Analyser

Indien 2019: Høj vækst kan åbne dansk eksporteventyr

Indien er i en rivende økonomisk udvikling og på vej til at blive et af verdens største markeder. En af de vigtigste opgaver for den kommende regering bliver at omsætte de høje vækstrater til en stærkere og mere moderne økonomi. Det giver muligheder for danske virksomheder, som er førende inden for bæredygtige løsninger.

I Indien vokser både befolkningen og økonomien med stor hast. Derfor forventes det, at Indien i løbet af få år vil overgå Kina som verdens mest folkerige nation og Storbritannien som den femte største økonomi. Den årlige vækst i Indiens BNP på ca. 7 pct. ser ud til at fortsætte de kommende år. Over de næste 3-4 årtier vurderes Indiens BNP at hale kraftigt ind på både Kina og OECD-landene.

Kilde: OECD-rapporten "The Long View: Scenarios for the World Economy to 2060"

Trods imponerende vækstrater har økonomiske udfordringer som arbejdsløshed, stagnerende lønninger og krise i landbruget været hovedtemaerne i Indiens parlamentsvalg. Derfor gik oppositionslederen Rahul Gandhi fra det centrum-venstreorienterede Kongresparti til valg på gældssanering og genindførsel støtteprogrammer for landbruget. Tilsvarende har den siddende premiereminister Narendra Modi fra det hindunationalistiske Bharatiya Janata Party (BJP) forsøgt at fastholde sine vælgere i landdistrikterne med løfter og borgerløn og skattelettelser for småbønder.

Da Modi opnåede en jordskredssejr ved det seneste parlamentsvalg i 2014 var det på løfter om gennemgribende reformer, der skulle sikre økonomisk vækst og udvikling i Indien. Det har Modi blandt andet gjort ved at afskaffe de største pengesedler og centralisere momsinddrivelsen  – initiativer, der skal komme den sorte økonomi til livs og forbedre skattegrundlaget. Det er blevet rost af Den Internationale Valutafond IMF, men på kort sigt har tiltagene medført mangel på kontanter, og det har især ramt småbønderne.

Desuden er arbejdsløsheden faldet de sidste to år, men der skabes ikke nok nye job til at beskæftige det voksende befolkningstal. Især i byerne har jobskabelsen været begrænset, og det fastholder en stor del af arbejdsstyrken i det urentable landbrug. Derfor er arbejdsløsheden stadig over det normale niveau i Indien. Hårdest ramt er de uddannede unge, som er klart overrepræsenteret i statistikkerne.

Kilde: DI-fremstilling på baggrund af tal fra rapporten "State of working India 2019" udarbejdet af forskere fra Azim Premji University

Indien står ikke kun over for økonomiske udfordringer i den kommende valgperiode. Regeringen skal også håndtere spændingerne mellem hindu-flertallet og de kristne og muslimske minoritetsgrupper. Desuden er konflikten mellem Indien og Pakistan blusset op igen, efter mere end 40 indiske soldater i februar blev dræbt i et angreb, som en pakistansk islamistorganisation har taget ansvaret for.

 

Nye tider, nye eksportmuligheder for Danmark

Indien har i en årrække haft Danmark lagt politisk på is. Det skyldes, at rigsadvokaten som følge en dom fra Østre Landret besluttede, at sagen om udlevering af våbensmugleren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien ikke skulle appelleres til Højesteret. Indiens udleveringsanmodning undersøges stadig, men Danmark og Indiens regering er blevet enige om, at de diplomatiske relationer og den juridiske proces skal foregå i to separate spor, og det har optøet de diplomatiske relationer.

De første skridt blev taget, da statsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes med Indiens premierminister Narendra Modi under nordisk-indisk topmøde i april 2018. I januar 2019 blev enden på den årelange diplomatisk strid markeret, da statsministeren var på besøg i Indien i forbindelse med et erhvervsfremstød. De styrkede diplomatiske relationer åbner for, at den danske regering langt mere aktivt kan promovere danske løsninger. Det vil give danske virksomheder større andel i det indiske vækstmarked og bedre muligheder for at indgå strategiske partnerskaber med indiske virksomheder.

Indien har de seneste år taget et stort spring på Verdensbankens Doing Business Index fra nr. 130 i 2017 til nr. 77 i 2019. Det skyldes især Indiens reform af momsindbetalinger i 2017, som har gjort det lettere for virksomhederne at operere på tværs af Indiens mange delstater. Indien har imidlertid haft et ringe erhvervsklima, og derfor er Indien stadig et stykke efter sine BRIK-partnere.

Kilde: Verdensbankens Doing Business Index 2019

Såfremt Indien fortsætter det erhvervsrettede reformprogram i den kommende valgperiode, er der gode muligheder for, at Indien i løbet af en kort årrække vil have et erhvervsklima, der er på niveau med flere OECD-lande. Det vil især kræve, at Indien arbejder målrettet for at gøre det mindre bureaukratisk og omkostningsfuldt at starte virksomhed, købe fast ejendom og løse kommercielle tvister, som er de områder, hvor Indien fortsat er blandt de lavest rangerede lande.

