Analyser

Dobbelt så mange arbejder efter folkepensionsalderen som for 10 år siden

De seneste 10 år er antallet af personer, der arbejder efter folkepensionsalderen, fordoblet. I 2018 valgte 86.000 personer, som havde rundet 65 år og derfor havde mulighed for at trække sig tilbage på folkepension, at forblive i beskæftigelse. Det er 43.500 flere end for 10 år siden.

Det er især ufaglærte og faglærte, der i stigende omfang vælger at arbejde i stedet for at gå på folkepension. Antallet af ufaglærte og faglærte, der arbejder efter pensionsalderen, er de seneste 10 år således steget med over 25.000 personer. I 2018 var der 55.800 beskæftigede ufaglærte og faglærte over 65 år.

Kilde: DI-beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Folkepensionsalderen var 65 år gennem hele perioden fra 2008 til 2018. Den 1. januar 2019 blev folkepensionsalderen sat op til 65½ år.

Godt 17 pct. af de ufaglærte arbejder stadig som 65-årige i 2018. Det er vel at mærke personer, som har haft mulighed for at gå på folkepension. Selvom andelen af 65-årige, som vælger at arbejde, stadig er størst blandt personer med en lang videregående uddannelse, har stigningen været størst blandt ufaglærte og faglærte. For både ufaglærte og faglærte er andelen af 65-årige, der arbejder, steget med omkring 50 pct. i de seneste 10 år.

Kilde: DI-beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Det er værd at bemærke, at den lavere andel af ufaglærte 65-årige i beskæftigelse ikke skyldes, at de ufaglærte er mere tilbøjelige end andre til at gå på pension, når pensionsalderen indtræffer. Tværtimod er tilbagetrækningen i 65-årsalderen stort set den samme for ufaglærte som for alle andre. Det er således 55 pct. af de ufaglærte 64-årige i arbejdsstyrken, der vælger at fortsætte efter pensionsalderen, mens det tilsvarende er 56 pct. for både faglærte og højtuddannede. Så når færre 65-årige er i beskæftigelse, er forklaringen altså først og fremmest, at mange ufaglærte enten forlader arbejdsmarkedet meget tidligere end ved 65-årsalderen eller står helt uden for arbejdsmarkedet gennem hele livet.

Udover stigningen i antallet af personer, som arbejder efter de er fyldt 65 år, har der også været en stigning i det gennemsnitlige antal timer, for de som arbejder.

I 2018 arbejdede de som havde rundet 65 år i gennemsnit 88 timer i januar måned, mens de i 2008 i gennemnit arbejdede 72 timer. I samme periode er forskellene i det gennemsnitlige antal løntimer for ufaglærte og faglærte of personer med videregående uddannelser blevet mindre. Det gennemsnitlige antal timer for personer over 65 år er stadig størst blandt personer med en lang videregående uddannelse, men stigningen har været størst blandt ufaglærte og faglærte.

Kilde: DI-beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik

I 2018 arbejde 28 pct. af de beskæftigede personer over 65 år fuldtid eller mere i januar måned. I 2008 gjaldt det kun 17 pct. af de beskæftigede over 65 år. I samme periode er andelen af de beskæftigede over 65 år, som arbejdede under 10 timer om måneden faldet fra 18 pct. til 12 pct.

Kilde: DI-beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Metode til beregning af beskæftigelse for over 65-årige

Beregningerne af beskæftigelse for personer over 65 år er fore-taget på grundlag af data fra Danmarks Statistik.

Udgangspunktet for analysen er data for beskæftigelsen for lønmodtagere (BFL) i januar måned i henholdsvis 2008 og 2018. Beskæftigelse er defineret som én eller flere timers arbejde i januar måned.

Befolkningens alder er målt henholdsvis primo 2008 og primo 2018.

Som uddannelsesniveau anvendes den højest fuldførte uddan-nelse primo 2008 og primo 2018.

Relateret