Analyser

Danmark halter bagefter på STEM-uddannede

Hvis vi skal imødekomme behovet for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, er der behov for en markant forøgelse af optaget på STEM-uddannelserne.

Hver femte nye job i den private sektor er et STEM job1.

Danmark halter bagefter med at tiltrække det tilstrækkelige antal studerende til de videregående STEM-uddannelser.

Danmark ligger lavt i inernational sammenhæng

Kilde: Eurostat, educ_uoe_grad02, og DI-beregninger

DI’s medlemsvirksomheder har over en længere periode oplevet rekrutteringsudfordringer. Utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere er det forhold, som flest virksomheder angiver som den største barriere for deres vækstmuligheder i 2019. 27 pct. af virksomhederne angiver i en spørgeskemaundersøgelse, at manglende adgang til kvalificerede medarbejdere er den forventeligt største barriere for vækst i 2019. Det er det højeste niveau i de fem år, DI har spurgt sine medlemmer.2

Dertil er det mere end en tredjedel af virksomhederne, som oplever forgæves rekruttering af højtuddannede medarbejdere.3

Andelen af virksomheder med ingen vækstbarrierer falder

Anm.: 2019 er baseret på svar fra 489 virksomheder. 2018 er baseret på svar fra 584 virksomheder. Det er beskæftigelsesvægtede andele. Kilde: DI's Virksomhedspanel

Hvis vi skal imødekomme virksomhedernes behov og indfri Teknologipagtens målsætning om, at 10.000 flere skal gennemføre en STEM-uddannelse, herunder 5.000 på en videregående uddannelse, har vi behov for et markant løft i både søgning og optag på disse uddannelser.

tilgang fordelt på STEM-uddannelserne og alle videregående

Kilde: Danmarks Statistik

Siden 2013 er optaget på STEM-uddannelserne svagt steget med 15 pct, svarende til lidt over 2.000 nye optaget. Men det er ikke tilstrækkeligt. Hvis Teknologipagtens mål om, at 5.000 flere dimittender skal have fuldført en videregående STEM-uddannelse inden for 10 år, skal indfris, kræver det, at der hvert år kan tilbydes omtrent yderligere 350 flere studiepladser på en videregående STEMuddannelse.

En af løsningerne er at sørge for, at der sikres en bedre kønsbalance, da man derved ville kunne øge rekruttering til STEM-fagene.

I dag er det kun en tredjedel kvinder, som studerer på STEMuddannelser. I 2018 var 66 pct. af studerende, der påbegyndte en STEM-uddannelse, mænd. Kønsopdelingen er stort set uændret set over en tiårig periode.

Få kvinder vælger videregående STEM-uddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus

Også internationalt set vælger kvinderne i mindre grad STEM-uddannelser. 13 pct. af de færdiguddannede kvinder i Danmark i 2017 var inden for STEM-uddannelserne. Det var lavere end EUgennemsnittet.

Inernationalt vælger kvinder ikke STEM

Kilde: Eurostat, educ_uoe_grad02, og DI-beregninger

Beregninger fra Aarhus Universitet viser alt andet lige, at hvis blot én kvinde yderligere fra hver gymnasieklasse i Danmark vælger at gennemføre en kandidatuddannelse inden for STEM, så er der basis for potentielt 2.000 flere kvindelige STEM-studerende hvert år. Efterspørgslen ville således imødekommes med 2.000 STEMkandidater hvert år fra og med 2024, hvilket medfører, at vi kan imødekomme 40 pct. af behovet for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

Samtidig er der behov for investeringer i flere uddannelsespladser på de efterspurgte STEM-uddannelser. Som det er nu, afviser de videregående uddannelsesinstitutioner desværre kvalificerede ansøgere på grund af manglen på uddannelsespladser.

Eksempelvis blev der i 2018 afvist 111 kvalificerede ansøgere på IT Universitetets uddannelse i softwareudvikling, og Københavns Universitet afviste 70 ansøgere på matematik-økonomi. Tabel 1 viser udvalgte uddannelser, hvor et stort antal kvalificerede ansøgere er blevet afvist, samtidig med at ledigheden for dimittenderne er lav.

Stor andel afviste ansøgere trods lav dimittendledighed

Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice


 

Noter

  1. ^ Teknologipagten, Statusrapport for 2018
  2. ^ DI Analyse, Bekymrede virksomheder: Trusler mod væksten fra nær og fjern, januar 2019
  3. ^ Danmark på arbejde – flere hænder og hoveder, DI’s rapport om det danske arbejdsmarked, DI Topmødet 2018
Relateret