 

Vækst i samhandlen mellem Danmark og Indien

I 2018 havde Danmark et mindre handelsoverskud i forhold til Indien på 200 mio. kr. Det dækker over et overskud på tjenestebalancen, som var på hele 2 mia. kr. Samhandlen er begrænset, men forventes at stige som følge af afslutningen på den diplomatiske strid.

Kilde: Danmarks Statistik

Dansk eksport til Indien er bredt sammensat, og de største kategorier er medicin og avancerede industrimaskiner. Omvendt er importen fra Indien koncentreret om beklædning og tekstilprodukter.

Kilde: Danmarks Statistik

Inden for tjenestehandlen domineres Danmarks import såvel som eksport til Indien af tjenester relateret til transport - særligt søtransport. Derudover har Danmark en stor import af telekommunikation, it- og datatjenester fra Indien. Det skyldes, at mange danske virksomheder har outsourcet disse tjenesteydelser til Indien.

 

Fokus på bæredygtighed kan styrke dansk eksport

Som et led i moderniseringen af økonomien investerer Indiens regering i nye løsninger og teknologier, som skal bidrage til ambition om bæredygtig vækst. Særligt inden for vedvarende energi, vand- og affaldshåndtering, transport, infrastruktur og landbrugs- og fødevaresektoren er der et strategisk match mellem danske virksomheders kompetencer og de løsninger, som Indien efterspørger.

Eksempelvis betyder Indiens vækst, at efterspørgslen på energi er støt stigende. Vedvarende energi og energieffektivitet står højt på den politiske dagsorden. Som led heri har Indien sat en ambitiøs målsætning om, at der i 2022 skal være installeret 175 GW vedvarende energikilder. Det giver muligheder for den danske energisektor med stærke kompetencer inden for vindenergi og biomasse.

Urbanisering og befolkningstilvækst lægger pres på infrastrukturen i Indiens mange millionbyer. Derfor foretager den indiske regering store investeringer i at omdanne 100 indiske byer til såkaldte ’smart cities’ med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed. Det indebærer efterspørgsel på grønne løsninger, der kan afhjælpe problemer i forhold til vandforsyning og sanitet, affaldshåndtering, luftforurening, transport og bæredygtigt byggeri. Danske virksomheder er konkurrencedygtige inden for disse felter og har gode muligheder for at vinde ordre i forhold til byudviklingen i Indien.

 

Ny e-handelspolitik, nye vilkår for digital forretning

Mens Indiens strategi for bæredygtighed giver muligheder for danske virksomheder, kan landets politik i forhold til digital handel blive en udfordring. Helt konkret vil Indien opbygge egne tech-industrier, der skal bidrage til at modernisere økonomien og afhjælpe ledigheden. Det skal ske ved at skabe bedre rammevilkår for e-handelsmarkedet, der allerede er i vækst, og nye digitale løsninger som Internet of Things (IoT), kunstig intelligens og dataopbevaring.

En del af strategien er at tiltrække udenlandske investeringer. Det fremgår af et udkast til ny e-handelspolitik, som Indiens regering sendte i høring i februar 2019. Det er en meget protektionistisk politik, der kort fortalt indebærer, at man skal etablere sin forretning i Indien for få gavn af landets digitale økonomi. Gennemføres forslaget i sin helhed, vil Indiens i forvejen strenge krav til grænseoverskridende dataoverførsler og oprettelse af webshops blive skærpet yderligere. Dermed vil Indiens digitale handelsbarrierer komme på niveau med Kinas digitale protektionisme.

Kilde: ECIPE Digital Trade Restiveness Index, 2018 Anm.: ECIPE er en tænketank baseret i Bruxelles og Stockholm, som forsker i handels- og international økonomisk politik. Tænketanken er overvejende finansieret af Svenkt Näringsliv.

Det forventes, at Indiens parlament i sidste ende vil vedtage regeringens udkast til e-handelspolitik uden væsentlig ændringer. Derfor skal danske virksomheder være opmærksomme på nye vilkår for digital handel på det indiske marked. Det gælder blandt andet:

  • Restriktioner på grænseoverskridende datastrømme for data, der er:
    1. Indsamlet med IoT-udstyr i det offentlige rum
    2. Genereret af indiske internetbrugere.
  • Et opgør med en aftale blandt WTO’s medlemmer om ikke at lægge told på elektroniske transmissioner. E-eksport til Indien kan dermed blive pålagt told.
  • Krav om lokal tilstedeværelse, hvis man bruger indiske data. Det gælder også webshops og app-baserede forretninger.

E-handelspolitikken vil begrænse mulighederne for digital forretning. Eksempelvis vil restriktioner på dataoverførsler lægge hindringer for Big Data-analyser, som kan udvikle forretningen. Desuden bliver det dyrt for SMV’er at levere til det indiske marked, da de skal investere i lokale kontorer i stedet for levere direkte via digitale salgskanaler, herunder webshops og e-handelsplatforme.

En af udfordringerne er, at Indien har valgt at stå uden for de WTO-forhandlinger om digital handel, der startede i maj 2019, og hvor EU, USA, Kina og Japan sidder med ved bordet. Derfor arbejder DI sammen med søsterorganisationer i EU, USA og Japan for at få Indien til at tislutte sig forhandlingerne og tage ejerskab for de globale spilleregler, der skal danne ramme om digitale handelsstrømme.

Relateret