Analyser

Selskabsskatten under stigende pres

For sjette år i træk falder den gennemsnitlige selskabs-skat i Europa. Trods den danske lempelse i perioden 2013-16, ligger vi derfor nu igen over EU-gennemsnittet. Hvis danske virksomheder skal kunne fastholde deres konkurrenceevne, kræver det politisk vilje til at lade sel-skabsskatten følge udviklingen i resten af EU.

De europæiske selskabskatter er faldet markant siden midten af 1990’erne. Faktisk er gennemsnittet i EU’s indre marked faldet hvert eneste år siden 1996 – bortset fra i 2013. Trods løbende danske lempelser har udviklingen betydet, at den danske selskabsskat - der i 1990’erne lå under gennemsnittet i Europa – nu ligger over gennemsnittet. Det gælder både, når man sammenligner med landene i det indre marked, og når man ser isoleret på de små og mellemstore lande, vi normalt sammenligner os med.

Europæiske selskabsskatter

Anm.: Inde marked: EU og EFTA-lande; Store Lande; Tyskland, Frankrig UK, Italien og Spanien Kilde: Eurostat, "Taxation trends in the European Union", 2018, KPMG samt DI-beregninger

Således er den danske selskabsskat gået fra at ligge ca. 3 pct.-point under den gennemsnitlige skattesats i det indre marked i 1995, til nu at ligge knap 0,5 pct.-point over gennemsnittet og ca. 1 pct.-point over gennemsnittet blandt de små og mellemstore lande.

Selskabsskatterne vil fortsat falde

Siden 2016, hvor den danske selskabsskat blev sat ned til de nuværende 22 pct., er selskabsskatten faldet yderligere i store dele af Europa. Således har Norge, Schweiz og 10 ud af EU's 28 medlemsstater sidenhen sænket selskabsskatten. Det betyder, at den gennemsnitlige selskabsskat i EU’s indre marked alt i alt er faldet med knap 0,8 pct.-point siden 2016.

Den udvikling ser ud til at fortsætte. Regeringerne i Sverige, Holland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz og Østrig har allerede vedtaget lovgivning, der medfører, at selskabsskatten lettes yderligere i årene efter 2019. Derudover kan overvejelser i en række andre EUlande resultere i yderligere selskabsskattelettelser efter 2019.

Selv hvis overvejelserne ikke materialiserer sig i selskabsskattelettelser, vil de planlagt skattelettelser i flere lande betyde, at den gennemsnitlige europæiske selskabsskat vil forsætte med at falde med yderligere 0,5 pct.-point over de næste tre år. Det vil medføre, at der i 2022 vil være 18 lande i EU, der har en lavere selskabsskat end Danmark. I dag er det tal 16 lande.

Europæiske selskabsskatter siden 2016

Kilde: Eurostat og egne beregninger

Også uden for EU's grænser går udviklingen i retning af faldende selskabskatter. Således reducerede den amerikanske regering sidste år USA's selskabsskat fra 35 pct. til 21 pct. Samtidig har den japanske regering, der for få år siden reducerede selskabsskatten til 30 pct., nu annonceret, at den vil reducere skatten yderligere til ca. 20 pct. for visse virksomheder.

Hvad betyder udviklingen for Danmark?

At den globale udvikling går i retning af lavere selskabsskatter er ikke mindst et udtryk for, at kampen om virksomhedernes investeringer er blevet intensiveret yderligere de senere år. Det sker ikke mindst i lyset af, at den økonomiske fremgang i BRIKS-landene og store dele af Afrika har gjort, at der nu er langt flere lande om buddet, når både store og mindre virksomheder skal afgøre, hvor de vil placere deres produktion eller foretage nye investeringer.

Hvis Danmark fortsat skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, er det derfor afgørende, at det løbende sikres, at vi kan tiltrække og fastholde virksomheder i landet.

I den konkurrence spiller selskabsskatten en væsentlig rolle. Derfor er det positivt, at der i 2013 kunne findes bred politisk opbakning til at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 pct. ifm. aftalen ’Vækstplan DK’, som alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte for.

Ligesom lettelserne dengang blev begrundet med de faldende selskabsskatter i verden omkring os, taler meget i dag for, at den danske selskabsskat fortsat skal følge udviklingen i vores nabolande.

Sammenlignet med landene i Østersø- og Nordsøregionen ligger Danmark sammen med Norge nu på en delt tredjeplads over regionens højeste selskabsskatter, kun overgået af Tyskland og Holland. Og når Holland om to år sænker selskabsskatten til 21 pct., vil den danske (og norske) selskabsskattesats således kun være overgået af den tyske.

Til sammenligning var situationen for blot otte år siden den omvendte: Her var det kun Polen og de baltiske lande, der kunne tilbyde en mere konkurrencedygtig selskabsskattesats end Danmark.

Selsskabsskat i Danmarks nabolande 2011 og 2019

Kilde: Eurostat "Taxation trends in the European Union

Sammenligningen med 2011 er relevant, fordi det var året, hvor den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti indgik Aftale om Danmark som vækstnation, der indeholdt et forslag om at sænke selskabsskatten til 20 pct. ”over en årrække”. Lempelsen blev aflyst af det efterfølgende regeringsskifte samme år; men var forslaget blevet til virkelighed, ville satsen i Danmark i dag have været konkurrencedygtig med vores nabolande, jf. ovenstående oversigt.

Lavere skattesats men større provenu

Til trods for at Danmark siden 2013 har sænket selskabsskatten fra 25 til 22 pct., er der sket en markant stigning i statens provenu fra selskabsskatten. Hvor selskabsskatten i 2013 gav et provenu på ca. 52 mia. kr., indbringer skatten nu godt 60 mia. kr. til statskassen. Til trods for at selskabskatten i perioden er faldet med 3 pct.-point, er provenuet fra selskabsskatten således steget med knap 16 pct.

Selskabsskattens provenu og skattesats

Anm. Provenuet er opgjort i 2018-priser Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet

Med den fortsatte stærke fremgang i dansk erhvervsliv kan meget tyde på, at den udvikling ville kunne fortsætte i årene frem. På den måde vil der være mulighed for at tilpasse den danske selskabsskat, så den igen ligger under gennemsnittet ift. vores naboer, uden at det nødvendigvis betyder, at selskabskattens bidrag til statskassen bliver mindre end i dag.

På den måde kan det sikres, at Danmark ikke sakker bagud i den tiltagende internationale konkurrence om virksomheder og investeringer.

Relateret