsprocent i det seneste år ikke har været en god indikator. AKU-ledigheden, der er baseret på interviewundersøgelser, viser i det seneste år et fald i ledigheden fra 6,3 til 5,7 pct. Selv om ledighedsopgørelsen baseret på AKU også har mangler, er det DI’s vurdering, at den giver et mere retvisende billede af udviklingen på arbejdsmarkedet i det seneste år, da den er uberørt af praksisændringen omkring jobparate flygtninge og den ændrede opgørelse af dagpengemodtagere.

Niveauforskellene mellem den registerbaserede ledighed og AKUledighed skyldes, at der fundamentalt er tale om to forskellige opgørelser. For at være ledig i AKU’s definition er kriteriet, at man ikke har et job og er jobsøgende, mens den registerbaserede ledighed omfatter personer, der enten modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp og vurderes som jobparat. Derfor er AKUledigheden en smule højere. Den nuværende AKU-ledighedsprocent på 5,7 er den laveste siden april 2009.

Bruttoledigheden, sæsonkorrigeret

Kilde: Danmarks Statistik og DI

I DI’s prognose forventes der alt i alt en svag stigning i bruttoledigheden i 2017 på 4.000 personer efterfulgt af et fald i 2018 på 6.000 personer. Nettoledigheden, der ikke omfatter aktiverede ledige, forventes at ligge på samme niveau i 2017 som året før, mens den ligesom bruttoledigheden falder med 6.000 i 2018.

Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden indebærer samlet, at der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 69.000 personer i løbet af 2017 og 2018. Det er en udvikling, som i høj grad drives af udenlandsk arbejdskraft og senere tilbagetrækning som følge af tilbagetrækningsreformer, der har øget efterlønsalderen. Trods den store stigning i arbejdsstyrken er der dog tiltagende tegn på mangel på arbejdskraft som kan bremse fremgangen.

Prognose for ændringer i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (netto)

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Sådan har vi gjort

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering.

Relateret