Analyse

Kommunerne skaber historisk godt erhvervsklima

De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner længere væk fra de større byer har aldrig været mere tilfredse. Til gengæld falder tilfredsheden lidt i de større bykommuner. Skal tilfredsheden højere op, skal kommunerne gøre mere på infrastruktur og adgang til medarbejdere.

Næsten to ud af tre virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i deres kommune. Det er den største andel siden DI første gang gennemførte Lokalt Erhvervsklimaundersøgelsen i 2010. Kun hver tiende virksomhed er utilfreds med erhvervsvenligheden.

Lidt flere virksomheder er tilfredse med kommunernes erhvervsvenlighed

Kigger vi ud over hele landet, ser vi, at virksomhederne i Midt- og Vestjylland er mere tilfredse med erhvervsvenligheden i kommunen end virksomhederne i blandt andet Århus og København, samt i en række af de kommuner, der støder op til København. De helt store byer kan tilbyde sine virksomheder en række vigtige forhold, såsom videregående uddannelser og flere højt kvalificerede medarbejdere, men ikke desto mindre vurderes kommunernes eget engagement og egen indsats altså noget lavere end i andre kommuner.

Mindre tilfredshed i de store byer

Fortsat fremgang i kommuner længere væk fra de større byer

Virksomhederne i de kommuner, der ligger længere væk fra de større byer, har aldrig været mere tilfredse med erhvervsforholdene og servicen i deres kommune, end de er i år. De ligger nu over landsgennemsnittet, og det er her, at tilfredsheden er steget mest de seneste år.

Erhvervsvenligheden varierer en smule på tværs af landet

Til gengæld er virksomhederne i de større bykommuner blevet mere utilfredse med erhvervsvenligheden i deres kommuner. Tilfredsheden i de større bykommuner ligger i 2017 et godt stykke under landsgennemsnittet. Mens deres nabokommuner topper listen.

Ikast-Brande står igen øverst på skamlen

Ikast-Brande kan igen i år træde øverst op på skamlen, skarpt forfulgt af Hedensted på andenpladsen og med Herning som nummer tre. Førstepladsen bliver sikret gennem målrettet arbejde med servicen og forholdene for virksomhederne i kommunen. En bred enighed på tværs af partierne i byrådet om at holde fokus på erhvervslivet giver ro i organisationen til arbejdet med virksomhederne.

Top 10: 2015-2017

Efter at have ligget på spring i flere år er det i år lykkedes for Høje-Taastrup at komme helt op i top fem. Der er lanceret en del initiativer i kommunen med en meget erhvervsaktiv borgmester. Blandt andet er kommunen i tæt dialog med virksomhederne. Det sker eksempelvis ved udbudsmøder og besøg af borgmesteren ude på virksomhederne.

På en 6. plads finder vi Sorø, der fortsætter en flot rejse op ad listen fra en plads som nummer 22 for blot et par år siden. Kommunen med borgmesteren i spidsen har gjort meget ud af at skabe en kultur omkring erhvervsservice, der sætter virksomhederne i centrum. Det sker gennem virksomhedsbesøg, hvor kommunen ønsker at lære virksomhedernes behov at kende, samt enkel og hurtig betjening. Eksempelvis er sagsbehandlingstiden på byggesager nedbragt fra 20 til 12 hverdage siden 2015.

Vækst i alle egne af landet – kommunerne hjælper til

Det øgede fokus på bedre erhvervsvilkår er sket samtidig med, at produktion og beskæftigelse gradvist er begyndt at stige i store dele af landet.

Mere vækst længere væk fra de større byer i de senere år

Alle kommuner oplevede et markant fald i produktionen (målt ved BNP pr. indbygger) under finanskrisen. Sidenhen er væksten dog vendt tilbage, og de fleste kommuner har i 2015 et BNP pr. indbygger på niveau med eller lidt over niveauet i 2007. Siden 2010 er det faktisk kommunerne uden for de større byer, der har haft den største vækst i produktionen, understøttet af et stadigt større fokus på bedre vilkår for erhvervslivet.

Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. indbygger fra 2010 til 2015

Der er mange måder, hvorpå kommunerne kan understøtte væksten. Det kan de eksempelvis gøre ved at sørge for god og hurtig behandling af byggesager, hvis en virksomhed ønsker at bygge nye produktionsfaciliteter. Kommunen kan også være med til at sikre gode til- og frakørselsforhold til virksomhederne, så medarbejdere, kunder og leverandører har nemmere adgang.

Er kommunerne gode til at skabe gode erhvervsvilkår, giver det også bedre muligheder for at tiltrække og fastholde virksomheder, der bidrager med arbejdspladser og produktion. Et godt eksempel er Billund, der har oplevet pæn fremgang i produktionen, der blandt andet er drevet af LEGO’s gode resultater. Billund er også en af de kommuner, der klarer sig godt i vores erhvervsklimaundersøgelse og ligger i år på en fjerdeplads. Også kommuner som Høje-Taastrup i top fem og Gladsaxe har været dygtige til at fastholde og tiltrække virksomheder med fremgang i produktionen.

De fleste ønsker infrastruktur og transport prioriteret

Virksomhederne er i LE 2017 igen blevet spurgt, hvad de mener, at deres kommune skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Igen i år topper ønsket om infrastruktur og transport listen. Lige under halvdelen af virksomhederne synes det er et område, kommunen bør fokusere på, hvilket faktisk er endnu flere end tidligere.

Også arbejdskraft ligger højt på virksomhedernes ønskeliste. Mere end hver tredje virksomhed mener, at deres kommune bør prioritere jobcentrets indsats og øvrig hjælp til at skaffe de medarbejdere, virksomhederne har brug for.

De fleste virksomheder mener, at kommunen bør prioriterere infrastruktur og transport højest
Relateret