Analyse

Betydelig social mobilitet i Danmark

Uligheden er steget kraftigt i mange lande og er mange steder blevet ganske høj. Samtidig er den sociale mobilitet mindsket, så fattige i høj grad fastholdes i fattigdom. OECD advarer mod denne udvikling, men fremhæver at Danmark viser, at der er håb. Danmark formår at kombinere høj velstand med betydelig social mobilitet.

OECD har i publikationen ”A Broken Social Elevator” analyseret en række aspekter omkring social mobilitet. Her fremhæves det, at Danmark har den klart højeste sociale mobilitet mellem generationer. OECD måler på sandsynligheden for, at børn af relativt fattige forældre fastholdes i fattigdom, og de estimerer en indkomstelasticitet (et mål for persistens i indkomst) mellem generationer, der bliver nul, hvis der ikke er sammenhæng mellem fædre og sønners indkomster og 100, hvis sønner får eksakt samme relative indkomst som deres fædre.

Anm.: Når persistensmålet er 100 får sønnen same relative indkomst for sin far og der er ingen social mobilitet. Kilde: OECD: A Broken Social Elevator

Indkomstmobilitet mellem generationer måles som udgangspunkt som mobilitet fra fædre til sønner i internationale sammenligninger. Dette skyldes, at kvinders erhvervsfrekvens - især for forældregenerationen - i mange lande er ganske lav. Dette gør estimaterne mere usikre. I de nordiske lande, med generelt høje erhvervsfrekvenser for kvinder, estimeres der typisk lidt højere mobilitet for døtre end for sønner.

Som gennemsnit for OECD er persistensmålet på 40 pct. For Tyskland er det over 50 pct. For lande som Brasilien, Sydafrika og Columbia er det helt oppe på omkring 70 pct. For Danmark er det derimod på beskedne 12 pct. Børn af relativt fattige forældre har således en mersandsynlighed for også at være relativt fattige i Danmark. Men den er ikke særlig stor, faktisk den laveste blandt OECD-landene. Der er således en ganske betydelig sandsynlighed for, at børnene af de fattige forældre klarer sig bedre end deres forældre.

Anm.: Målt ud fra indkomstmobilitet fra far til søn. Kilde: OECD: A Broken Social Elevator

OECD oversætter deres persistensmål til, hvor mange generationer det vil tage, før efterkommere af fattige forældre1 har en indkomst nær den gennemsnitlige. I Danmark tager det to generationer. I et gennemsnitligt OECD land tager det fire og en halv generation. I Tyskland vil der gå seks generationer, og i Columbia vil der gå hele elleve generationer. I andre lande end Danmark fastholdes familier således i fattigdom i adskillige generationer. I Danmark er der også en vis tendens til, at børnene af fattige forældre forbliver relativt fattige, men allerede hos børnebørnene  er der gennemsnitligt ikke længere nogen tendens til fastholdelse. Børnebørnene af fattige forældre kan i Danmark lige så vel være rige som fattige.


 

Noter

  1. ^Fattige forældre er her målt som, at faderen havde en indkomst blandt de ti pct. laveste i en længere periode af sit liv.